Stednavnsordbog: N

Geografiske ord i stednavne der begynder med N – nes, ness, nagar, nusa, nuur, nyanza og nui

Stednavnsordbog: N

Det meste af verdens kort er skrevet på sprog, vi ikke taler – men det er skrevet med de samme få ord. Næs, ø, flod, by, ny, nord: de går igen fra Finnmark til Fiji, bare i hver sin sproglige forklædning. Denne ordbog samler de tilbagevendende geografiske led i stednavne, så et fremmed kort holder op med at være uigennemtrængeligt. N er verdenshjørnernes og de nye byers bogstav – og næssenes. Se også landenavne og grønlandske stednavne, og gå videre til bogstaverne M og O.

Ordbogen: N

  • nes / næs (nordisk) – næs, odde, landtunge ud i vand. Kirkenes i Finnmark er "kirkenæsset", Snæfellsnes på Island "snefjeldsnæsset", Nesodden ved Oslo "næsodden". Se Norge.
  • ness (engelsk og skotsk, fra nordisk) – forbjerg. Dungeness i Kent, Sheerness ved Themsens munding, Skegness ved Nordsøen. Se Skotland.
  • nord / norr / norður (nordisk) – nord. Nordkapp, Norrköping, Norðurland, Nordjylland, Nordnorge.
  • nieder / neder (tysk og nordisk) – neder-, den lavere af to. Niederösterreich, se Østrig; Nederlandene, "de lave lande", se Holland.
  • nizjnij (russisk) – nedre. Nizjnij Novgorod er "den nedre nye by" – nedre i forhold til Novgorod ved Ilmensøen. Se Rusland.
  • novo / novy / nowy / nova (slavisk) – ny. Novi Sad i Serbien betyder "den nye plantning"; Nowy Sącz i Polen; Nové Město i Prag.
  • nagorno (russisk) – bjergrig, højt beliggende. Nagorno-Karabakh er "det bjergrige Karabakh". Se Aserbajdsjan og Armenien.
  • nan (kinesisk, 南) – syd. Nanjing er "den sydlige hovedstad", Yunnan "syd for skyerne", Hainan "syd for havet", Hunan "syd for søen". Se Kina.
  • nam (vietnamesisk) – syd. Vietnam er "vietfolket i syd"; Nam Định ligger i Rødeflodens delta. Se Vietnam og Ho Chi Minh City.
  • nam / nam- (thai og lao) – vand. Mae Nam Khong er den flod, vi kalder Mekong; nam tok er et vandfald. Se Thailand.
  • nagar / nagara (sanskrit og hindi) – by. Srinagar er "den hellige by" i Kashmir, Gandhinagar delstatshovedstad i Gujarat, Ahmadnagar en gammel sultanby. Se Indien og Varanasi.
  • nadi (sanskrit og hindi) – flod. Nadi står efter navnet på indiske floder – Godavari Nadi, Narmada Nadi – på samme måde som vi siger "floden".
  • nahr (arabisk) – flod. Nahr al-Kalb, "hundefloden", nord for Beirut i Libanon; Nahr al-Asi er Orontes i Syrien.
  • nehir / nehri (tyrkisk) – flod. Kızılırmak Nehri, Fırat Nehri (Eufrat). Se Tyrkiet.
  • nisos / nisi (græsk) – ø. Peloponnes er "Pelops' ø", Dodekaneserne "de tolv øer", og Chersonesos "fastlandsøen" – græsk for halvø. Se Kreta.
  • nusa (indonesisk) – ø. Nusa Penida og Nusa Dua ved Bali, og Nusa Tenggara, "de sydøstlige øer", helt ud til Timor. Se Indonesien.
  • negeri / negara (malajisk, fra sanskrit) – stat, land. Negeri Sembilan er "de ni stater"; Negara Brunei Darussalam er "fredens bolig". Se Malaysia.
  • nuur / nur (mongolsk) – sø. Khövsgöl Nuur rummer to procent af verdens ferskvand; Uvs Nuur er en saltsø. Se Mongoliet.
  • nyanza / nyasa (bantusprog) – sø, stort vand. Victoriasøen hed på lokale sprog Nyanza, se Uganda og Kenya; og Lake Nyasa i Malawi betyder bogstaveligt "søen sø" – europæerne troede, ordet var et navn.
  • nagy (ungarsk) – stor. Nagykanizsa, Nagyvárad, Nagyalföld – "den store slette". Se Ungarn.
  • nuuk / nuup (grønlandsk) – næs. Hovedstaden Nuuk hedder ikke andet end "næsset"; se grønlandske stednavne.
  • nunaat / nuna (grønlandsk) – land. Kalaallit Nunaat er grønlændernes eget navn på Grønland.
  • nui (polynesisk) – stor. Rapa Nui er "det store Rapa" – Påskeøen; Tuvalus atol Nui, og Hawaiki Nui. Se Tahiti.
  • nuku (polynesisk) – plads, boplads, ø. Nuku'alofa er Tongas hovedstad, "kærlighedens plads", se Tonga; Nuku Hiva er den største af Marquesasøerne.
  • ny / neu / new / nieuw / nuevo (europæisk) – ny. Nyköping, Neustadt, New York, Nieuwpoort, Villanueva – og New Zealand, opkaldt efter den hollandske provins Zeeland.
  • niger (tuaregisk, omdiskuteret) – sandsynligvis af gher n-gheren, "flod blandt floder". Har givet navn til både Niger og Nigeria.
  • nada (japansk, 灘) – åbent, uroligt hav. Genkai-nada mellem Kyushu og Korea. Se Japan.
  • -nagar / -nakhon (thai, fra sanskrit nagara) – by. Nakhon Ratchasima, Nakhon Si Thammarat – samme sanskritrod som det indiske nagar, vandret 3.000 kilometer østpå.

N er de nye byers bogstav

Hver eneste europæisk sprogfamilie har sit "ny" i stednavne, og de fortæller alle den samme historie: en bebyggelse blev anlagt ved siden af en ældre, og forskellen blev til navnet. Slavisk novo giver Novgorod, Novi Sad, Nové Město og Nowy Targ. Germansk neu og ny giver Neustadt, Nyborg, Nyköping. Romansk nuovo/nueva/nouveau giver Villanueva, Villeneuve, Castelnuovo. Og engelsk new blev kolonitidens standardværktøj: New York, New Orleans, New England, Newcastle.

Det interessante er, at "ny" ofte er meget gammel. Novgorod var allerede en gammel by i 1100-tallet; Neustadt an der Weinstraße blev grundlagt i 1200-tallet. Navnet fastholder et øjeblik, hvor byen var ny i forhold til noget, der siden er forsvundet – som når Nizjnij Novgorod stadig hedder "den nedre nye by" efter en ældre Novgorod 1.000 kilometer væk.

N er næssenes bogstav

Det nordiske nes er et af de mest udbredte led på hele Nordatlantens kort. Det findes i Norge, på Island, Færøerne, Shetland, Orkney og langs den engelske østkyst, hvor vikingerne efterlod det som -ness. Grunden er indlysende for enhver, der har sejlet: et næs er det, man navigerer efter. Det er punktet, hvor kysten skifter retning, hvor strømmen bliver hård, og hvor man enten får læ eller vind i ansigtet.

Og præcis samme logik gælder på den anden side af Nordatlanten. Grønlandsk nuuk betyder også næs – hovedstaden ligger på en spids mellem fjordarme – og de grønlandske navne er lige så konkrete som de nordiske: Ilulissat er "isbjergene", Qaqortoq "det hvide sted". Læs mere på vores side om grønlandske stednavne og se verdenskortet.

Vores råd: Er du i tvivl om, hvor du skal booke overnatning på en ukendt kyst, så led efter et navn med nes, ness eller nuuk i sig. Et næs betyder næsten altid udsigt til begge sider, en gammel havn i læ bagved og som regel den ældste bebyggelse på stedet. Kortets navne er de bedste anmeldelser, der findes – og de er skrevet af folk, der boede der.

← Al rejseviden