Læser man et kort som en tekst i stedet for som en liste af navne, ændrer rejsen karakter. Mont Blanc er "det hvide bjerg", Montevideo "jeg ser et bjerg", Mato Grosso "det tætte krat" – og pludselig fortæller kortet, hvordan der ser ud, længe før man ankommer. Denne ordbog samler de geografiske led, der går igen i stednavne over hele verden, bogstav for bogstav. M er bjergenes og havets bogstav – og et af de mest velbesatte i hele alfabetet. Se også landenavne og grønlandske stednavne, og gå videre til bogstaverne L og N.
Ordbogen: M
- mont / montagne (fransk) – bjerg. Mont Blanc, Mont Ventoux i Provence, Mont Saint-Michel i Normandiet, og Montmartre i Paris – "martyrbjerget", en høj på 130 meter.
- monte (italiensk, spansk, portugisisk) – bjerg, høj. Monte Cassino, Montepulciano i Toscana, Monte Gordo i Algarve, og Montevideo i Uruguay.
- mynydd (walisisk) – bjerg, hedeslette på højderyg. Mynydd Preseli, hvor stenene til Stonehenge blev brudt. Se Wales.
- munte / munți (rumænsk) – bjerg, bjerge. Munții Carpați, Munții Făgăraș med landets højeste tinder. Se Rumænien.
- mlima (swahili) – bjerg. Mlima Kilimanjaro og Mlima Kenya – de to navne, østafrikanere selv bruger. Se Tanzania og Kenya.
- mer (fransk) – hav. Villers-sur-Mer og Cagnes-sur-Mer; sur-mer betyder "ved havet" og adskiller kystbyen fra dens navnefælle inde i landet.
- mar (spansk og portugisisk) – hav. Torre del Mar på Costa del Sol, Mar del Plata i Argentina, Vila do Conde ved Atlanterhavet i Portugal.
- meer (nederlandsk og tysk) – sø på nederlandsk, hav på tysk. IJsselmeer og Haarlemmermeer i Nederlandene, Steinhuder Meer i Niedersachsen. Se Noord-Holland.
- more / morje (slavisk) – hav. Crno More er Sortehavet, Primorje "landet ved havet" – hele den kroatiske kyst. Se Kroatien.
- most (slavisk) – bro. Mostar i Bosnien er "brovogteren", opkaldt efter mændene der passede stenbroen over Neretva; byen Most i Tjekkiet. Se Prag.
- -münde (tysk) – flodmunding. Travemünde ved Lübeck, Warnemünde ved Rostock, Swinemünde på Usedom. Se Kiel.
- -mouth (engelsk) – flodmunding. Plymouth, Portsmouth, Bournemouth, Great Yarmouth, Exmouth – alle ved den flod, navnets første halvdel nævner.
- moor / -moor (engelsk) – hede, højmose. Dartmoor og Exmoor i Devon, North York Moors – åbne, trærydde højsletter med lyng og tørv.
- mere (engelsk) – sø, lavvandet indsø. Windermere og Grasmere i Lake District.
- myr / mýri (nordisk) – mose, sur eng. Mýrdalsjökull på Island er "mosedalens gletsjer"; Myrdal på Bergensbanen. Se Bergen.
- mo (norsk og svensk) – flad sandslette, tørt fyrreland. Mo i Rana og Mosjøen i Nordland; svensk Mora. Se Nordnorge.
- medina (arabisk) – by, og i dag særligt den gamle, muromkransede bydel. Medinaen i Marrakech, i Tunis og i Fez i Marokko – alle på UNESCOs verdensarvsliste.
- marsa (arabisk) – ankerplads, havn. Marsa Alam ved Rødehavet i Egypten, Marsa Matruh ved Middelhavet, og Marsaxlokk på Malta.
- mina (arabisk) – havn. Mina Zayed i Abu Dhabi, Mina al-Ahmadi i Kuwait.
- maha (sanskrit) – stor. Maharashtra er "det store rige" med Mumbai som hovedstad; Mahabalipuram er "den store Balis by". Se Indien.
- mji / mjini (swahili) – by, bymidte. Mji Mkongwe er "den gamle by" – det, vi kalder Stone Town på Zanzibar.
- mae (thai, แม่) – "mor", brugt om floder. Mae Nam Ping og Mae Nam Khong (Mekong); Mae Hong Son i bjergene ved Chiang Mai. Se Thailand.
- muang (thai og lao) – by, fyrstedømme. Muang Boran uden for Bangkok, og mueang som betegnelse for enhver amtsby i Thailand.
- minato (japansk, 港) – havn. Minato-ku er havnedistriktet i Tokyo. Se Japan.
- machu (quechua) – gammel, ærværdig. Machu Picchu er "det gamle bjerg", over for Huayna Picchu, "det unge". Se Peru.
- mayu (quechua) – flod. Vilcamayu, "den hellige flod", er inkaernes navn på Urubamba.
- mato / mata (portugisisk) – krat / skov. Mato Grosso er "det tætte krat", Mata Atlântica den atlantiske regnskov. Se Brasilien.
- moni (græsk) – kloster. Moni Arkadi på Kreta, Moni Hozoviotissa på Amorgos – Grækenlands klostre står altid med moni foran.
- mys (russisk) – kap. Mys Tjeljuskin er Eurasiens nordligste punkt. Se Rusland.
- mor / mór (irsk og skotsk gælisk) – stor. Inishmore er "den store ø", Ben More "det store bjerg", Kilmore "den store kirke". Se Irland.
M er bjergenes bogstav
Latin mons er den mest udbredte bjergrod i Europa. Den gav mont i fransk, monte i italiensk, spansk og portugisisk, munte i rumænsk og mount i engelsk – og den ligger i alt fra Montenegro ("det sorte bjerg", som lokalt hedder Crna Gora) til Montpellier og Montreal. Keltisk går sin egen vej med walisisk mynydd og irsk sliabh, men resultatet er det samme: bjerget er så iøjnefaldende, at det bliver stedets navn.
Uden for Europa gentager mønstret sig. Swahili mlima, quechua machu, arabisk jabal og persisk kuh er alle rene bjergord, og de bruges lige så bogstaveligt: Kilimanjaro er ikke et poetisk navn, men en beskrivelse, ligesom Mont Blanc. Det er værd at huske, når man læser rejsebeskrivelser, hvor "Mount Kilimanjaro" eller "Sierra Nevada-bjergene" oversættes én gang for meget – bjerget står allerede i navnet. Se vores side om Sierra Nevada.
M er også havets bogstav
Den anden store M-familie er mare, hav: mer, mar, mare, meer, more. Bemærk fælden: nederlandsk meer betyder sø, tysk Meer betyder hav – og et af Europas mest forvirrende navne er derfor IJsselmeer, som var et hav (Zuiderzee), blev afspærret med en dæmning og nu er en sø, men beholdt sit navn.
Og så er der de arabiske havneord, marsa og mina, som ligger langs hele Middelhavets sydkyst, Rødehavet og Golfen. De to ord fortæller, hvor middelalderens søfart havde sine faste ankerpladser – ofte de samme steder, hvor charterhotellerne står i dag. Se vores samlede sider om verdenskortet og verdens geografi-rekorder.
Vores råd: Vær varsom med franske og italienske bynavne, der ender på -sur-Mer eller begynder med Monte-. De findes ofte i par: en gammel landsby oppe på højen og en nyere badeby nede ved vandet, med samme navn og få kilometer imellem. Tjek postnummer og præcis adresse, inden du booker – ellers ender du i bakkerne, når du havde regnet med stranden.