Italien
Italien er det land i verden, flest rejsende vender tilbage til – og alligevel bliver man aldrig færdig. Landet rummer flere UNESCO-verdensarvssteder end noget andet, og mellem dem ligger vinbakker, citronlunde, bjerglandsbyer og en kyststrækning, der skifter karakter fra Dolomitternes tinder i nord til Siciliens græske templer i syd. Og så er der maden: Italien er ikke ét køkken, men tyve regionale køkkener, der hver især forsvares med religiøs alvor. At rejse i Italien er at spise sig gennem landets geografi.
Nord og syd er nærmest to lande: Norden er velhavende, effektiv og tæt på det centraleuropæiske, med Milano som økonomisk motor og Dolomitterne og søerne som naturkulisse. Syden – Mezzogiorno – er varmere, langsommere, mere kaotisk og for mange mere italiensk: Her er gæstfriheden overvældende, priserne lavere og turiststrømmen mindre. Begge dele er det ægte Italien, og den bedste rejse rummer gerne lidt af hver.
Højdepunkter
- Rom – Colosseum, Forum Romanum, Pantheon, Peterskirken og Vatikanmuseerne; den evige by kræver mindst tre-fire dage
- Firenze og Toscana – renæssancens hovedstad med Uffizi og Domkirken, omgivet af cypresklædte bakker, Siena, San Gimignano og Chianti-vinene
- Venedig – kanalbyen uden biler; magisk tidlig morgen og sen aften, når dagsturisterne er væk – og øerne Murano og Burano
- Amalfikysten – Positano, Ravello og verdens måske smukkeste kystvej, med Capri som glamourøs nabo
- Syditalien – Napoli (pizzaens fødeby) med Pompeji og Vesuv, Puglias trulli-huse i Alberobello og Matera-hulebyen, Siciliens templer og Etna
- Norditalien – Dolomitterne, søerne Como og Garda, og Cinque Terres fem farvestrålende klippebyer
- Madregionerne – parmesan og balsamico i Emilia-Romagna, trøfler i Piemonte og Umbrien, pesto i Ligurien, cannoli på Sicilien
Bedste rejsetid
April-juni og september-oktober er Italiens gyldne måneder: lunt, grønt og uden højsommerens værste trængsel og hede. Juli-august er varm og fyldt – italienerne holder selv ferie i august, hvor storbyerne halvtømmes og kysterne fyldes. Vinteren er lavsæson med billige storbyture; Rom og Firenze er milde, mens nord kan være koldt – til gengæld er der ski i Dolomitterne fra december til april, og Venedigs karneval i ugerne før fasten er en oplevelse for sig.
Godt at vide
Italien er med i EU og Schengen – danske statsborgere rejser frit ind, og valutaen er euro. Kort virker de fleste steder, men små caféer og markeder foretrækker stadig kontanter. Højhastighedstogene (Frecciarossa og Italo) forbinder Milano, Firenze, Rom og Napoli hurtigt og billigt, hvis du booker i forvejen – i byerne er bil en ulempe, og mange historiske centre har zoner med kørselsforbud (ZTL), hvor bøderne rammer også udenlandske lejebiler. Book de store attraktioner (Uffizi, Vatikanet, Sidste Nadver i Milano) online i god tid. Og lær spisereglerne: cappuccino hører til om morgenen, restauranterne åbner sjældent til aftensmad før kl. 19.30, og "coperto" på regningen er normal kuvertafgift, ikke snyd.
Priserne svinger med geografien: Venedig, Amalfikysten og Comosøen ligger i den dyre ende, mens syden og de mindre kendte regioner som Puglia, Marche og Abruzzo giver samme kvalitet til væsentligt mindre – en middag med vin på en god trattoria koster dér ofte ca. 150-250 kr. Spar på den klassiske måde: Kaffen koster det halve, når du drikker den stående ved baren, aperitivoen sidst på eftermiddagen giver snacks med i prisen, og frokostens "menu del giorno" er ofte dagens bedste handel.
Vores råd: Vælg én region og gå i dybden i stedet for at hastes gennem Rom-Firenze-Venedig på en uge. Og læg altid mindst én overnatning i de berømte dagsturs-byer – Venedig, Positano og San Gimignano er helt andre (og langt bedre) steder efter klokken 17.