Mongoliet er stedet, hvor horisonten aldrig hører op. Verdens tyndest befolkede land breder sig over et areal på 36 gange Danmark med under 3,5 millioner indbyggere – halvdelen bor i hovedstaden, og resten deler en steppe, der ruller grøn og endeløs mod alle verdenshjørner. Her lever en tredjedel af befolkningen stadig som nomader med heste, geder, yakokser og kameler, og gæstfriheden i den runde filttelt-ger er den samme, som da Djengis Khans ryttere udgik herfra og skabte historiens største sammenhængende imperium.
En rejse i Mongoliet er en rejse i natur og levende kultur mere end i seværdigheder: nætter i ger-camps under en overdådig stjernehimmel, morgenmælk fra hoppen, sanddyner og dinosaur-klipper i Gobi – og med lidt planlægning sommerens store Naadam-festival, hvor hele nationen konkurrerer i brydning, bueskydning og hestevæddeløb.
Højdepunkter
- Gobi-ørkenen – de syngende sanddyner ved Khongoryn Els, de flammende røde klipper ved Bayanzag (hvor verdens første dinosauræg blev fundet), isslugten Yolyn Am og kamelnomader – klassisk rundtur på 5-7 dage
- Ger-camps og nomadeliv – overnat i filttelte med brændeovn, hjælp med dyrene, og smag den fermenterede hoppemælk airag; det er mødet med nomadefamilierne, der bliver hængende
- Naadam-festivalen (juli) – "de tre mandige lege" med åbningsceremoni på stadion i Ulaanbaatar og hestevæddeløb over steppen med børnejockeyer; de små landsby-naadams er mindst lige så stemningsfulde
- Ulaanbaatar – Gandan-klostret med den 26 meter høje Buddha, Djengis Khan-museet, det gigantiske rytterstatue-monument uden for byen og en overraskende livlig café- og ølscene
- Ørnejægerne i vest – i Altai-bjergene jager kasakhiske nomader med kongeørne fra hesteryg; Ørnefestivalen i Ölgii om efteråret er et fotografisk højdepunkt
- Kharkhorin og Orkhon-dalen – ruinerne af imperiets hovedstad Karakorum, Erdene Zuu-klostret og UNESCO-listet stepppelandskab med vandfald og varme kilder
- Khövsgöl-søen – "Mongoliets blå perle" mod nord ved den sibiriske grænse: krystalklart vand, taiga og rensdyrfolk
Bedste rejsetid
Juni-september er sæsonen: 15-28 grader, grøn steppe og farbare pister. Juli byder på Naadam (book fly og hotel i meget god tid), august er lun og grøn, og september giver gyldne farver og klar luft – plus Ørnefestivalen sidst i måneden/først i oktober. Gobi er behageligst juni og september. Vinteren er ekstrem – Ulaanbaatar er verdens koldeste hovedstad med ned til minus 30-40 grader – men vinterfestivaler og isdækkede søer tiltrækker de eventyrlystne. Vejret skifter hurtigt året rundt; pak lag på lag.
Godt at vide
Danskere kan rejse visumfrit til Mongoliet på kortere turistophold – passet skal normalt være gyldigt seks måneder frem, og reglerne bør altid tjekkes før afrejse. Valutaen er tugrik; hæveautomater og kort findes i Ulaanbaatar, men ude på steppen er kontanter alt. Prisniveauet er lavt uden for de organiserede ture: et måltid i hovedstaden koster ca. 40-80 kr., en øl ca. 20-30 kr.
Logistikken er det centrale: Uden for hovedstaden er de fleste veje pister uden skilte, offentlig transport stort set fraværende og engelsk sjældent – derfor er organiserede ture normen, typisk i russisk firehjulstrækker med chauffør, guide/kok og overnatning i ger-camps eller telt. Book gennem lokale bureauer i Ulaanbaatar eller hjemmefra; regn med ca. 700-1.500 kr. per dag alt inklusive afhængigt af komfort og gruppestørrelse. Lange køredage (200-400 km på pister) er en del af pakken – Mongoliet belønner tålmodighed.
Landet er meget trygt at rejse i; hold blot øje med lommetyve i Ulaanbaatars myldretidsbusser og på markeder. Ankomsten sker med fly til Ulaanbaatar, typisk med én mellemlanding – eller mere eventyrligt med den transmongolske jernbane mellem Kina og Rusland, en af verdens store togrejser.
Vores råd: Vælg en tur med færre kilometer og flere nætter samme sted – to nætter hos en nomadefamilie giver mere end fem ger-camps i træk. Og falder rejsen i juli, så prioritér en lille lokal naadam ude i provinsen: støvet, nærværende og uden tribuner.