Verdens klimazoner

Troperne, subtroperne, den tempererede og den polare zone – og hvad de betyder for din rejse

Verdens klimazoner

Hvorfor er der regntid i Thailand, når der er højsommer i Danmark? Hvorfor kan man stå på ski i New Zealand i juli? Og hvorfor er Caribien billigst netop i de måneder, rejsebureauerne kalder "grøn sæson"? Svaret ligger i klimazonerne – de store bælter af ensartet klima, der lægger sig rundt om kloden fra Ækvator mod polerne.

Forstår du klimazonerne, forstår du både verdenskortet og din egen rejsekalender. Her er systemet forklaret, så det kan bruges i skolen såvel som ved køkkenbordet, når næste rejse skal planlægges.

Hvorfor findes der klimazoner?

Jorden er en kugle, og solens stråler rammer den derfor forskelligt. Ved Ækvator står solen næsten lodret på himlen året rundt, og energien koncentreres på et lille areal – derfor er der varmt. Mod polerne rammer strålerne skråt og spredes over et større areal – derfor er der koldt. Fordi jordaksen samtidig hælder cirka 23,5 grader, vandrer solens "fokus" mellem den nordlige og sydlige vendekreds i løbet af året. Det giver os årstiderne – og det forklarer, hvorfor sæsonerne er spejlvendte syd for Ækvator.

Oven i solindstrålingen kommer havstrømme, vindsystemer, bjergkæder og afstanden til havet. Det er derfor, London og Moskva har vidt forskellige vintre, selvom de ligger på nogenlunde samme breddegrad – og derfor Golfstrømmen giver Danmark et langt mildere klima, end vores nordlige placering ellers berettiger til.

De fire hovedzoner

Troperne

Troperne ligger i bæltet mellem de to vendekredse, cirka 23,5 grader nord og syd for Ækvator. Her er der varmt året rundt – typisk 25-35 grader – og der findes ingen sommer og vinter i vores forstand. I stedet skifter året mellem tørtid og regntid. Tæt på Ækvator regner det ofte hele året (tropisk regnskovsklima), mens savanneklimaet længere ude i troperne har en tydelig tør periode.

Rejseland i troperne: Thailand, Indonesien, Kenya, Brasilien, Caribien og det meste af Centralamerika.

Subtroperne

Mellem cirka 23,5 og 40 grader ligger subtroperne – overgangszonen med varme, tørre somre og milde vintre. Middelhavsklimaet er den mest kendte variant: Spanien, Grækenland, Italien og Tyrkiet, men også Californien, Sydafrikas kapregion og dele af Australien og Chile. I subtroperne finder man også verdens store ørkener – Sahara, Den Arabiske Ørken – for her synker tør luft ned fra atmosfæren og forhindrer skydannelse.

Den tempererede zone

Fra cirka 40 til 60 grader ligger den tempererede zone med fire rigtige årstider. Danmark hører til her – nærmere bestemt i det tempererede kystklima, hvor havet udjævner temperaturerne, så vintrene er milde og somrene kølige. Længere inde på kontinenterne bliver klimaet mere ekstremt (fastlandsklima): Sibirien og det indre Canada har iskolde vintre og overraskende varme somre.

Den polare zone

Nord og syd for polarcirklerne er solen så lavt på himlen, at selv sommeren er kold. Tundraklimaet (Nordskandinavien, Grønlands kyster, Alaska) har en kort, lys sommer, hvor jorden tør op i overfladen; det egentlige indlandsis-klima (Grønlands indland, Antarktis) er frost året rundt. Til gengæld byder zonen på midnatssol om sommeren og mørketid med nordlys om vinteren – i sig selv en rejsegrund.

Köppen-systemet – klimaforskernes inddeling

Den inddeling, geografer og klimaforskere bruger, er Köppens klimaklassifikation, udviklet af den tysk-russiske klimatolog Wladimir Köppen omkring år 1900 og siden justeret flere gange. Systemet deler verden op efter temperatur og nedbør i fem hovedgrupper med bogstaverne A-E:

  • A – Tropiske klimaer: Varmt hele året. Underopdeles i regnskov (Af), monsun (Am) og savanne (Aw).
  • B – Tørre klimaer: Ørken (BW) og steppe (BS) – defineret af, at fordampningen overstiger nedbøren.
  • C – Tempererede klimaer: Milde vintre. Omfatter både middelhavsklima (Csa) og det danske kystklima (Cfb).
  • D – Fastlandsklimaer: Kolde vintre – Rusland, Canada, det indre Skandinavien.
  • E – Polare klimaer: Tundra (ET) og isklima (EF).

Bogstavkoderne dukker op i alt fra atlas til Wikipedia-artikler, og de er værd at kende: Ser du "Cfb" om en by, ved du, at klimaet minder om Danmarks. Ser du "Aw", skal du undersøge, hvornår regntiden falder.

Monsunen – når vinden vender

Monsun betyder egentlig "årstid" (af arabisk mausim) og betegner vindsystemer, der skifter retning med årstiden. Mest berømt er den asiatiske monsun: Om sommeren opvarmes det indre af Asien, varm luft stiger til vejrs, og fugtig havluft suges ind over land – det giver månedsvis med kraftig regn i Indien og Sydøstasien, typisk fra maj-juni til september-oktober. Om vinteren vender systemet, og tør fastlandsluft blæser ud mod havet – det er tørtiden.

Monsunen er ikke en katastrofe for rejsende – regnen falder ofte i kraftige, korte byger sidst på dagen – men den er afgørende at kende, når man vælger rejsetidspunkt.

Hvad betyder klimazonen for dit rejsetidspunkt?

Fire konkrete eksempler:

  • Thailand (tropisk monsunklima): Bedste tid er den kølige tørtid fra november til februar. Marts-maj er ekstremt varm, og fra maj-juni til oktober bringer sydvestmonsunen regn. Bemærk dog, at Thailandbugtens øer (Koh Samui) har et forskudt regnmønster med mest regn i oktober-december – klimazoner har lokale undtagelser.
  • Middelhavet (subtropisk middelhavsklima): Tør, varm sommer fra maj til september – badeferiens klassiker. Vil du vandre eller se byer, er forår og efterår behageligere, mens vinteren er mild men våd. Regnen falder altså modsat troperne: om vinteren.
  • Caribien (tropisk klima med orkansæson): Tørtid og højsæson fra december til april. Fra juni til november er der regntid – og orkansæson med størst aktivitet i august-oktober. Priserne er lave i den periode, men risikoen for aflysninger er reel.
  • New Zealand (tempereret kystklima – på den sydlige halvkugle): Årstiderne er spejlvendte: Sommeren varer fra december til februar, og juli er kold nok til skiferie på Sydøen. Klimaet minder ellers om det nordvesteuropæiske – skiftende, mildt og grønt.

Tommelfingerreglen: I troperne spørger man "hvornår er tørtiden?", i den tempererede zone "hvornår er sommeren?" – og syd for Ækvator vender man kalenderen på hovedet.

Klimazoner i forandring

Klimaforandringerne flytter langsomt på grænserne: Subtroperne breder sig mod polerne, hedebølger rammer Middelhavet hyppigere, og nedbørsmønstrene i monsunområderne bliver mere uforudsigelige. Zonerne består – men de gamle tommelfingerregler skal i stigende grad tjekkes mod aktuelle prognoser, især i skuldersæsonerne.

Vores råd: Slå altid rejsemålets klimatabel op, før du booker – gennemsnitstemperatur og antal regndage måned for måned siger mere end nogen brochure. Og husk at "regntid" sjældent betyder regn hele dagen: Med lidt fleksibilitet kan den grønne lavsæson være både billigere, frodigere og langt mindre overrendt.