Grønlandske stednavne

Hedder byen Nuuk eller Godthåb? Ilulissat eller Jakobshavn? Svaret er i dag entydigt – de grønlandske navne er de officielle – men de danske navne lever videre i ældre bøger, i familiehistorier og hos generationer af danskere, der lærte Grønlandskortet med kolonitidens navne. Her er guiden til navneparrene, historien bag skiftet og lidt hjælp til udtalen, før rejsen går mod nord.

Historien: fra kolonihandel til grønlandske navne

Da Hans Egede gik i land i 1721, indledtes den dansk-norske kolonisering af Grønland, og i de følgende to hundrede år anlagde handelen kolonier og udsteder langs kysten. De fik danske navne efter mønstre, man genkender fra kolonihistorien: opkaldelser efter kongelige (Julianehåb efter enkedronning Juliane Marie, Frederikshåb efter kronprins Frederik), efter håb og fromhed (Godthåb, Godhavn, Christianshåb) eller efter handelens folk – Jakobshavn efter købmanden Jakob Severin, Holsteinsborg efter greven af Holstein i Missionskollegiet.

Grønlænderne havde naturligvis deres egne navne i forvejen – beskrivende navne på grønlandsk (kalaallisut), der fortæller om stedet: Nuuk betyder "næsset", Ilulissat "isbjergene", Sisimiut "folkene ved rævehulerne", Qaqortoq "det hvide sted". I daglig grønlandsk tale forsvandt de aldrig; de danske navne var administrationens og kortenes sprog.

Vendepunktet kom med hjemmestyret i 1979. Grønland overtog selv myndigheden over blandt andet stednavne, og op gennem 1980'erne blev de grønlandske navne gjort officielle – Godthåb blev officielt til Nuuk i 1979, og resten af byerne fulgte efter. Grønlands stednavnenævn godkender i dag stednavne, og med selvstyreloven fra 2009 er grønlandsk landets officielle sprog. På moderne kort, i flyplaner og i al officiel sammenhæng bruges de grønlandske former – også på dansk. De danske navne er ikke "forbudt", men de er historiske, omtrent som Christiania for Oslo.

Landet selv hedder på grønlandsk Kalaallit Nunaat – "grønlændernes/menneskenes land" – mens Grønland er det danske navn med rødder tilbage til Erik den Rødes reklametrick i sagatiden: Et grønt navn skulle lokke bosættere til.

Navneparrene – de vigtigste byer og steder

Grønlandsk navn først, dansk kolonitidsnavn efter:

Vestgrønland – fra syd mod nord

Nanortalik – (intet dansk navn i brug; betyder "stedet med isbjørnene")
Qaqortoq – Julianehåb ("det hvide sted")
Narsarsuaq – (lufthavnsbyen i Sydgrønland; "den store slette")
Paamiut – Frederikshåb ("folkene ved mundingen")
Qeqertarsuatsiaat – Fiskenæsset
Nuuk – Godthåb ("næsset") – hovedstaden
Maniitsoq – Sukkertoppen ("det ujævne sted")
Kangerlussuaq – Søndre Strømfjord ("den store fjord") – den internationale lufthavnsby
Sisimiut – Holsteinsborg – landets næststørste by
Kangaatsiaq – (ingen dansk pendant)
Aasiaat – Egedesminde ("edderkopperne")
Qasigiannguit – Christianshåb ("de små spættede sæler")
Ilulissat – Jakobshavn ("isbjergene") – byen ved den UNESCO-fredede isfjord
Qeqertarsuaq – Godhavn ("den store ø" – samme navn bærer hele Disko-øen)
Uummannaq – Umanak ("det hjerteformede" – efter fjeldet over byen)
Upernavik – (dansk form: Upernivik; "forårspladsen")
Qaanaaq – Thule/Nye Thule – verdens nordligste kommunebysamfund

Østgrønland og andre

Tasiilaq – Ammassalik/Angmagssalik ("den sølignende fjord"); Ammassalik bruges stadig om øen og regionen
Ittoqqortoormiit – Scoresbysund ("dem med de store huse") – et af klodens mest isolerede bysamfund
Nunap Isua (Uummannarsuaq) – Kap Farvel – Grønlands sydspids
Alluitsup Paa – Sydprøven
Kalaallit Nunaat – Grønland

Bemærk, at flere navne i tidens løb også har skiftet stavemåde inden for grønlandsk: Retskrivningsreformen i 1973 ændrede f.eks. K'ak'ortoq til Qaqortoq og Angmagssalik til Ammassalik – endnu et lag i navnehistorien, som man støder på i ældre litteratur.

Udtale-hjælp: sådan knækker du de grønlandske navne

Grønlandsk ser uoverskueligt ud på skrift, men udtalen er faktisk ret regelmæssig, når man kender nøglerne:

Q er sproget mest berømte bogstav: en slags "k", der udtales langt tilbage i halsen (en drøbel-lyd). Kan du ikke ramme den, så sig et dybt "k" – Qaqortoq bliver cirka "kra-KOR-tok".
Dobbelte vokaler (aa, ii, uu) betyder lang vokal: Nuuk udtales med langt u – "nuuk", ikke "nuk". Kangerlussuaq har langt u i "-ssuaq".
Dobbelte konsonanter udtales tydeligt lange: Ilulissat har et langt, skarpt s – "i-lu-LIS-sat".
ll udtales som en hvislende l-lyd (lidt i retning af "dl", som walisisk ll) – den hører du i Kalaallit (Nunaat).
Trykket ligger typisk jævnt med en let fremhævelse af de lange stavelser – undgå dansk førstestavelsestryk.

Ingen forventer perfekt grønlandsk af en gæst – men et helhjertet forsøg på "Ilulissat" i stedet for et bekvemt "Jakobshavn" bliver bemærket og værdsat.

Praktisk for rejsende

Brug de grønlandske navne, når du booker og navigerer: Fly (Air Greenland), færger (Arctic Umiaq Line), hoteller og kort bruger Nuuk, Ilulissat og Kangerlussuaq – ikke de danske navne. Søger du "Jakobshavn hotel", finder du mindre end med "Ilulissat hotel".
Kend begge navne, når du læser: Ældre rejseskildringer, polarlitteraturen og mange danske familieberetninger bruger kolonitidens navne. Vil du læse Knud Rasmussen før turen, får du brug for parrene ovenfor.
Lufthavnskoderne afspejler de grønlandske navne: GOH (Nuuk), JAV (Ilulissat), SFJ (Kangerlussuaq), UAK (Narsarsuaq), KUS (Kulusuk ved Tasiilaq).
Isfjorden ved Ilulissat omtales stadig ofte som "Jakobshavn Isbræ" i international gletsjerforskning – samme sted, to navnetraditioner side om side.

Vores råd: Lær de grønlandske navne på de steder, din rejse går til – det er både det korrekte og det høflige – men tag navneparrene med i baglommen, så kolonitidens navne i litteratur og samtaler ikke slår dig ud. Og øv dig på dit "q" på vej derop: Det er den bedste isbryder, når du lander i Kangerlussuaq.