Tahiti

Tahiti er navnet, men landet er større end øen: Fransk Polynesien består af 118 øer og atoller fordelt over et havområde på størrelse med Europa, og Tahiti er blot den største og mest befolkede. Det er her, flyet lander, og det er herfra, man tager videre til de laguner, som i mere end to hundrede år har defineret Vestens forestilling om paradis – siden Bougainville og Cook vendte hjem med beretninger om en ø, hvor livet syntes let.

Virkeligheden er både mere jordnær og mere storslået. Tahiti selv er en vulkanø med skarpe grønne tinder, dybe dale, vandfald og sorte lavastrande – ikke en badeø, men en dramatisk ø. De hvide sandstrande og de umulige turkise laguner ligger på naboøerne: Moorea en halv time væk med færge, Bora Bora en times flyvning nordpå, og Tuamotu-atollerne længere ude, hvor der næsten kun er koral og hav. Fransk Polynesien er dyrt – blandt de dyreste rejsemål i verden – men også et af de få, der holder, hvad billederne lover.

Højdepunkter

• Tahiti – Papeete med sit marked, sin promenade og sine roulottes (madvogne på havnepladsen om aftenen), kystvejen rundt om øen, Faarumai-vandfaldene, de sorte strande ved Point Vénus og den vilde, næsten ubeboede halvø Tahiti Iti
• Moorea – for mange den smukkeste ø i Stillehavet: en hjerteformet vulkanø med to dybe bugter, Cooks Bay og Opunohu Bay, indrammet af takkede tinder. Udsigten fra Belvedere-punktet er berømt, ananasmarkerne dufter, og lagunen er lys og lav. Kun 30 minutters færge fra Papeete, og markant billigere end Bora Bora
• Bora Bora – lagunen, der har defineret genren: en smaragdgrøn lagune omkring den takkede Mount Otemanu, omkranset af en revkrans med små motu-sandøer. Det er her, overvandsbungalowerne blev opfundet i 1960'erne, og de findes i dag i alle prisklasser fra ca. 3.500 kr. til langt over 15.000 kr. pr. nat. Skal man sammenligne med Maldiverne, er forskellen tydelig: Maldiverne har fladt koralatol-landskab og resorts på egne øer, mens Bora Bora har bjerge bag lagunen og en beboet ø med landsbyer, restauranter og liv. Maldiverne er som regel billigere og lettere at komme til fra Danmark; Bora Bora har det mere dramatiske landskab
• Rangiroa og Fakarava – Tuamotu-atollerne, hvor dykkere kommer for strømdyk i passagerne: hundredvis af gråhajer i formation i Tiputa-passet og Fakaravas sydpas, en af Stillehavets største hajsamlinger
• Huahine, Raiatea og Taha'a – de stille Selskabsøer med få turister, vaniljeplantager og Taputapuātea på Raiatea, det store polynesiske tempelanlæg på UNESCOs liste – udgangspunktet for koloniseringen af hele det polynesiske trekantsområde
• Teahupo'o – verdens tungeste bølge på Tahiti Itis sydkyst, hvor en usædvanlig lav revkant får bølgen til at bryde i en næsten firkantet tønde. Man surfer den ikke som almindelig gæst, men man kan sejle ud og se den – og synet af vandmasserne er nok
• Sortperlerne – Tahiti-perlen dyrkes i Tuamotu og Gambier-øerne og fås i grønt, aubergine og stål. Perlemuseet i Papeete forklarer processen, og priserne er lavere her end hjemme – men kvaliteten varierer voldsomt
• Hvalsafari – pukkelhvaler kalver i lagunerne omkring Moorea og Rurutu, og man kan under kontrollerede forhold svømme med dem

Bedste rejsetid

Maj til oktober er den tørre, køligere sæson – hiva'a – og den bedste rejsetid: 24-28 grader, lav luftfugtighed, sydøstpassaten som køling og mest sol. Det er også højsæson med de højeste priser, især juli-august, hvor franske skoleferier falder sammen med Heiva i Juli, den store kulturfestival i Papeete med dans, trommer og traditionel sport – en af Stillehavets fineste oplevelser, hvis man kan få billetter.

November til april er varmt og fugtigt med kraftige byger og risiko for tropiske cykloner, især januar-marts. Priserne falder, øerne er grønnest, og lagunerne er varmest – men vejret er lunefuldt. Maj og oktober-november er gode skuldermåneder med lavere priser og stadig godt vejr.

Hvalsæsonen er juli-oktober; dykkernes bedste hajsamlinger i Fakarava falder i juni-juli.

Godt at vide

Rejsen er lang og dyr. Der er ingen kort vej fra Danmark: man flyver typisk via Paris, Los Angeles, San Francisco, Tokyo eller Auckland, og samlet rejsetid er 25-35 timer. Flybilletten alene ligger ofte ca. 9.000-15.000 kr. Danskere kan normalt rejse ind uden visum til turistophold – Fransk Polynesien er fransk oversøisk territorium – men det er uden for Schengen og EU's toldunion; tjek de aktuelle regler.

Regn med et højt prisniveau. Alt importeres, og en almindelig hovedret koster typisk ca. 200-350 kr., en øl ca. 70-100 kr., en liter mælk ca. 25 kr. Valutaen er stillehavsfranc (XPF), bundet fast til euroen. En realistisk måde at holde budgettet er at kombinere: nogle nætter i pension de famille – familiedrevne gæstehuse på 500-1.200 kr. i døgnet, hvor man bor hos polynesiske værter og spiser med – og så to-tre nætter i en overvandsbungalow som rejsens klimaks. Madvognene i Papeete og supermarkedernes færdigretter holder også prisen nede.

Sort eller hvidt sand? De unge vulkanøer – Tahiti, mest af Moorea og dele af Huahine – har sort eller gråt lavasand og ofte stejl kyst. Det hvide sand ligger på motu-øerne på revet og på de gamle atoller i Tuamotu. Vil man have det klassiske postkort, skal man derfor ud på revet, ikke blive på hovedøen.

Praktisk: Air Tahiti flyver internt mellem øerne, og en flerø-pas kan spare mange penge, hvis den købes hjemmefra. Færgen Papeete-Moorea er billig og går tit. Sproget er fransk og tahitisk; engelsk forstås på hoteller, mindre i landsbyerne. Malaria findes ikke, men denguefeber forekommer. Rev-sko er en god idé, og reef-sikker solcreme er både påbudt visse steder og fornuftigt.

Vores råd: Brug ikke mere end en enkelt nat i Papeete – tag færgen til Moorea i stedet og bliv der fire-fem dage; øen giver 80 procent af Bora Boras skønhed til halv pris. Gem to-tre nætter i overvandsbungalow på Bora Bora til slutningen som rejsens finale, og læg gerne et par dage på Fakarava ind, hvis du dykker. Book alt internt fly hjemmefra – på stedet bliver det både dyrere og udsolgt.