Landefakta

Hovedstad, areal, valuta, tidszone, kørselsside og stikkontakt – hvad tallene betyder i praksis

Landefakta

Øverst på enhver landeguide står den samme lille blok af tal: hovedstad, areal, indbyggertal, valuta, sprog, tidszone. De fleste springer den over. Det er en fejl – for læst rigtigt fortæller de otte-ti linjer mere om, hvordan en rejse kommer til at forløbe, end de næste tre siders beskrivelser gør. Her er en gennemgang af, hvad hvert enkelt felt faktisk betyder for dig som rejsende, hvor det snyder – og hvilke lande der stikker allermest af.

Hovedstad

Hovedstaden er landets administrative sæde – ikke nødvendigvis dets største by, dets økonomiske centrum eller det sted, du lander. Den skelnen er vigtigere, end den lyder.

I en lang række lande er hovedstaden en planlagt kompromisby, lagt langt fra handelslivet af politiske grunde: Brasilia blev bygget i indlandet for at trække Brasilien væk fra kysten, Canberra blev valgt, fordi Sydney og Melbourne ikke kunne blive enige, og Abuja, Naypyidaw og Astana afløste henholdsvis Lagos, Rangoon og Almaty. I alle disse lande er den interessante by en anden end hovedstaden. Modsat findes lande med flere hovedstæder: Sydafrika har tre (Pretoria, Cape Town og Bloemfontein), Bolivia har to (Sucre formelt, La Paz reelt), og Holland har Amsterdam som hovedstad, men regering og kongehus i Haag.

Praktisk betydning: Ambassader, visumkontorer og indenrigsflyets knudepunkt ligger som regel i hovedstaden. Den billigste flybillet gør det ofte ikke.

Areal

Arealet fortæller dig, hvor meget transport der venter. Et land på 500.000 km² kan gennemkøres på en ferie; et på 8 millioner kan ikke. Men tallet skal læses sammen med geografi og infrastruktur: Chile er kun 756.000 km², men strækker sig over 4.300 kilometer fra ørken til gletsjere, og Norge er lille på papiret, men har en kystlinje så flosset, at rejsetider fordobles.

De største lande er Rusland (17,1 mio. km²), Canada, USA, Kina, Brasilien og Australien. De mindste er Vatikanstaten (0,49 km²), Monaco, Nauru, Tuvalu og San Marino.

Praktisk betydning: Del arealet med din rejselængde, før du lægger ruten. Tommelfingerreglen om, at man højst bør flytte sig hver tredje nat, koster flere lande end den sparer.

Indbyggertal og befolkningstæthed

Indbyggertallet i sig selv siger mindre end tætheden. Mongoliet har omkring 2 mennesker pr. km², Australien 3, Island 4, Namibia 3 – lande, hvor tomheden i sig selv er attraktionen, men hvor tankstationer, mobilnet og hospitaler kan ligge hundredvis af kilometer fra hinanden. I den anden ende ligger Monaco, Singapore, Bahrain og Bangladesh med over 1.000 pr. km².

Endnu vigtigere er fordelingen. Egypten har omkring 100 millioner indbyggere, men 95 procent af dem bor på 5 procent af arealet langs Nilen, og Canada har det meste af sin befolkning inden for 150 km fra den amerikanske grænse. "Landet" er i praksis et bånd – alt uden for båndet er ekspeditionsområde.

Praktisk betydning: Tætheden forudsiger, hvor let du kan improvisere. I tætte lande finder du altid en bus og et værelse; i tomme skal alt bookes.

Valuta

Valutafeltet er der, hvor rejsebudgettet begynder. Tre ting er værd at vide:

  1. Om valutaen er fast eller flydende. Nogle valutaer er bundet til euro eller dollar (fx den bulgarske lev, de fleste Golf-valutaer og CFA-francen i Vest- og Centralafrika) og ændrer sig ikke. Andre svinger voldsomt – hvilket kan gøre et dyrt land billigt fra det ene år til det næste
  2. Om der findes en parallel kurs. I lande med valutakontrol kan den officielle kurs afvige markant fra den, folk reelt handler til. Det ændrer prisniveauet dramatisk og kræver research inden afrejse
  3. Om kort virker. Det er den vigtigste praktiske oplysning af dem alle. Nogle lande er stort set kontantløse, andre er stort set kontantsamfund, og i enkelte lande fungerer udenlandske kort slet ikke

Bemærk også, at valutaens navn ikke fortæller noget om værdien: der findes dollars, pesos, francs og kroner i vidt forskellige lande og til vidt forskellig kurs. Se det store overblik over, hvor langt pengene rækker, i vores prisindeks for rejselande.

Sprog

Feltet "officielt sprog" skjuler ofte det, du faktisk har brug for. Indien har hindi og engelsk som officielle sprog på centralt niveau, men 22 anerkendte sprog i forfatningen og over 400 levende sprog. Papua Ny Guinea har mere end 800 – flest i verden. Sydafrika har 12 officielle sprog, Bolivia 37, Zimbabwe 16.

Det, der betyder noget på rejsen, er tre andre spørgsmål: Hvilket sprog tales på gaden, hvor udbredt er engelsk, og hvilket skriftsystem bruges? Det sidste undervurderes: I lande med latinsk alfabet kan du læse gadenavne, busskilte og menuer på egen hånd, selvom du ikke forstår et ord. I lande med kyrillisk, arabisk, thai, georgisk eller kinesisk skrift falder det væk, medmindre skiltningen er dobbelt. En times arbejde med at lære det kyrilliske alfabet, før du rejser til Bulgarien eller Serbien, er den bedst investerede time på hele turen. Læs også vores side om landenavne på dansk, som forklarer, hvorfor lande hedder noget andet på deres eget sprog end på vores.

Tidszone

Tidszonen er ikke kun et spørgsmål om jetlag. Den fortæller også, hvornår det bliver lyst og mørkt, hvilket kan afvige voldsomt fra, hvad du forventer.

  • Kina har én tidszone på tværs af hele landet, selvom det spænder over fem geografiske. I Kashgar i vest står solen op ved 10-tiden efter officiel tid, og folk lever de facto to timer forskudt
  • Spanien ligger geografisk i Greenwich-zonen sammen med Portugal, men holder mellemeuropæisk tid – hovedforklaringen på, at spanierne spiser aftensmad kl. 22
  • Nepal ligger 5 timer og 45 minutter foran UTC, Indien 5.30 og Iran 3.30 – der findes en håndfuld halv- og kvarttimezoner
  • Rusland spænder over 11 tidszoner, Frankrig over 12 med oversøiske områder – flest i verden
  • Datolinjen i Stillehavet er ikke lige: Kiribati bøjede den østpå, så hele landet har samme dato, og Samoa sprang en hel dag over for at komme på samme side som New Zealand

Praktisk betydning: Tjek altid ankomsttidspunkt i lokal tid mod flyets varighed – mange bookinger går galt, fordi rejsende regner selv.

Kørselsside

Omkring 35 procent af verdens befolkning kører i venstre side: Storbritannien, Irland, Malta, Cypern og det meste af det tidligere britiske imperium – Indien, Sri Lanka, Malaysia, Singapore, Thailand (som aldrig var britisk), Indonesien, Japan, Australien, New Zealand og det sydlige og østlige Afrika.

Praktisk betydning: Venstrekørsel er ikke svært på lige vej. Det er svært i rundkørsler, ved venstresving over modkørende bane og i det første kvarter efter afhentning i lufthavnen. Vælg automatgear, så du ikke også skal skifte gear med den forkerte hånd, og gå roligt rundt om bilen, før du kører. Fodgængere skal huske at kigge til højre først – det er den hyppigste årsag til turistulykker i London.

Stikkontakt og spænding

Der findes omkring 15 forskellige stiktyper i verden, men langt de fleste rejser klares med tre:

  • Type C/F (europæisk rundben, 230V) – Europa uden for Storbritannien og Irland, plus store dele af Asien, Afrika og Sydamerika
  • Type G (britisk trebenet, 230V) – Storbritannien, Irland, Malta, Cypern, Hongkong, Malaysia, Singapore og en række tidligere britiske områder
  • Type A/B (amerikansk fladben, 110-120V) – USA, Canada, Mexico, Mellemamerika, Japan (100V), Taiwan og dele af Sydamerika

Spændingen er den vigtigere halvdel. Moderne opladere til telefon, computer og kamera er alle 100-240V og virker overalt med en simpel adapter. Det, der brænder sammen, er apparater med varmelegeme eller motor: hårtørrer, glattejern og barbermaskiner. Tag et universalstik med, ikke en transformer.

De mest markante rekorder og kuriositeter

  • Flest nabolande: Kina og Rusland har begge 14
  • Ingen nabolande: Ø-staterne – og i særklasse Australien, det eneste land med et helt kontinent for sig selv
  • Lande inde i andre lande: San Marino og Vatikanstaten ligger helt inde i Italien; Lesotho helt inde i Sydafrika
  • Dobbelt indlandsstater (indlandsstater omgivet udelukkende af andre indlandsstater): kun Liechtenstein og Usbekistan
  • Længste kystlinje: Canada, over 200.000 km, mest på grund af de arktiske øer
  • Længste landegrænse: USA-Canada, 8.891 km
  • Nordligste hovedstad: Reykjavík. Sydligste: Wellington. Højestliggende: La Paz (regeringssæde, ca. 3.640 m) foran Quito og Bogotá
  • Yngste lande: Sydsudan, Montenegro og Østtimor – alle blevet selvstændige i dette årtusinde

Flere af den slags yderpunkter – højeste, laveste, tørreste og vådeste steder – har vi samlet i verdens geografiske rekorder. Vil du se, hvordan landene ligger i forhold til hinanden, så start på verdenskortet, og find den enkelte destination i vores oversigt over alle lande.

Vores råd: Læs faktaboksen, før du læser resten af landeguiden. Areal og befolkningstæthed afgør, hvor mange stop din rute tåler; valuta og kortdækning afgør, hvor mange kontanter du skal have med hjemmefra; skriftsystem og kørselsside afgør, hvor meget du kan improvisere. De fem linjer bestemmer rejsen mere end nogen top-10-liste.

Faktaark land for land

Vi har faktaark for 198 lande og områder – hovedstad, valuta, sprog, tidszone, stikkontakt, visum, vaccinationer, prisniveau og bedste rejsetid, samlet på én side pr. land.