Stednavnsordbog: S

Stan, san, shan, sierra, saray og souk – alfabetets største bogstav på verdenskortet

Stednavnsordbog: S

S er det største bogstav i enhver stednavnsordbog. Det rummer helgennavnene, der dækker halvdelen af Sydeuropa og Latinamerika, det persiske -stan, der navngiver et halvt kontinent, de kinesiske og japanske bjerge og øer, og hele Nordeuropas søer, sunde og skær. Her er de geografiske led på S, som rejsende igen og igen møder på kort og skilte. Vil du hellere have landenes navne end landskabets ord, ligger de på siden om landenavne.

Ordbogen: S

  • -stan (persisk) – land, sted hvor nogen bor. Usbekistan, Kasakhstan, Afghanistan, Pakistan, Hindustan – og på indisk grund også Rajasthan, "kongernes land".
  • shahr / -shahr (persisk) – by. Khorramshahr, Shahr-e Kord. Ordet er beslægtet med shah, konge. Se Iran.
  • san / santa / santo (spansk og italiensk) – helgen. San Francisco, Santander, Santiago de Compostela.
  • são / santa (portugisisk) – São Paulo, São Miguel på Azorerne, São Tomé og Príncipe.
  • saint / sainte (fransk) – Sainte-Maxime ved Middelhavet, Saint-Malo i Bretagne, Mont Saint-Michel i Normandiet.
  • sankt (tysk, dansk, russisk) – Sankt Gallen i Schweiz, Sankt Petersborg.
  • sierra (spansk) – bjergkæde, ordret "sav" efter tandkammen mod himlen. Sierra Nevada i Andalusien har Spaniens højeste top og skiløb i sigte af Middelhavet.
  • serra (portugisisk og italiensk) – samme ord. Serra de Sintra bag Sintra, Serra da Estrela i det indre Portugal.
  • selva (spansk og italiensk) – skov. Selva Negra er spansk for Schwarzwald, og regnskoven i Amazonas kaldes simpelthen la selva.
  • salar (spansk) – saltslette. Salar de Uyuni i Bolivia er verdens største, over 10.000 kvadratkilometer spejlblank salt.
  • sur (spansk) – syd. Baja California Sur i Mexico, Mar del Sur, det gamle navn for Stillehavet.
  • shan (kinesisk 山) – bjerg. Huangshan, "de gule bjerge", og Tian Shan, "himmelbjergene", på grænsen mellem Kina og Centralasien.
  • shui / shan-shui (kinesisk 水) – vand. Shanshui – "bjerg-vand" – er selve ordet for landskab på kinesisk.
  • -shan / -san / -zan (japansk 山) – bjerg, samme skrifttegn som kinesisk. Fuji-san, Koya-san. Se Japan.
  • -shima / -jima (japansk 島) – ø. Hiroshima "den brede ø", Kagoshima, Miyajima.
  • -shiro / -jō (japansk 城) – borg. Himeji-jō, "hejrens borg", er Japans bedst bevarede træborg.
  • sungai (malajisk og indonesisk) – flod. Sungai forkortes ofte "Sg." på kort. Se Malaysia og Indonesien.
  • selat (malajisk) – stræde. Selat Melaka er Malaccastrædet, verdens travleste skibsrute.
  • sri (sanskrit) – hellig, ærværdig, strålende. Sri Lanka, Sri Jayawardenepura, og som høflig titel foran navne i hele Sydasien.
  • singha / singa (sanskrit) – løve. Singapore er Singapura, "løvebyen" – selv om der aldrig har været løver på øen; det var formentlig en tiger.
  • sagar / samudra (sanskrit og hindi) – hav, stort vand. Bruges også om kunstige søer og reservoirer i Indien.
  • saray (tyrkisk og persisk) – palads, herberg. Topkapı Sarayı i Istanbul; Sarajevo i Bosnien betyder "ved paladset".
  • su (tyrkisk) – vand. Karasu, "sortvand", er navnet på en række floder i Tyrkiet.
  • sahra / sahara (arabisk) – ørken. Sahara betyder simpelthen "ørknerne", så "Sahara-ørkenen" er en dobbelt. Se Algeriet og Vestsahara.
  • souk / suq (arabisk) – marked, basar. Souken i Marrakech er et helt kvarter opdelt efter håndværk: læder, farvere, smede.
  • sidi (arabisk, maghrebinsk) – min herre, helgen. Sidi Bou Saïd nord for Tunis er den blå-hvide klippeby, hvor navnet stammer fra en sufi-helgens grav.
  • shatt (arabisk) – bred, flodløb. Shatt al-Arab er det fælles udløb for Eufrat og Tigris i Irak.
  • sabkha (arabisk) – saltflade, hård skorpe over våd sand. Almindelig langs Golfens kyster.
  • stadt / -stad / -sted (tysk, nederlandsk, skandinavisk) – by, sted. Darmstadt, Amsterdams naboer Zaanstad og Purmerend, danske -sted-navne fra jernalderen.
  • see / sjö / sø (tysk, svensk, dansk) – sø, men på tysk også hav i sammensætninger: Bodensee er en sø, Ostsee er Østersøen.
  • sund (skandinavisk og tysk) – smalt farvand. Øresund mellem Malmø og Helsingborg, Stralsund ved Rügen.
  • skär / skærgård (svensk) – skær og øgruppe. Stockholms skærgård rummer omkring 30.000 øer og skær.
  • ström / strøm (svensk og dansk) – strømmende vand. Stockholm betyder efter den gængse forklaring "tømmerstokken i strømmen".
  • strand (dansk, tysk, nederlandsk) – kysten selv. På tysk er "Strand" strand, men i ældre navne betyder det bare bred.
  • stari / staré / staro (slaviske sprog) – gammel. Stari Grad, "gamle by", i Split; Staré Město i Prag.
  • sever / severnyj (slaviske sprog) – nord. Severnaja Zemlja, "nordlandet", i Ishavet. Se Rusland.
  • serengeti (maasai, siringet) – "den endeløse slette". Nationalparken i Tanzania bærer maasaiernes egen beskrivelse af landskabet.
  • soko (swahili) – marked. Ordet står på skilte over hele Østafrika, fra Kenya til Tanzania.

San, Santa, São og Saint – helgenerne på kortet

Ingen enkelt navnetype har præget verdenskortet som helgennavnene. Systemet er enkelt: Da en europæisk søfarer, missionær eller by grundlagde noget nyt, fik stedet navn efter den helgen, hvis dag det var i kalenderen – eller efter grundlæggerens skytshelgen.

Derfor er Rio de Janeiros nabo São Sebastião, derfor hedder millioner af steder i Latinamerika San José, San Juan, San Miguel og Santa Cruz, og derfor er der 21 missionsbyer i Californien fra San Diego til San Francisco, anlagt en dagsrejse fra hinanden langs El Camino Real.

Grammatikken er værd at kende, når man søger: Spansk bruger San foran de fleste mandsnavne, men Santo foran navne, der begynder med Do- eller To- (Santo Domingo, Santo Tomás), og Santa om kvinder. Portugisisk har São og Santa, fransk Saint og Sainte, italiensk San, Sant' og Santo.

Og pas på faldgruben: Santiago er ikke sammensat af "santa" og "iago", men en sammentrækning af Sanctus Iacobus – Sankt Jakob – som er blevet til Santiago på spansk, Sant Iago, São Tiago og Diego undervejs. Pilgrimsbyen Santiago de Compostela i Galicien er alle spanske og latinamerikanske Santiago-byers udgangspunkt.

Videre i ordbogen

Gå tilbage til Stednavnsordbog: R med rio og ribat, eller videre til Stednavnsordbog: T, hvor tal, tepe og tambo venter. Se også de særlige nordatlantiske navne på siden om grønlandske stednavne.

Vores råd: Vær omhyggelig med helgenbyerne, når du booker. Der findes over 30 større byer i verden ved navn San José, mere end 20 Santa Cruz og adskillige Santiago – og bookingsystemer sorterer efter lufthavnskode, ikke efter, hvad du havde tænkt dig. Skriv altid landet og gerne provinsen med, og tjek koden: SJO er Costa Rica, SJC er Californien.

← Al rejseviden