Få lande deler vandene som Pakistan – og få lande belønner de nysgerrige så rundhåndet. I nord mødes tre af verdens største bjergkæder, Karakoram, Himalaya og Hindu Kush, i et landskab, der får Alperne til at ligne bakker: fem toppe over 8.000 meter, gletsjere længere end danske motorveje og dale, hvor abrikostræerne blomstrer under lodrette granitvægge. I syd ligger Lahore med mogulernes moskeer og et gadekøkken, der regnes blandt Asiens bedste. Og overalt møder man det, næsten alle hjemvendte fremhæver først: en gæstfrihed så insisterende, at man skal vænne sig til at blive inviteret på te af vildt fremmede.
Sikkerhedsbilledet kræver samtidig et ærligt ord. Pakistan er ikke ét land i den forstand: Udenrigsministeriet fraråder rejser til flere grænse- og provinsområder, blandt andet egnene mod Afghanistan, Balochistan og områderne nær kontrollinjen i Kashmir, mens billedet er et andet i de nordlige bjergområder og de store byer. Læs altid den aktuelle rejsevejledning på um.dk, før du planlægger – og lad den afgøre ruten.
Højdepunkter
- Karakoram Highway – en af verdens store vejrejser: asfaltbåndet fra Islamabad mod den kinesiske grænse ved Khunjerab-passet i ca. 4.700 meters højde, klemt inde mellem Indus-floden og himmelstræbende tinder
- Hunza-dalen – Nordpakistans hjerte: Karimabad med Baltit-fortet, udsigtspunktet Eagle's Nest mod Rakaposhi og en åben, veluddannet lokalbefolkning, der har gjort dalen til førstevalget for de fleste
- Skardu og K2 – porten til Baltistan: Shigar-fortet, ørkenklitter i 2.300 meters højde og trekkinglegenden over dem alle, turen mod Concordia med udsigt til K2, verdens næsthøjeste bjerg
- Fairy Meadows – græssletterne under Nanga Parbats 8.126 meter, nået via en berygtet jeepvej og en vandring – en af Asiens mest berømte teltpladser
- Lahore – mogulernes by: Badshahi-moskeen, fortet og Shalimar-haverne (UNESCO), sufi-trommer torsdag aften og et gadekøkken, hvor retterne står i kø
- Islamabad og Rawalpindi – den grønne, planlagte hovedstad med Margalla-bakkerne og Faisal-moskeen, side om side med tvillingebyens myldrende basarer
- Grænseceremonien ved Wagah – det daglige, teatralske flagshow mellem Pakistan og Indien – patriotisme som forestilling
Bedste rejsetid
Bjergene i nord bereises bedst maj-oktober; juli-august er varmest i dalene, og september fremhæves ofte som den fineste måned med klar luft og høst i Hunza. Khunjerab-passet og de høje trekkingruter er kun åbne i sommerhalvåret. Sletterne omkring Lahore er behageligst november-marts – om sommeren er 40 grader ikke usædvanligt. Vil du kombinere nord og syd, er forår og efterår kompromiset.
Godt at vide
Danske statsborgere skal have visum, som søges som e-visum hjemmefra – ansøgningen kræver typisk et Letter of Invitation fra et hotel eller en lokal operatør. De klassiske turistområder i Gilgit-Baltistan kræver i dag normalt ikke særlige tilladelser, men enkelte grænsenære dale og trekkingruter kræver fortsat permits eller såkaldte NOC'er (No Objection Certificates), og på hovedvejene i nord skal du regne med checkpoints, hvor pas og kopier skal vises frem. En lokal operatør eller guide gør papirarbejdet og logistikken markant lettere – og er for de fleste det rigtige valg til en første rejse.
Pakistan er billigt: en hovedret koster ofte ca. 20-50 kr., gode gæstehuse i Hunza ca. 150-400 kr. Valutaen er pakistanske rupees, og kontanter er nødvendige uden for byerne. Klæd dig konservativt, respektér ramadanen, og spørg før du fotograferer mennesker. Infrastrukturen er langsom – jordskred kan lukke Karakoram Highway i timer eller dage, og indenrigsflyet Islamabad-Skardu aflyses jævnligt af vejret – så byg luft ind i planen.
Vores råd: Gør Hunza til rygraden i din første rejse: fly eller kør til Gilgit, brug en uge i dalene, og tag Lahore som kulturelt punktum. Og lad rejsevejledningen på um.dk sætte grænserne for ruten – Pakistans bedste oplevelser ligger heldigvis i de områder, hvor billedet er lysest.