Denne side er ikke en anbefaling om at rejse til Afghanistan. Den er skrevet, fordi landet er en central del af Asiens geografi og historie, fordi mange kender navnene – Kabul, Kandahar, Bamiyan, Khyber-passet – uden at have et billede af, hvad de dækker over, og fordi vi mener, at et rejsesite skal kunne beskrive et land ærligt frem for at lade som om det ikke findes.
Danmark fraråder rejser til Afghanistan. Det gælder hele landet, og det har gjort det i en lang periode. Danmark har ingen ambassade i landet, og mulighederne for konsulær hjælp er stærkt begrænsede eller helt fraværende. Almindelige rejseforsikringer dækker som hovedregel ikke ophold i lande, der er omfattet af en frarådning, hverken sygdom, hjemtransport eller bortførelse. Tjek altid Udenrigsministeriets aktuelle rejsevejledning på um.dk, før du overhovedet overvejer noget, der involverer Afghanistan – også transit.
Hvorfor landet alligevel fylder i rejselitteraturen
I 1960'erne og 70'erne gik hippieruten fra Istanbul over Iran til Kabul, Bamiyan og videre til Peshawar og Kathmandu. Afghanistan var dengang et helt normalt stop på Asiens overlandsrute, kendt for gæstfrihed, billige teahuse og et af de smukkeste bjerglandskaber på kloden. Krig fra 1979 og frem – sovjetisk invasion, borgerkrig, Taliban, international intervention, ny Taliban-magt – har siden gjort det umuligt for langt de fleste.
Landet ligger, hvor Centralasien, Sydasien og Mellemøsten mødes, og var i årtusinder korsvej for Silkevejen. Alexander den Store, Kushan-riget, buddhistiske klostersamfund, persiske dynastier, mongoler og timurider har alle efterladt spor, og det er derfor Afghanistan rummer arkæologi og arkitektur, der ellers kun findes i fragmenter andre steder.
Hvad landet rummer
- Bamiyan-dalen – UNESCO-verdensarv, hvor to kolossale Buddha-figurer på 38 og 55 meter stod hugget ind i klippevæggen fra 500-tallet, indtil de blev sprængt i 2001. Nicherne står tomme tilbage sammen med grottekomplekset og resterne af den røde fæstningsby Shahr-e Zohak
- Band-e-Amir – landets første nationalpark: seks dybblå bjergsøer i 3.000 meters højde, adskilt af naturlige dæmninger af travertin, midt i et goldt, brunt højland. Blandt Asiens smukkeste naturfænomener
- Herat – oasebyen mod vest med den store fredagsmoske i blåt kakkelmosaik, Timur-dronningen Gawhar Shads mausoleum og resterne af musalla-komplekset; byen var i 1400-tallet et af den islamiske verdens kulturelle centre
- Mazar-i-Sharif – den Blå Moske, et af Asiens mest overdådige helligsteder, hvor byens hvide duer er blevet en del af pilgrimsbilledet
- Minareten i Jam – et 65 meter højt murstenstårn fra 1100-tallet, rigt ornamenteret, alene i en fjern flodkløft; UNESCO-listet og på listen over verdensarv i fare
- Wakhan-korridoren – den smalle landstrimmel mod nordøst mellem Pamir og Hindu Kush, oprettet som stødpude mellem britiske og russiske interesser; her lever kirgisiske nomader i et af verdens mest afsides højlandsområder
- Kabul – hovedstaden i en dalkedel omgivet af bjerge, med nationalmuseet, Babur-haverne omkring Mogul-kejserens grav og en historie som en af Asiens vigtigste handelsbyer
Meget af det er beskadiget, plyndret eller vanskeligt tilgængeligt. Nationalmuseet i Kabul mistede størstedelen af sin samling under borgerkrigen, og systematisk plyndring af arkæologiske pladser har fortsat siden.
Sikkerhed og forhold
Der er flere lag i risikoen, og de bør nævnes hver for sig:
- Væbnede grupper og angreb. Der forekommer angreb mod moskeer, transport, offentlige bygninger og forsamlinger. Vestlige rejsende er et særligt mål
- Bortførelse. Kidnapning med økonomisk eller politisk motiv er en reel og dokumenteret risiko. Der findes ingen redningsberedskab at ringe til
- Miner og ueksploderet ammunition. Efter årtiers krig er store områder forurenet – også uden for de kendte konfliktzoner, og også langs veje og i marker
- Retssikkerhed. Landet styres af et regime, som Danmark ikke anerkender. Domstole, tilbageholdelser og anklager følger ikke procedurer, en dansk statsborger kan påberåbe sig, og der er eksempler på udlændinge tilbageholdt i lange perioder
- Kvinders forhold. Kvinders adgang til uddannelse, arbejde, offentlige rum og rejse alene er stærkt indskrænket. Det gælder også besøgende kvinder, som i praksis skal have mandlig ledsager, dække sig og acceptere store begrænsninger
- Sundhed og infrastruktur. Sundhedsvæsenet er hårdt belastet, medicinforsyningen usikker, og landet rammes jævnligt af tørke, fødevaremangel og kraftige jordskælv i Hindu Kush-området
Dertil kommer, at situationen kan ændre sig hurtigt. Lufthavne og grænseovergange har været lukket med kort varsel, og en indrejse er ikke en garanti for en udrejse på det planlagte tidspunkt.
Hvis du alligevel har en grund
Nogle rejser dertil af professionelle årsager – nødhjælp, journalistik, forskning – eller for at besøge familie. Skulle det gælde dig, er minimumsforudsætningerne: en organisation eller familie på stedet med reelt lokalkendskab, forsikring der udtrykkeligt dækker frarådede destinationer, registrering hos Udenrigsministeriet, en plan for kommunikation og udrejse, og en klar forståelse af, at ingen kan hente dig ud, hvis det går galt. Turisme, "bare for at have set det", hører ikke til på den liste.
Vil du opleve regionen
Meget af det, der gør Afghanistan fascinerende – silkevejsbyer, Hindu Kush og Pamir, persisk-timuridisk arkitektur, nomadekultur og bjerglandskaber – kan opleves hos naboerne under helt andre vilkår. Usbekistan har Samarkand, Bukhara og Khiva, som er de bedst bevarede byer i den samme kulturkreds. Tadjikistan rummer Pamir-højvejen langs den afghanske grænse, hvor man kan se ind i Wakhan-korridoren fra den anden flodbred. Kirgisistan byder på nomadeliv og bjergsøer, Pakistan på Karakoram og Hunza-dalen, og Turkmenistan på ruinbyen Merv. Alle steder findes noget af den samme historie – uden en frarådning på hele landet.
Vores råd: Læs om Afghanistan, se billederne fra Band-e-Amir og Bamiyan, og gem rejsen. Så længe hele landet er omfattet af Udenrigsministeriets frarådning, er der ingen forsvarlig måde at tage derhen som turist – og regionens naboer giver dig meget af det samme landskab og den samme kulturhistorie med en hjemrejse, der er til at regne med.