To vulkanøer i Guineabugten, cirka 250 km ud for Afrikas vestkyst, med ækvator løbende gennem den sydligste holm. Med sine godt 1.000 kvadratkilometer og omkring 230.000 indbyggere er São Tomé og Príncipe Afrikas næstmindste land – og et af kontinentets mest oversete. Her er ingen storvildtsafari, ingen ørken og ingen turistmasser: Her er regnskov, der vokser ned i havet, kakaoplantager, som junglen er ved at tage tilbage, sorte og gyldne strande uden fodspor, og en portugisisk-kreolsk kultur, der har sin helt egen langsomme rytme, kaldet leve-leve.
Øerne var ubeboede, da portugiserne fandt dem i 1470'erne – en sjældenhed i Afrika. Det, der blev bygget her, var verdens første tropiske plantageøkonomi baseret på slavearbejde: først sukker, siden kaffe og fra 1800-tallet kakao, hvor São Tomé i en periode var verdens største producent. Landet blev selvstændigt fra Portugal i 1975, og portugisisk er stadig officielt sprog, mens forlatte plantagehuse – roças – står som forfaldne katedraler i skoven med herskabsfacader, hospitalsbygninger og lange arbejderrækker. Det er en historie, der er både smuk og grum, og den er overalt.
Højdepunkter
- Pico Cão Grande – "den store hundetop", en 370 meter høj vulkansk prop, der rejser sig lodret som en nål af regnskoven i syd. Den er landets vartegn, og synet af den gennem morgentåge fra vejen ved Ponta Furada er alene en rejse værd. Kun erfarne klatrere bestiger den; alle andre vandrer op til udsigtspunkterne
- Óbo Nationalpark – dækker en stor del af begge øers bjergrige indre med tåge- og regnskov. Øerne er et af verdens vigtigste områder for endemiske fugle – arter, der ikke findes noget andet sted – og fuglekiggere kommer langvejsfra. Vandreturen fra Bom Sucesso til Lagoa Amélia, et tilgroet kratersø-krater, tager et par timer og kræver guide
- Roças – plantagerne – Roça Água Izé og Roça Agostinho Neto på São Tomé er de mest imponerende ruiner, hvor familier i dag bor i de gamle arbejderboliger. På Príncipe er Roça Sundy restaureret: Det var her, en britisk ekspedition i 1919 fotograferede en total solformørkelse og leverede den måling, der bekræftede Einsteins relativitetsteori. Få steder kombinerer kolonihistorie og videnskabshistorie så direkte
- Príncipe – den lille nordø er UNESCO-biosfærereservat og landets skønhed: grønne sukkertoppe, der styrter i havet, næsten ingen biler og under 10.000 mennesker. Praia Banana er den perfekt buede palmestrand, mange kender fra en gammel romreklame, og hovedbyen Santo António er Afrikas mindste hovedstad i alt undtagen navn
- Strandene – Praia Jalé og Praia Grande i syd er skildpaddestrande, Praia Piscina har naturlige klippebassiner, Praia dos Tamarindos og Praia Micoló er sorte vulkanstrande, og Lagoa Azul i nord er tørt savannelandskab med baobabtræer – en helt anden ø end den grønne sydende
- Kakao og chokolade – landets kakao regnes blandt verdens fineste. Besøg en kooperativ-plantage, og smag chokolade fra den lokale håndværksproduktion, der er internationalt anerkendt. Det er landets bedste souvenir
- Havet – pukkelhvaler passerer omkring juli-oktober, delfiner ses året rundt, og havskildpadder lægger æg på sydstrandene fra oktober til februar, hvor lokale beskyttelsesprojekter tager gæster med på natvandring. Dykning og snorkling er godt og næsten ubesøgt
Bedste rejsetid
Klimaet er ækvatorialt og varmt hele året, 26-31 grader. Juni til september er gravana – den lange tørre sæson med køligere luft, mindre regn og de bedste vandreforhold, dog med lavt skydække og disighed på nordvestkysten. December til begyndelsen af januar er en kort tør periode kaldet gravanito, som er den solrigeste tid til strand. Oktober-november og februar-maj er de våde måneder med kraftige eftermiddagsbyger; sydvejene bliver mudrede, men skoven er på sit grønneste, og priserne er lavere. Sæsonvalget afhænger altså af, om du vil vandre eller ligge på stranden.
Godt at vide
Sådan kommer du dertil: Den enkleste rute fra Danmark er via Lissabon, hvorfra TAP Air Portugal flyver direkte til São Tomé på omkring syv timer nogle gange om ugen. Der findes desuden forbindelser fra Libreville, Accra og Luanda i Angola. Samlet rejsetid fra København er typisk 12-16 timer med ét skift. Videre til Príncipe flyver små maskiner på cirka 35 minutter, som regel dagligt eller næsten dagligt – vægtgrænserne er lave, og aflysninger forekommer, så læg en bufferdag ind. Der sejler også en fragtbåd mellem øerne, men den er langsom og ikke behagelig.
Indrejse: Danske statsborgere kan normalt rejse ind uden visum til kortere turistophold; medbring dokumentation for hjemrejse og logi. Reglerne har ændret sig flere gange – tjek altid ved en ambassade eller Udenrigsministeriets rejsevejledning inden afrejse. Gult feber-vaccination kan kræves, hvis du kommer fra et land med smitterisiko.
Sundhed: Der er malaria på begge øer – tal med en rejseklinik om forebyggelse, og brug myggemiddel og net om aftenen. Drik vand på flaske. Sundhedsvæsenet er begrænset, og alvorlige tilfælde kræver evakuering til Portugal eller Gabon; rejseforsikring med lægelig evakuering er nødvendig.
Priser og penge: Valutaen er dobra, som er fast bundet til euroen – euro accepteres mange steder, og kursen er let at regne på. Landet er ikke billigt i afrikansk målestok, fordi næsten alt importeres: regn med ca. 500-1.200 kr. for et enkelt hotel eller en økolodge på São Tomé og betydeligt mere på Príncipe, hvor de få indkvarteringer henvender sig til et højt segment. En hovedret koster ca. 60-150 kr., en guidet dagstur med chauffør ca. 500-900 kr. Kortbetaling virker sjældent uden for de største hoteller – medbring kontanter i euro.
Transport: Hovedvejene omkring São Tomé by er asfalterede, men vejene mod syd og ind i bjergene er hullede og kræver firehjulstræk, især i regntiden. Lejebil findes, men de fleste rejsende hyrer bil med lokal chauffør – det koster ikke meget mere og løser både navigation og sprog. Delte minibusser kaldet aluguer forbinder byerne billigt og uden fast køreplan.
Mad og kultur: Prøv calulu (fisk eller kød med bladgrønt og palmeolie), grillet fisk med molho de fruta-pão, safú-frugten, friske bananer i alle former og cacharamba, den lokale sukkerrørssnaps. Portugisisk kaffe og lokal kakao er hverdagskost. São Toméerne er venlige og afslappede; kriminalitet mod turister er sjælden, men lad værdier blive på hotellet. Hils, tag dig tid, og accepter at planer skrider – leve-leve er ikke en undskyldning, det er en levemåde. Vil du sammenligne med portugisisk kolonihistorie andre steder i Afrika, så se også Mozambique, og for nabolandene i Guineabugten Ghana, Nigeria og Cameroun.
Vores råd: Sæt ti til fjorten dage af og del dem: en uge på São Tomé med base i nord eller i hovedstaden til plantager, Óbo-vandring og Pico Cão Grande, og tre-fire dage på Príncipe, som er rejsens højdepunkt, hvis budgettet rækker. Book Príncipe-flyene samtidig med de internationale, hyr en fast chauffør for hele opholdet, og tag til de sydlige strande i tørsæsonen – vejene dertil er den eneste rigtige forhindring.