Stednavnsordbog: T

Tal, tepe, tell, torre, tambo og tepetl – bjergene, tårnene og højene på T

Stednavnsordbog: T

Verdens stednavne er bygget af overraskende få byggesten. Bjerg, dal, tårn, høj, jord, hellig – de samme begreber går igen på alle sprog, og har man først lært leddene, læser man et kort som en tekst. Denne ordbog samler de geografiske ord, en rejsende møder på skilte, vandrekort og busplaner. Bogstavet T er landskabsformernes bogstav: dale, høje, bjerge og tårne fra Alperne til Anatolien og fra Mexico til Japan. Landenes egne navne finder du på siden om landenavne.

Ordbogen: T

  • tal / -thal (tysk) – dal. Zillertal og Ötztal i Østrig, Neandertal ved Düsseldorf, hvor det første neandertalskelet blev fundet. Den gamle stavemåde Thal lever i navne som Joachimsthal, der gav os ordet daler og dollar.
  • tepe (tyrkisk) – høj, kuppelformet bakke. Göbekli Tepe i det sydøstlige Tyrkiet er verdens ældste kendte tempelanlæg, over 11.000 år gammelt.
  • tell (arabisk) – bosættelseshøj, dannet af årtusinders sammensunkne lerhuse. Tel Aviv betyder "forårshøjen"; Tell el-Amarna er faraos forladte hovedstad i Egypten. Se også Israel.
  • dağ / tağ (tyrkisk) – bjerg; ordet skrives i dag med d, men står i ældre kort og i navne som Ağrı Dağı, det tyrkiske navn for Ararat.
  • taş / tash (tyrkisk) – sten. Tasjkent i Usbekistan er "stenbyen", og taş dukker op i navne på klippeformationer over hele Anatolien.
  • tuz (tyrkisk) – salt. Tuz Gölü, saltsøen syd for Ankara, tørrer ud om sommeren og efterlader en kilometerbred hvid skorpe.
  • torre (italiensk, spansk, portugisisk) – tårn, oftest et vagttårn mod sørøvere. Torre del Mar på Costa del Sol, Torre del Oro i Sevilla, Torre de Belém i Lissabon.
  • tour / tor (fransk, tysk) – tårn. Tour Eiffel i Paris; tyske byer har deres Uhrturm og Wasserturm.
  • tierra / terra (spansk, portugisisk og italiensk) – jord, land. Tierra del Fuego, "ildlandet", mellem Argentina og Chile, fik navn efter yamanaindianernes bål langs kysten.
  • tanjung (malajisk og indonesisk) – kap, næs. Tanjung Puting på Borneo i Indonesien er nationalparken med orangutanger.
  • teluk (malajisk) – bugt. Teluk Bahang på Penang i Malaysia.
  • tanah (malajisk og indonesisk) – jord, land. Pura Tanah Lot på Bali betyder "templet på jorden i havet".
  • tirta (balinesisk, fra sanskrit) – helligt vand, vadested. Tirta Empul er kildetemplet, hvor balinesere renser sig i springvandene.
  • thani (thai, fra sanskrit dhani) – by. Udon Thani og Surat Thani er begge provinshovedstæder i Thailand.
  • tha / ta (thai) – anløbsbro, færgested. Tha Phae er den gamle østport og havneplads i Chiang Mai; Bangkoks flodbåde standser ved en række "Tha".
  • tian (kinesisk 天) – himmel. Tianjin betyder "himlens vadested", altså kejserens overgangssted, og Tian Shan er "himmelbjergene". Se Kina.
  • -dong / tung (kinesisk 东) – øst. Shandong er "øst for bjergene", Guangdong "det brede øst".
  • -tsu (japansk 津) – havn, anløbssted. Byen Tsu, Otsu ved Biwa-søen, Shimizu ved Fuji. Se Japan.
  • -tera / -dera (japansk 寺) – tempel. Kiyomizu-dera i Kyoto, "det rene vands tempel", står på træstilladser ud over en dal.
  • tō / tou (japansk 東) – øst. Tokyo betyder "den østlige hovedstad" – modsat Kyoto, den gamle.
  • tambo (quechua) – vejstation langs inkastierne, med lager, herberg og skiftedyr. Ollantaytambo i Den Hellige Dal i Peru er den bedst bevarede.
  • titi / titicaca (aymara og quechua) – Titicacasøen mellem Peru og Bolivia er verdens højest beliggende sejlbare sø, 3.812 meter over havet.
  • tepetl (nahuatl) – bjerg. Popocatépetl er "det rygende bjerg", Citlaltépetl "stjernebjerget" – Mexicos højeste. Se Mexico.
  • -tlan / -tlán (nahuatl) – sted med, sted for. Mazatlán er "hjortenes sted", Tenochtitlán aztekernes hovedstad under Mexico City.
  • teotl (nahuatl) – gud. Teotihuacán, pyramidebyen nord for Mexico City, betyder "stedet hvor guderne blev født" – navnet er aztekernes, for byens egne indbyggere forsvandt 600 år før dem.
  • tepui (pemon) – bordbjerg med lodrette sider. Roraima og Auyán-tepui i Venezuela bærer verdens højeste vandfald, Salto Ángel.
  • trg (kroatisk og slovensk) – torv, markedsplads. Trg bana Jelačića er hovedtorvet i Zagreb.
  • tonga (polynesisk) – syd, sydøst. Tongas navn og Rarotonga i Cookøerne indeholder samme retningsord.
  • tapu (polynesisk) – hellig, forbudt. Ordet er kommet ind i dansk som "tabu" og markerer på New Zealand steder, man ikke betræder.
  • te (maori) – den, det; bestemt artikel foran utallige navne. Te Anau på Sydøen, Te Puke ved Tauranga.
  • -ton / -tun (engelsk) – indhegning, gård, senere by. Brighton, Boston, Southampton. Se England.
  • -thorpe / -toft (nordisk i England) – udflyttergård og byggegrund; vikingernes aftryk på Englandskortet, som i Scunthorpe og Lowestoft.
  • tarn (nordengelsk, af oldnordisk tjörn) – lille bjergsø. Almindeligt i Lake District – og beslægtet med de norske "tjern".

Bjerg og dal: tal, dağ, tepe og tepetl

Bogstavet T rummer et af verdens mest udbredte landskabsord i mange forklædninger. Tysk Tal er samme rod som engelsk dale og dansk dal, og fra det ene ord kommer en overraskende kæde: I Sankt Joachimsthal i Bøhmen prægede man i 1500-tallet sølvmønter, der blev kaldt Joachimsthaler, forkortet thaler. Ordet blev til daler på dansk og til dollar på engelsk. En amerikansk seddel er altså opkaldt efter en bøhmisk dal.

Bjergsiden af T er lige så international. Tyrkisk tepe er højen, dağ det egentlige bjerg. Nahuatl tepetl i Mexico ligner tepe til forveksling, men er ren tilfældighed – to sprogfamilier på hver sin side af kloden. Persisk-tyrkisk tash er stenen, quechuas bjerge hedder urqu, og japansk og kinesisk deler skrifttegnet 山 og udtaler det shan og san.

Endelig er der tell og tepe i en helt særlig betydning: den kunstige høj. Når en by i Mellemøsten blev bygget af lersten og genopført på ruinerne, voksede bunken generation for generation. Et tell eller tepe på et kort mellem Nilen og Indus betyder derfor næsten altid arkæologi – lag på lag af byer, som ved Göbekli Tepe eller Çatalhöyük.

Videre i ordbogen

Gå tilbage til Stednavnsordbog: S med helgennavnene og -stan, eller til Stednavnsordbog: R. Ordbogen fortsætter under Stednavnsordbog: U. Se også grønlandske stednavne og landenavne.

Vores råd: I Thailand hedder provinsen og dens hovedstad næsten altid det samme – Surat Thani, Udon Thani, Chiang Rai – og bus- og togbilletter angiver kun navnet, ikke om det er provinsen eller byen. Tjek altid busstationens navn i stedet: Provinshovedstæderne har som regel en "Bo Kho So"-terminal i udkanten, og lokalbusserne til selve bymidten koster småpenge.

← Al rejseviden