Stednavnsordbog: U

Geografiske ord i stednavne på U – ulu, ust-, uttar, umm, uzun og ulaan

Stednavnsordbog: U

De fleste stednavne i verden er ikke opfundne ord. De er beskrivelser: "den lange sø", "ved mundingen", "det øvre løb", "moderen til de to kilder". Lærer man de tilbagevendende led at kende, holder verdenskortet op med at være en liste af fremmede lyde og bliver en slags landskabsbeskrivelse på hundrede sprog. Denne ordbog samler de geografiske ord, en rejsende møder på kort og vejskilte – bogstav for bogstav. Her er U.

Opslagene på U

  • ulu (malajisk og indonesisk) – hoved, øvre løb af en flod, opland. Ordet dækker både det fysiske "øverst oppe ad floden" og det sociale "langt fra byen". Ulu Temburong i Brunei og Hulu Langat øst for Kuala Lumpur i Malaysia er begge navne på indland ved flodernes øvre løb.
  • ujung (malajisk og indonesisk) – kap, odde, spids. Ujung Kulon på Javas vestligste punkt i Indonesien er nationalparken med de sidste javanæsehorn, og Makassar hed i mange år Ujung Pandang, "pandanus-odden".
  • utara (malajisk og indonesisk) – nord. Provinsnavne som Sumatera Utara og Kalimantan Utara er ren geografi: nordlige Sumatra, nordlige Borneo. Modstykket er selatan, syd.
  • uttar (hindi og sanskrit) – nord, øvre. Uttar Pradesh i Indien er "den nordlige provins", og nabostaten Uttarakhand "den nordlige del" – Himalaya-delstaten med Ganges' kilder.
  • umm (arabisk) – moder, "moderen til". En hyppig forstavelse i arabiske stednavne, hvor den betyder "stedet med" eller "kilden til": Umm al-Quwain i De Forenede Arabiske Emirater og havnebyen Umm Qasr i Irak.
  • ust- (russisk) – mundingen af. Utallige sibiriske byer er navngivet efter, hvor en biflod løber ud i en større: Ust-Kut ved Lena, Ust-Ilimsk ved Angara. Kender man leddet, kan man læse Ruslands flodnet direkte af bykortet.
  • verkhne- (russisk) – øvre. Modstykket til ust- og nizjne- (nedre). Verkhojansk betyder "øvre Jana" – en af verdens koldeste beboede egne.
  • ulaan / ulan (mongolsk) – rød. Ulaanbaatar, hovedstaden i Mongoliet, er "den røde helt", og Ulan-Ude på den anden side af grænsen "den røde Uda-flod".
  • uul (mongolsk) – bjerg. Bogd Khan Uul rejser sig lige syd for Ulaanbaatar og regnes for et af verdens ældste fredede bjerge; Otgontenger Uul er Khangai-kædens højeste.
  • uzun (tyrkisk) – lang. Uzungöl i bjergene bag Trabzon er bogstaveligt "den lange sø", og Uzunköprü i Thrakien "den lange bro" – en middelalderbro på over en kilometer. Se også landesiden om Tyrkiet.
  • ulus (tyrkisk og mongolsk) – folk, nation, distrikt. I Ankara hedder den gamle bydel omkring citadellet netop Ulus, og i Yakutien i Sibirien bruges ulus stadig som administrativ enhed.
  • ur (baskisk) – vand. Baskiske navne kredser om vandet: floden Urumea gennem San Sebastián, vådområdet Urdaibai og Uribe-kysten vest for Bilbao.
  • uri / iri (baskisk) – by. Samme ord som i Iruñea, baskernes navn for Pamplona. Formen uri dukker op i navne som Urizaharra, "den gamle by".
  • uusi / uus (finsk og estisk) – ny. Regionen omkring Helsinki hedder Uusimaa, "det nye land", fordi den blev bebygget sent; i Tallinn hedder en af gaderne i den gamle by Uus tänav, "Nygade".
  • udde (svensk) – odde, næs, landtunge. Et af Sveriges mest produktive stednavneled: Blockhusudden ude på Djurgården i Stockholm, Sandudden, Näsudden. Den danske søskende er odde.
  • utca (ungarsk) – gade. Váci utca er Budapests mest berømte strøg. Bemærk, at ungarsk sætter det almene ord bagest: Váci utca, ikke "utca Váci".
  • új / újváros (ungarsk) – ny, nybyen. Dunaújváros er "den nye by ved Donau" – en socialistisk planby fra 1950'erne – og Sátoraljaújhely "den nye plads ved Sátor-bjergene".
  • unter- (tysk) – nedre, neden for. Tyske og østrigske dalstrøg deler sig konsekvent i Ober- og Unter-: Unterammergau ligger nedstrøms for det mere berømte Oberammergau (se ober- i stednavnsordbogen på O), og Untersberg knejser over Salzburg i Østrig.
  • ura (japansk) – vig, bugt, kystside. Findes ofte som efterled: Uraga, hvor de amerikanske "sorte skibe" ankom i 1853, og Matsuura. Ordet betyder også "bagsiden" – den kystside, der vender væk fra hovedvejen. Se mere om Japan.
  • u- / um- (zulu og nguni-sprogene) – forstavelse, der markerer flodnavne. uMngeni og uMhlanga løber ud i havet ved Durban, og uThukela er KwaZulu-Natals største flod. På ældre kort er forstavelsen ofte skåret væk, så uThukela blev til Tugela.
  • ulica (polsk, russisk og de fleste slaviske sprog) – gade. Ulica Floriańska i Kraków er kongevejen op mod Wawel. Forkortes ul. på gadeskilte og i adresser i hele Østeuropa.
  • újezd / ujezd (tjekkisk og russisk) – distrikt; oprindelig "det område, man kan ride omkring på en dag". Bydelen Újezd ligger for foden af Petřín i Prag.
  • uummannaq (grønlandsk) – hjerteformet, sagt om et fjeld. Byen Uummannaq ligger ved foden af et hjerteformet fjeld i Nordvestgrønland – og navnet går igen flere steder på kysten. Se hele guiden til grønlandske stednavne.
  • uad (berberisk og marokkansk-arabisk) – variantform af wadi, udtørret flodleje. Skrives Uad på ældre spanske kort over Marokko og Vestsahara, fx Uad Draa.

Op ad floden: hvorfor så mange U-ord peger indad i landet

Kigger man ordbogens U-side igennem, tegner der sig et mønster. Ulu, ust-, verkhne-, uttar og utara handler alle om position i forhold til et vandløb eller en himmelretning – og i store dele af Asien er de to ting det samme. Floderne på det indiske subkontinent og i Sydøstasien løber overvejende fra nord mod syd, så "nord" og "opstrøms" bliver praktisk taget synonymer. Derfor kan et malajisk hulu/ulu både betyde "det øvre løb" og "baglandet", og derfor giver Uttar Pradesh mening både som "nordprovinsen" og som "landet oppe ad Ganges".

Rusland gør det samme, blot med et helt system: en by ved mundingen får Ust-, en by ved det øvre løb Verkhne-, og en by ved det nedre løb Nizjne-. Nizjnij Novgorod er "det nedre Novgorod". Det er ren logistik fra en tid, hvor floderne var vejene, og det er stadig den hurtigste måde at forstå Sibiriens bykort på.

Videre i ordbogen

Bogstavet før U er T – se stednavnsordbogen på T – og hele rækken begynder på A. Bogstavet efter U er V, hvor byordene ville, villa og vila breder sig fra Frankrig til Brasilien – se stednavnsordbogen på V. Derefter følger W med wadi, Y med yama og yayla, Z med zee og zócalo og til sidst de nordiske led på Æ, Ø og Å. Vil du i stedet have styr på selve landenavnene, ligger de på siden om landenavne, og verdens kortnørderi generelt på kort og verdenskort.

Vores råd: Lær tre eller fire led på det sprog, du rejser i, før du tager af sted – gerne ordene for bjerg, flod, by og bugt. De optræder på hvert eneste vejskilt og busdisplay, og pludselig kan du gætte, hvad et sted er, længe før du kommer derhen. På U er ulu og ust- de mest anvendelige: begge betyder "vi er langt fra havet nu".

← Al rejseviden