Stednavnsordbog: V

Et stednavn er som regel to ord skubbet sammen: et særligt og et alment. Det særlige kan være en person, en helgen, en farve eller en hændelse – det almene er næsten altid landskabet: dalen, bugten, søen, byen. Denne ordbog samler de almene led, som en rejsende møder igen og igen på kort og skilte over hele verden. V er et af de rigeste bogstaver, blandt andet fordi latinens villa og oldnordisk vík hver især har sat sig i hundredvis af navne.

Opslagene på V

ville (fransk) – by. Efterleddet i tusindvis af franske navne: Deauville, Abbeville, Charleville. Kommer af latin villa, landejendom, og betød oprindelig gård, ikke by.
villa (spansk og italiensk) – købstad, flække. Villahermosa i Mexico er "den smukke by", Villarreal "kongebyen". I Italien betyder villa derimod stadig et landsted – Villa Borghese er en have, ikke en by.
vila (portugisisk) – købstad. Vila Nova de Gaia ligger på den anden side af floden fra Porto og huser portvinslagrene; Vila Real ligger inde i Douro-dalen.
val / vallée / valle / vall (fransk, italiensk, spansk, katalansk) – dal. Val d'Isère, Valle d'Aosta, Vall d'Aran i Catalonien. Ordet går tilbage til latin vallis og er i familie med tysk Tal.
vega (spansk) – frugtbar flodslette. Den kunstvandede slette neden for Granada hedder simpelthen la Vega. Las Vegas i Nevada blev opkaldt efter det samme: "engene" ved en kilde i ørkenen.
vík / vik / vig (nordisk) – bugt, vig. Reykjavík betyder "røgbugten" efter dampen fra de varme kilder, og Vík í Mýrdal ligger ved Islands sydkyst. Leddet fulgte vikingerne til England, hvor det blev til -wick: Lerwick på Shetlandsøerne.
vágur / vágar (færøsk) – vig, bugt. Sørvágur og Miðvágur på Færøerne ligger begge ved samme fjord, blot henholdsvis syd og midt for.
vatn / vatnet / vatten (nordisk) – vand, sø. Mývatn er "myggesøen", og Vatnajökull "vandgletsjeren" – Europas største iskappe. Det svenske vatten går igen i Storvattnet og lignende.
vaara (finsk) – skovklædt højdedrag. I Nordkarelen og Kainuu ender hvert andet navn på -vaara: Kolvananvaara, Riihivaara. Se vores side om Norra Karelen.
vesi (finsk) – vand, sø. Kallavesi ved Kuopio, Nilakkavesi. Bemærk, at finsk skifter mellem vesi og vete- i sammensætninger – det er ikke to forskellige ord.
vár / város (ungarsk) – borg / by. Székesfehérvár er "den hvide borg med sædet", og Vár er navnet på borgkvarteret i Budapest. At de to ord ligner hinanden er ingen tilfældighed: byen voksede op om borgen.
ves / vas / wieś (slavisk) – landsby. Nová Ves er Tjekkiets svar på "Nyby" og findes i snesevis; på slovensk hedder det vas, på polsk wieś. Se også stednavnsordbogen på W.
veliki / velika / veliko (slavisk) – stor. Veliko Tarnovo i Bulgarien er "det store Tarnovo", middelalderrigets hovedstad. Modstykket er mali/mala, lille.
vrh / vrch (slavisk) – bjergtop, spids. Vrchlabí ligger for foden af Krkonoše-bjergene nord for Prag, og utallige tjekkiske og slovenske toppe hedder blot Vrh med et tillægsord foran.
vary (tjekkisk) – varme kilder. Karlovy Vary – på tysk Karlsbad – er "Karls varme kilder". Ordet er i familie med at "varme" og optræder næsten kun i kurbynavne.
vostok (russisk) – øst. Vladivostok betyder "behersk østen", og forskningsstationen Vostok ligger dybt inde i Antarktis, hvor verdens laveste temperatur er målt.
vịnh (vietnamesisk) – bugt. Vịnh Hạ Long er Ha Long-bugten med de tusind kalkstensklipper, og Vịnh Cam Ranh den dybe naturhavn ved Nha Trang. Se landesiden om Vietnam. Det slaviske ord for vest, zapad, står under Z.
vlad- (slavisk) – herske over. Vladivostok og Vladikavkaz ("behersk Kaukasus") er begge imperiale navne fra 1800-tallets Rusland – navne, der siger mere om ambitionen end om stedet.
vodopad (russisk) – vandfald, ordret "vandfalder". Kivatj i Karelen er Ruslands mest besungne.
veld / veldt (afrikaans) – åbent græsland. Highveld er den høje slette omkring Johannesburg i 1.700 meters højde, Bushveld den lavere, mere krattede zone mod nord. Ordet er samme ord som "felt".
vlei (afrikaans) – lavning, der samler regnvand og bliver til sæsonsø. Sossusvlei og Deadvlei mellem klitterne i Namib-ørkenen i Namibia er de berømteste – Deadvlei har været tørlagt i århundreder, men de døde akacier står endnu.
vaal (afrikaans) – gråbrun, blakket. Vaalfloden fik navn efter sit slamfarvede vand, og provinsen Transvaal i Sydafrika betød "hinsides Vaal", set fra Kapstaden.
várzea (portugisisk) – flodslette, der oversvømmes hvert år. I Amazonas er várzea den frugtbare, årligt oversvømmede skov, i modsætning til terra firme. Se landesiden om Brasilien.
volcán / vulcano (spansk og italiensk) – vulkan, efter den romerske gud Vulcanus og den lille ø Vulcano nord for Sicilien. Volcán Osorno i Chile og Tungurahua i Ecuador er begge en del af Ildringen.
vad (dansk og svensk) – vadested. Vadstena ved Vättern er "vadestedet med stenene" – navne på -vad markerer, hvor man kunne komme tørskoet over en å før broerne.
vihara (sanskrit og pali) – buddhistisk kloster. Den indiske delstat Bihar har navn efter sine klostre, og ordet lever videre i sydøstasiatiske wihan og vihara.
älv / elv (svensk og norsk) – stor flod. Göta älv løber gennem Göteborg, og Ångermanälven, Glomma og Klarälven er Nordens store vandveje. Se de nordiske led på siden om Æ, Ø og Å.

Ville, villa, vila – en romersk gård i tre verdensdele

Det mest udbredte V-ord på verdenskortet er det samme ord i fire klædedragter. Latin villa betød en landejendom uden for byen. Da romerriget faldt fra hinanden, blev villaerne kernen i middelalderens landsbyer, og ordet flyttede betydning fra "gård" til "bebyggelse" og videre til "by". På fransk blev det ville, og fordi Frankrigs kolonisering og amerikanske nybyggerbevægelser lånte formen, ligger der i dag -ville-byer fra Louisville i USA til Libreville i Gabon. På spansk blev det villa med betydningen købstad med markedsret – deraf de hundredvis af latinamerikanske Villa-navne. På portugisisk vila, som stadig markerer en by med byrettigheder over en almindelig landsby.

Endnu et V-ord fra latin gemmer sig i det: vicus, en flække, der blev til tysk -weich, engelsk -wich og nordisk import via handelspladserne. Og på ungarsk ligner város familien til forveksling – men er et helt uafhængigt, finsk-ugrisk ord. Det er en god påmindelse om, at stednavne lokker med falske venner: to ord, der ligner hinanden, har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre.

Videre i ordbogen

Før V ligger U med ulu og ust-, efter V kommer W med wadi, wat og wai. Længere fremme finder du Y, Z og de nordiske led på Æ, Ø og Å. Hele ordbogen begynder på A, og de græske og slaviske led står blandt andet under G og S. Selve landenavnene står på siden om landenavne, og kortfaglige emner på kort og Europakort.

Vores råd: Er du i tvivl om, hvad en fransk eller spansk by hed engang, så kig på efterleddet. -ville, -villa og -vila betyder alle, at stedet er vokset op om en gård eller et gods – og at bykernen næsten altid ligger omkring en kirke og en markedsplads, du kan gå til på ti minutter. Det er den bedste startrute i enhver lille by i Sydeuropa.