Kraków er Polens gamle hovedstad og landets smukkeste by – ikke fordi den blev bygget bedre end de andre, men fordi den som en af de få store polske byer slap gennem Anden Verdenskrig uden at blive lagt i ruiner. Mens Warszawa måtte genopbygges fra grunden, står Kraków med sit originale middelalderlige gadenet, sine gotiske kirker og sit renæssanceslot – og var da også en af de allerførste steder på UNESCOs verdensarvsliste, indskrevet i 1978.
Byen var kongesæde fra 1038 til 1596, og selv efter at hoffet flyttede til Warszawa, blev de polske konger ved med at blive kronet og begravet her. Universitetet, grundlagt i 1364, er Centraleuropas næstældste efter Prags – Kopernikus studerede her. I dag har byen omkring 800.000 indbyggere, hvoraf en stor del er studerende, og det giver et centrum, hvor barokke kirker og natteliv ligger i samme gade.
Rynek Główny – torvet
Rynek Główny fra 1257 er Europas største middelalderlige bytorv, 200 gange 200 meter. Midt på det ligger Sukiennice, klædehallerne, en overdækket handelsgade fra renæssancen, hvor der stadig sælges rav, træskærerarbejde og souvenirs i stueetagen, mens Nationalmuseets afdeling for polsk 1800-talsmaleri ligger ovenpå.
I hjørnet står Mariakirken med sine to ulige tårne. Indvendigt er hovedværket Veit Stoss' altertavle fra 1489 – en 13 meter høj gotisk fløjaltertavle i lindetræ, et af Europas største, og fløjene åbnes ceremonielt hver formiddag. Fra det høje tårn spilles hejnał, en trompetfanfare, hver hele time døgnet rundt – og den afbrydes altid brat midtvejs, til minde om trompetisten, der ifølge sagnet blev ramt af en tatarisk pil under angrebet i 1241.
Rundt om den gamle by ligger Planty, en fire kilometer lang parkring anlagt på de nedrevne bymures plads i 1820'erne. Kun Barbakanen og Floriańska-porten står tilbage af befæstningen.
Wawel
Syd for torvet, på en kalkstensknold ved Wisła-floden, ligger Wawel – slot og katedral i ét, og for polakkerne landets vigtigste sted. Wawel-katedralen har været kroningskirke og gravkirke for de polske konger i næsten tusind år; her ligger Kazimierz den Store, Jan Sobieski, digteren Mickiewicz og en række moderne statsmænd. Sigismund-kapellet med sin forgyldte kuppel regnes for det fineste renæssancerum nord for Alperne, og i tårnet hænger Sigismund-klokken fra 1520, der kræver et dusin mennesker at ringe med.
Slottet er italiensk renæssance omkring en søjlegård og rummer blandt andet den berømte samling af flamske gobeliner og Skatkammeret. Der er separate billetter til hver afdeling, og antallet af daglige besøgende er begrænset – kom tidligt eller book online. Går du ned til flodbredden, ligger dragehulen Smocza Jama og dragestatuen, der spyr ild med jævne mellemrum, til stor glæde for børn.
Kazimierz og Podgórze
Kazimierz var en selvstændig by fra 1335 og blev i århundreder Krakóws jødiske kvarter – et af Centraleuropas vigtigste centre for jødisk lærdom. Nazisternes udryddelse af Krakóws jøder gjorde kvarteret til en tom skal, og det stod forfaldent frem til 1990'erne, hvor Spielbergs "Schindlers liste" – optaget her – satte gang i en genopdagelse.
I dag er Kazimierz byens mest interessante kvarter: syv bevarede synagoger, hvoraf Remuh-synagogen med sin gamle kirkegård og den gotiske Gamle Synagoge (nu museum) er de vigtigste; pladsen Plac Nowy med sin rundbygning, hvor der sælges zapiekanki – lange, ristede baguetter med champignon og ost, byens klassiske natmad; og en tæt samling af caféer, antikvariater og barer i slidte lokaler.
På den anden side af floden ligger Podgórze, hvor ghettoen lå. Her står Heltenes Plads med sine 70 tomme jernstole som mindesmærke, og Oskar Schindlers emaljefabrik rummer i dag et fremragende museum om Kraków under besættelsen – bredere og mere nuanceret end filmen.
Auschwitz og Wieliczka
To dagsture dominerer Krakóws udflugtsprogram, og de er så forskellige som noget kan være.
Auschwitz-Birkenau ligger ved Oświęcim, cirka 65 km vest for byen, halvanden times kørsel. Det er ikke en seværdighed, men et sted man opsøger – og et af de vigtigste i Europa. Adgang er gratis, men i det meste af dagen kræves reservation og guidet rundvisning, som bookes online i god tid; besøget tager mindst 3,5 time for begge lejre. Overvej alderen på børn, der tages med, og regn ikke med at have overskud til andet den dag.
Wieliczka-saltminen sydøst for byen er den lette modsætning: en saltmine i drift fra 1200-tallet til nyere tid, med kilometervis af gange, saltsøer og hele kapeller udhugget i salt af minearbejderne – Kinga-kapellet med lysekroner af saltkrystal er hovednummeret. Turistruten går 135 meter ned og tager omkring to timer. Også på UNESCOs liste, og også et sted der bookes i forvejen.
Nowa Huta – den anden Kraków
Få turister tager derud, og det er en fejl. Nowa Huta øst for centrum blev bygget fra 1949 som en helt ny socialistisk mønsterby omkring et gigantisk stålværk – bevidst placeret ved siden af det borgerlige, katolske og intellektuelle Kraków for at fortynde det. Byen er anlagt symmetrisk med et centralt torv, hvorfra brede alléer stråler ud, og arkitekturen er socialrealisme i sin reneste form.
Ironisk nok blev Nowa Huta et af arnestederne for modstanden: kampen for at få lov at bygge kirken Arka Pana blev en flerårig konflikt med myndighederne, og arbejderne på stålværket var blandt Solidaritets stærkeste. Sporvogn fra centrum tager cirka en halv time, og der findes guidede ture i gamle Trabant-biler for dem, der vil have det fulde program. Området giver et perspektiv på polsk 1900-tal, som den gamle by ikke kan.
Kirkerne og de skjulte gårde
Kraków har over hundrede kirker, og de bedste er ikke de mest oplagte. Franciskanerkirken rummer Stanisław Wyspiańskis jugendstil-glasmalerier, blandt dem det store "Gud Fader – Bliv!"-vindue over hovedindgangen, der er noget af det stærkeste i polsk kunst. Peter og Paul-kirken på Grodzka har de tolv apostle i sten foran facaden og et Foucault-pendul indeni. Skt. Adalberts kirke midt på Rynek Główny er byens ældste, fra 1000-tallet, og så lille at man let overser den.
Universitetets gamle bygning Collegium Maius fra 1400-tallet har en gotisk arkadegård, som man kan gå ind i gratis, og en samling med Kopernikus' instrumenter indenfor. Det er byens mest stemningsfulde stille sted midt i myldret.
Mad og priser
Polsk mad er solid og billig. Prøv pierogi (dumplings med kød, kål, svampe eller den søde variant med bær), żurek (sur rugsuppe med pølse og æg, ofte serveret i et udhulet brød), bigos (jægergryde med surkål og kød), placki ziemniaczane (kartoffelpandekager) og obwarzanek, den flettede kringle der sælges fra vogne overalt. En milk bar (bar mleczny) er en overlevende kantine fra socialisttiden med hjemmelavet mad til ca. 30-50 kr. for en hovedret; en almindelig restaurant ligger på ca. 70-130 kr. Til det drikkes øl eller vodka – og af og til en kompot af kogte frugter.
Prisniveauet er en af Krakóws største fordele: regn med omkring halvdelen af danske priser på mad, drikke og hotel.
Praktisk
Der er direkte fly fra København til Kraków-Balice på cirka halvanden time; fra lufthavnen kører tog til hovedbanegården på 20 minutter. Byens centrum er lille nok til at gås, og sporvognene dækker resten billigt. Wisła-floden har promenader på begge sider, og cykel fungerer godt.
Valutaen er polske złoty – ikke euro, selv om nogle turiststeder tager imod dem til dårlig kurs. Hæv i bankens automater og sig altid nej til den tilbudte omregning til danske kroner.
Bedste rejsetid er maj-juni og september, hvor vejret er mildt og torvet ikke er stuvende. Juli-august er varmt og fyldt. December giver et af Polens smukkeste julemarkeder på Rynek Główny, men også hård kulde og til tider tung smog, som byen kæmper med om vinteren.
Vil du videre, ligger bjergbyen Zakopane og Tatrabjergene to timer sydpå. Se også vores landeguide til Polen.
Vores råd: Giv Kraków mindst tre nætter. Én dag til den gamle by og Wawel, én til Kazimierz og Schindler-museet, og én til enten Auschwitz eller Wieliczka – ikke begge samme dag. Og spis aftensmad i Kazimierz frem for på Rynek Główny; maden er bedre og prisen halveret.