Z er alfabetets sidste bogstav og et af de mærkeligste på verdenskortet. Det bærer hollandsk zee, slavisk zemlja, swahilis ziwa, mexicansk zócalo og en hel stribe kinesiske og japanske led, som kun står med z, fordi vestlige omskrivningssystemer har bestemt det. Denne ordbog samler de tilbagevendende geografiske ord, en rejsende møder på kort og skilte i hele verden. Her er den sidste side i det latinske alfabet – de nordiske bogstaver følger bagefter.
Opslagene på Z
- zee (hollandsk) – hav. Provinsen Zeeland i det sydvestlige Holland er "havlandet", og Zuiderzee var "sydhavet", indtil afspærringsdæmningen i 1932 gjorde det til ferskvandssøen IJsselmeer. Waddenzee er Vadehavet. Ordet er samme ord som tysk See og dansk sø.
- zuid (hollandsk) – syd. Zuid-Holland er provinsen med Rotterdam og Haag; modstykket er Noord-Holland med Amsterdam. Zuiderzee er dannet af samme ord.
- zand (hollandsk) – sand. Zandvoort ved Nordsøkysten betyder "sandvadestedet" og er i praksis Amsterdams strand, en halv times tog fra Centraal.
- zemlja / zemlja (slavisk) – land, jord. Novaja Zemlja i Ishavet er "det nye land", og Zemlja Frantsa-Iosifa er Franz Josefs Land. Ordet er den slaviske pendant til tysk Land og indgår i selve ordet for landbrug og jordejendom.
- zaliv (russisk) – bugt, havbugt. Finskij zaliv er Den Finske Bugt, som Skt. Petersborg ligger for enden af, og Zaliv Petra Velikogo er Peter den Stores Bugt ved Vladivostok.
- zapad / zapadnyj (slavisk) – vest. Zapadnaja Dvina er "den vestlige Dvina" i modsætning til den nordlige. Sammen med vostok (øst), sever (nord) og jug (syd) danner ordet et fuldt himmelretningssystem i russiske stednavne – se stednavnsordbogen på V og Y.
- zamek (polsk) – borg, slot. Zamek Królewski er det kongelige slot i Warszawa, genopført sten for sten efter krigen. Ordet svarer til tjekkisk zámek (slot) over for hrad (borg).
- zagora / zagorje (slavisk) – bag bjerget. Hrvatsko Zagorje er de grønne bakker nord for Zagreb, og Zagora på Pelion i Grækenland ligger netop bag bjergryggen fra havet. Leddet er za (bag) plus gora (bjerg) – se gora i stednavnsordbogen på G.
- zelena / zielona (slavisk) – grøn. Zielona Góra i det vestlige Polen er "det grønne bjerg" – vinby og en af Polens sydligste vindyrkningsegne.
- zlato / zlaty (slavisk) – guld. Zlatibor i Serbien er "den gyldne fyr" efter en lokal fyrreart, og Zlaté Piesky ved Bratislava "de gyldne sandbanker".
- zaton (kroatisk) – lun, lukket bugt. Zaton nordvest for Dubrovnik og Zaton ved Nin er begge små feriebugter – navnet er praktisk talt en anbefaling af badeforholdene.
- zócalo (mexicansk spansk) – hovedplads, byens torv. Ordet betyder egentlig "sokkel": i 1840'erne blev der støbt en sokkel til et uafhængighedsmonument på hovedpladsen i Mexico City, monumentet blev aldrig bygget, og folk begyndte at kalde pladsen "soklen". I dag hedder hovedpladsen zócalo i hele Mexico, blandt andet i Oaxaca.
- ziggurat (akkadisk) – trappeformet tempeltårn i Mesopotamien. Zigguraten i Ur i Irak er den bedst bevarede, og Chogha Zanbil i Khuzestan i Iran den største uden for Mesopotamien. Ordet betyder omtrent "at bygge højt".
- ziwa (swahili) – sø. Ziwa Victoria er Victoriasøen, Ziwa Tanganyika Tanganyikasøen. Ordet står på skilte og busruter i Tanzania og Kenya – sammen med mlima (bjerg) og mto (flod) er det swahilis vigtigste kortord.
- zawiya / zaouia (arabisk) – sufi-helligsted med grav, skole og herberg, ofte kernen i en landsby. Byen Zawiya vest for Tripoli i Libyen har navn efter en, og i Marokko er Zaouia-navne almindelige i Atlas og i Draa-dalen.
- zoco / zoko (spansk, fra arabisk suq) – marked. Zoco Chico, "det lille marked", er hjertet i den gamle medina i Tanger. Det samme arabiske ord ligger bag souk i resten af Nordafrika og Mellemøsten – se stednavnsordbogen på S.
- zhou (kinesisk 州) – oprindelig sandbanke eller ø i en flod, senere præfektur eller administrativ region. Guangzhou, Hangzhou, Suzhou og Lanzhou er alle "distrikter" – men navnet afslører, at de fleste af dem opstod ved en flod. Se landesiden om Kina.
- zhuang (kinesisk 庄) – landsby, gods. Shijiazhuang, hovedstaden i Hebei og en millionby, betyder ganske jordnært "Shi-familiens landsby", og vandbyen Zhouzhuang syd for Suzhou er en af Kinas mest fotograferede.
- zhong (kinesisk 中) – midte, central. Zhongguo er Kinas eget navn på sig selv – "midterriget" – og Zhongshan, Zhongwei og en stribe andre bynavne bygger på samme tegn.
- -zaki (japansk) – kap, næs. Formen er en lydforandring af saki: Inubōzaki øst for Tokyo er det første sted i Japan, solen rammer om morgenen, og Nosappu-misaki er landets nordøstligste punkt.
- -zawa (japansk) – bækdal, sumpet lavning. Kanazawa ved Japanske Hav betyder "guldsumpen" efter en legende om guldvaskning, og bjergbyen Karuizawa er kejserfamiliens gamle sommertilflugt. Se mere om Japan.
- -zan / -san (japansk) – bjerg, i den kinesiske læsning af tegnet. Kōya-san er klosterbjerget syd for Osaka, og Aso-zan den aktive vulkan på Kyushu. Den japanske læsning af samme tegn er yama – se stednavnsordbogen på Y.
- zell (tysk) – munkecelle, eremitbolig, siden klosterlandsby. Zell am See i Salzburgerland i Østrig og Appenzell i Schweiz begynder begge som en enkelt gejstlig bosættelse ved vandet.
- zila / zilla (hindi og bengali) – distrikt. Den administrative grundenhed i Indien og Bangladesh; når en adresse eller en busrute nævner et zila, taler man om et område på størrelse med en dansk region.
Z findes ofte kun i omskrivningen
Kigger man listen igennem, springer et mønster i øjnene: en stor del af Z-ordene har slet ikke et z i det sprog, de kommer fra. Kinesisk skrives med tegn, og zhou, zhuang og zhong har kun z, fordi pinyin-systemet valgte bogstavkombinationen zh til en lyd, der ligger et sted mellem dj og tj. Havde vi holdt fast i det ældre Wade-Giles-system, ville Guangzhou hedde Kuang-chou, og hele Z-siden ville krympe.
Japansk gør noget beslægtet, men af sproglige grunde. Når et ord bliver andet led i en sammensætning, bliver den første konsonant ofte stemt – saki bliver til -zaki, sawa til -zawa, san til -zan, shima til -jima. Fænomenet hedder rendaku og forklarer, hvorfor det samme ord ser helt forskelligt ud alt efter, hvor i navnet det står. Kender man reglen, holder Kanazawa og Karuizawa op med at være tilfældige lyde og bliver til beskrivelser af sumpede dale.
Endelig er der de sprog, hvor z er ægte vare: hollandsk, polsk, tjekkisk, russisk omskrevet, swahili og spansk. Der er Z ikke en tilfældighed – der er det bare et bogstav som alle andre. Men det er stadig værd at huske, at et alfabetisk register over verdens stednavne fortæller mindst lige så meget om omskrivningstraditioner, som det gør om geografi. Det samme gælder landenavne, hvor dansk og engelsk sorterer landene helt forskelligt.
Videre i ordbogen
Før Z ligger Y med yama og yayla, W med wadi og wai, V med ville og vík og U med ulu og ust-. Efter Z følger de tre nordiske bogstaver, som kun findes hos os – se stednavnsordbogen på Æ, Ø og Å. Vil du læse videre om kort og geografi, har vi sider om kort, verdenskort og verdens geografiske rekorder.
Vores råd: Zócalo, souk, zoco, piazza, plaza – hovedpladsen er stadig det bedste sted at begynde i en fremmed by. Sæt dig en time med en kaffe før du gør noget som helst andet: du får byens rytme, dens priser og dens uskrevne regler forærende, og du finder som regel selv de tre gader, der er værd at gå ned ad.