W er et underligt bogstav på verdenskortet. Det findes næsten ikke i romanske sprog, men det bærer til gengæld nogle af de mest udbredte geografiske ord overhovedet: det arabiske wadi, det germanske wald, det polynesiske wai og det thailandske wat. Denne ordbog samler de tilbagevendende led, en rejsende møder på kort og skilte – de almene ord, der fortæller, hvad et sted egentlig er. Her er W.
Opslagene på W
- wadi (arabisk) – dal, udtørret flodleje, som kun fører vand efter regn. Wadi Rum i Jordan er ørkendalen med de lodrette sandstensmassiver; Wadi Halfa ligger, hvor Nilen krydser grænsen mellem Egypten og Sudan. Bemærk faren: en tør wadi kan fyldes på minutter ved regn kilometer væk.
- oued (nordafrikansk arabisk, fransk stavemåde) – samme ord som wadi. På kort over Marokko, Algeriet og Tunesien hedder næsten hvert vandløb Oued et eller andet: Oued Draa, Oued Medjerda.
- wat (thai, fra sanskrit vata, indhegning) – tempelanlæg. Wat Pho og Wat Arun i Bangkok er de mest besøgte i Thailand, og Angkor Wat i Cambodja er "tempelbyen" – wat betyder her netop det indhegnede, hellige område.
- wald (tysk) – skov. Schwarzwald, Westerwald, Bayerischer Wald. Skovnavne fylder påfaldende meget på kortet over Tyskland, fordi skoven i århundreder var både grænse, ressource og ejendomsret.
- weiler (tysk) – lille landsby, oprindelig en enkelt gård. Kommer af latin villare og er dermed fætter til fransk ville. Elsass' Ribeauvillé hed på tysk Rappoltsweiler – samme sted, to sprog, ét ord.
- wasser (tysk) – vand. Wasserkuppe i Rhön, Schwarzwasser. Ordet er samme rod som engelsk water og hollandsk water.
- watt / wadden (tysk og hollandsk) – tidevandsflade, der tørlægges ved lavvande. Waddenzee i Holland og Wattenmeer i Tyskland er det, vi på dansk kalder Vadehavet – verdens største sammenhængende tidevandsområde og UNESCO-verdensarv.
- -wijk (hollandsk) – kvarter, bebyggelse. Katwijk og Beverwijk ved kysten vest for Amsterdam; i selve byen bruges wijk i dag om et bykvarter.
- -wick / -wich (engelsk) – handelsplads eller bugt. Her løber to ord sammen: latin vicus, flække, gav Norwich, Ipswich og Greenwich i London, mens oldnordisk vík, bugt, gav Lerwick på Shetlandsøerne og Berwick. Er stedet ved havet, er det som regel nordisk; ligger det inde i landet, er det romersk.
- water (engelsk, især i Nordengland) – sø. I Lake District hedder søerne ikke lake, men water eller mere: Derwentwater, Coniston Water, Buttermere. Kun Bassenthwaite Lake bryder reglen.
- -well (engelsk) – kilde, væld. Bakewell er "Badeca's kilde", og byen Wells i Somerset har navn efter de kilder, der springer ved domkirken.
- wold / weald (engelsk) – skovklædt højland, senere åbent overdrev. Cotswolds og The Weald i Sydengland er samme ord i to former.
- -worth / -worthy (engelsk) – indhegnet gård. Tamworth, Wandsworth, Kenilworth. Leddet fortæller, at stedet begyndte som en enkelt families indhegning.
- wan (kinesisk 灣 og japansk 湾) – bugt. Tokyo-wan er Tokyobugten, og Beibu Wan Tonkinbugten i Kina. Selv navnet Taiwan indeholder ordet – "terrassebugten" – og går tilbage til en enkelt bugt ved Tainan, som hollænderne kendte.
- wilaya (arabisk, også swahili) – provins, administrativt distrikt. Algeriet er inddelt i wilayaer, og ordet er via arabiske handelsruter vandret ned langs Østafrikas kyst, hvor det i dag betyder distrikt i Tanzania og Kenya.
- wielki / wielka / wielko- (polsk) – stor. Wielkopolska er "Storpolen", landsdelen omkring Poznań, hvor den polske stat blev grundlagt.
- wieś (polsk) – landsby. Nowa Wieś betyder "Nyby" og findes i hundredvis; leddet er samme ord som tjekkisk ves og slovensk vas. Se stednavnsordbogen på V.
- wyspa (polsk) – ø. Wyspa Wolin ved Świnoujście er den store ø i Oderens munding, tæt på grænsen til Pommern.
- woda (polsk) – vand. Optræder i navne som Wodzisław og i utallige småbække; den slaviske rod voda går igen fra Kraków til Vladivostok.
- wai (maori og polynesiske sprog) – vand, ferskvand. Et af Stillehavets mest produktive stednavneled: Waikato på New Zealand er "den strømmende flod", Waitangi "det klagende vand", og Waikiki i Honolulu betyder "sprudlende vand" efter kilderne bag stranden. Se også Hawaii.
- whanga (maori) – bugt, havn, bred flodmunding. Whangarei nord for Auckland og Whanganui, "den store bugt". Wh udtales som et f på moderne maori – Whangarei siges omtrent "fangarei".
- weg (tysk og hollandsk) – vej. Går igen i alt fra hollandske Rijksweg til alpine Höhenweg og østrigske Panoramaweg; ser du -weg på et skilt i bjergene, er det som regel en vandrerute, ikke en bilvej.
- wüste (tysk) – ørken, ødeland. Findes i navne som Wüstenrot og i den tyske betegnelse for verdens ørkener; ordet er samme rod som engelsk waste.
- weiden / weide (tysk og hollandsk) – græsgang, eng. Går igen i navne som Weiden in der Oberpfalz og hollandske -weide-marker inddæmmet fra havet.
- -wan / -wang (thai) – palads, indhegnet residens. Wang Luang betegner det kongelige palads; ordet støder man på i mange thailandske bynavne, hvor der har ligget en fyrstelig residens.
Wadi, oued og Guadalquivir – et arabisk ord midt i Spanien
Ingen W-ord har rejst længere end wadi. Ordet fulgte den arabiske ekspansion langs hele Nordafrikas kyst, hvor det på lokal dialekt blev til oued – den form, franske kolonikort brugte, og som stadig står på skiltene i Marokko, Algeriet og Tunesien.
Men det stoppede ikke der. Da maurerne herskede i Andalusien i næsten 800 år, navngav de floderne på arabisk, og de navne overlevede den kristne generobring næsten uændrede. Wadi al-kabir, "den store flod", blev til Guadalquivir, som løber gennem Córdoba og Sevilla. Wadi al-hijara, "stenfloden", blev til Guadalajara – både byen nordøst for Madrid og den mexicanske millionby, der er opkaldt efter den. Guadiana, Guadalhorce, Guadalete: hver eneste Guadal-flod i Andalusien begynder med det arabiske ord for en dal, der kun fører vand, når det regner.
Det er værd at have in mente, når man rejser i Sydspanien. Sproget skiftede, religionen skiftede, magten skiftede – men landskabets navne blev stående. Vandet husker længere end grænserne.
Videre i ordbogen
Før W ligger V med ville og vík, og før den U med ulu. X springer vi over – der findes ingen brugbare geografiske led på det bogstav. Videre er Y med yama og yayla, Z med zee og zhou, og til sidst de nordiske led på Æ, Ø og Å. Hele ordbogen begynder på A, hvor det arabiske ain og al- hører hjemme, og markedsordet souk står under S. Landenavnene selv står under landenavne.
Vores råd: Slår du lejr eller parkerer i en ørkendal – en wadi eller oued – så gør det aldrig på bunden, uanset hvor tør den ser ud. Regn hundrede kilometer væk kan sende en mandshøj flodbølge gennem dalen på under en time, og netop den fejl koster hvert år liv i Jordan, Marokko og Oman. Sov højt, kør tidligt, og spørg lokalt om vejret opstrøms.