Wales er Storbritanniens oversete hjørne – og det er svært at forstå hvorfor. Landet vest for England pakker bjerge, over 600 borge (verdens højeste tæthed), en vild kystlinje med sin egen vandresti hele vejen rundt og en kultur, der insisterer på at være noget helt for sig: sit eget sprog, sine egne sange og en stædig stolthed, der mærkes overalt fra rugbystadion til landsbypub.
For danskere er Wales oplagt som roadtrip, ofte kombineret med det vestlige England: fly til Manchester, Birmingham eller Cardiff, lejebil, og så ellers små veje mellem skifergrå landsbyer, fårehegn og bjergpas. Det er billigere end de engelske turistmagneter, og der er plads – selv i højsæsonen kan man finde en strand i Pembrokeshire for sig selv.
Højdepunkter
- Snowdonia (Eryri) – nationalparken i nord omkring Wales' højeste bjerg Yr Wyddfa/Snowdon (1.085 m): vandreruter i alle sværhedsgrader, et nostalgisk tandhjulstog til toppen og skiferlandskaber, der er på UNESCO-listen
- Borgene – Edward 1.s "jernring" af fæstninger fra 1200-tallet: Conwy med intakte bymure og Caernarfon med de polygonale tårne er de mægtigste, begge UNESCO-verdensarv; Harlech og Beaumaris fuldender kvartetten
- Pembrokeshire-kysten – nationalpark i sydvest med dramatiske klipper, badestrande som Barafundle Bay, den lille katedralby St Davids (Storbritanniens mindste by) og lundefugle på Skomer Island
- Cardiff – hovedstaden med borg midt i byen, det moderne havnekvarter og Principality Stadium, hvor en rugbylandskamp med syngende waliserne er en gåsehudsoplevelse
- Brecon Beacons (Bannau Brycheiniog) – græsklædte bjergrygge, vandfaldsvandringer og noget af Europas mørkeste nattehimmel
- Portmeirion – den excentriske italienske drømmelandsby ved en flodmunding i nord, bygget af én mand over 50 år
- Sproget og sangen – tosprogede skilte overalt, verdens længste stednavn på Anglesey og mandskor, der stadig øver i forsamlingshusene; fang en koncert eller en eisteddfod-festival, hvis du kan
Bedste rejsetid
Maj-september er den sikreste periode med milde temperaturer og lange dage; maj og juni er ofte de tørreste måneder og kysten på sit smukkeste. Juli-august betyder skoleferie og fyldte parkeringspladser i Snowdonia – book overnatning i god tid. Efteråret giver dramatisk lys og farver, vinteren er våd og blæsende, men borgene står næsten tomme. Og én ting skal siges ærligt: Det regner meget i Wales, især i bjergene – vandtæt jakke er obligatorisk året rundt.
Godt at vide
Wales er en del af Storbritannien, så pas er et krav efter Brexit, og valutaen er pund. Der er venstrekørsel, og de walisiske landeveje er smalle: enkeltsporede veje med vigelommer og fritgående får kræver lavt tempo og godt humør. En lejebil er reelt nødvendig uden for Cardiff-området, for offentlig transport i landdistrikterne er tynd.
Prisniveauet ligger under Londons og på niveau med det øvrige britiske land: pubmad ca. 110-170 kr., B&B med walisisk morgenmad fra ca. 700-900 kr. for et dobbeltværelse. Prøv det lokale: cawl (lammesuppe), walisiske kager bagt på jernplade og laverbread af tang til morgenmaden.
Alle taler engelsk, men walisisk er levende – omkring hver fjerde waliser taler det, flest i nord og vest. Et "bore da" (godmorgen) eller "diolch" (tak) udløser store smil. Og udtalen af de lange stednavne? Spørg en lokal, det er en samtalestarter i sig selv.
Vores råd: Kør nord om: Conwy som base to-tre nætter med borgen, Snowdonia og Portmeirion inden for rækkevidde – og tag toget op ad Yr Wyddfa den ene vej, men gå selv ned ad Llanberis-stien. Så får du både udsigten og æren.