Monte Gordo

Monte Gordo ligger så langt mod øst, man kan komme i Algarve, uden at ende i Spanien: fire kilometer fra floden Guadiana, som udgør grænsen, og godt 50 kilometer fra Faro. Byen har omkring 3.000 fastboende, en strand der er blandt de bredeste i hele Portugal, og en pinjeskov, der begynder, hvor husene slutter.

Stedet begyndte som en fiskerlejr i 1700-tallet, hvor portugisiske og catalanske fiskere slog sig ned for at fange tun i de faste garn ud for kysten. Tunfiskeriet gav egnen dens rigdom og senere dens konservesfabrikker, og selv om det er væk i dag, kan man stadig se båden trukket op på sandet mellem badegæsterne. Turismen kom i 1960'erne og 70'erne, og byen fik en ret ublandet samling af hotelblokke langs strandpromenaden – Monte Gordo er ikke en køn by, og det skal siges ligeud.

Det, den har, er til gengæld sjældent godt: Algarves varmeste badevand. Det østlige Algarve vender mod sydøst, kysten er flad og lavvandet, og der er læ for atlanterhavsstrømmen, som køler vandet ned længere mod vest. Resultatet er 22-25 grader i havet fra juni til oktober, mod 18-20 ved Lagos og Sagres. Sammen med det brede sand og de lave priser er det grunden til, at byen er blevet en fast vane for portugisiske og spanske familier – og et roligere alternativ for danskere, der har set nok af det centrale Algarves badebyer. Se også vores samlede guide til Portugal.

Det skal du opleve

Stranden

Praia de Monte Gordo er nærmest absurd bred. Fra promenaden og ned til vandkanten er der på lavvande over hundrede meter fint, gyldent sand, og stranden fortsætter uafbrudt flere kilometer mod vest til Praia Verde og Manta Rota og mod øst til flodmundingen. Bunden skråner blødt, der er sjældent bølger af betydning, og der er redningstjeneste i sommermånederne.

Der er badeanstalter med liggestole og parasoller til omkring 80-120 kr. for en dag, strandbarer med grillet fisk, og masser af plads til bare at lægge et håndklæde. Om vinteren er stranden praktisk talt tom og bruges til lange gåture – man kan gå de fire kilometer helt til flodmundingen ved Vila Real de Santo António på sandet.

Vær opmærksom på, at det østlige Algarve ikke har de dramatiske gyldne klipper og grotter, som området omkring Lagos og Albufeira er berømt for. Her er kysten flad, lige og sandet. Det er en anden slags kyst – roligere, mere sammenhængende og langt mindre overrendt.

Pinjeskoven

Bag byen begynder Mata Nacional das Dunas Litorais, en statsskov af parasolpinjer, som blev plantet fra 1700-tallet for at binde de vandrende klitter. I dag er det et sammenhængende, skyggefuldt område på flere tusind hektar med gruslagte stier, cykelruter og afmærkede vandreture, og duften af pinjeharpiks er den første ting, man mærker, når man går ind i den.

Skoven er byens bedste modvægt til stranden: køligere om sommeren, fuld af fugleliv, og et sted hvor man kan cykle i timevis uden at møde en bil. Der er cykeludlejning i byen, og en asfalteret sti fører gennem skoven hele vejen til Vila Real de Santo António.

Kasinoet og aftenerne

Casino Monte Gordo ligger direkte på strandpromenaden og er et af de fire kasinoer i Algarve. Ud over spilleborde og automater har det restaurant og en scene med aftenshows – det er ikke Monte Carlo, men det er en fast del af byens aftenliv, og der er gratis adgang mod fremvisning af pas eller id.

Resten af aftenlivet er promenaden: portugisiske familier på gåtur, isbutikker, fiskerestauranter med udeservering og en håndfuld barer. Byen sover tidligt efter sydeuropæisk målestok, og det er en del af dens tiltrækning.

Vila Real de Santo António og færgen til Spanien

Fire kilometer mod øst ligger Vila Real de Santo António, en af Europas mest usædvanlige planbyer. Markis de Pombal – manden bag genopbygningen af Lissabon efter jordskælvet i 1755 – lod byen anlægge i 1774 for at hævde portugisisk tilstedeværelse ved grænsefloden, og den blev bygget færdig på under fem måneder efter et strengt geometrisk gitter, med præfabrikerede elementer sejlet ind fra Lissabon. Midtpunktet er Praça Marquês de Pombal, en firkantet plads med sort-hvid brolægning i solstråler ud fra en obelisk i midten, omkranset af appelsintræer og lave, ensartede huse. Det er en af Algarves smukkeste pladser.

Fra byens kaj sejler en lille færge over Guadiana til Ayamonte i Spanien – en overfart på et kvarter, der koster under 20 kr. og går flere gange i timen. Husk, at Spanien er en time foran Portugal: man går fra borde og har mistet en time, som man får igen på vej hjem. Ayamonte har tapasbarer omkring Plaza de la Laguna og et helt andet tempo, og turen er den nemmeste og bedste halve dagsudflugt fra Monte Gordo. Har man bil, kan man i stedet køre over den store hængebro fra 1991 lidt længere oppe ad floden.

Castro Marim og saltet

Fem kilometer nord for kysten ligger Castro Marim med to borge på hver sin høj. Den ældste var i 1300-tallet hovedsæde for Kristusordenen – tempelriddernes portugisiske efterfølger – inden ordenen flyttede til Tomar. Fra murene er der udsigt over flodsletten, saltdammene og helt over til Spanien. I slutningen af august holdes en stor middelaldermarked-festival i og omkring borgen.

Omkring byen strækker sig naturreservatet Sapal de Castro Marim – et vidtstrakt system af tidevandsmarsk og saltbassiner, hvor der ynglende og trækkende ses flamingoer, skestorke, stylteløbere og hvide storke, som bygger rede på skorstene og elmaster. Der er fugletårne og stier, og reservatet er bedst tidligt om morgenen. Her høstes stadig flor de sal i hånden på traditionel vis, og salt fra egnen er en god ting at tage med hjem.

Længere udflugter

• Cacela Velha, en lille hvid landsby på en skrænt over Ria Formosa-lagunen med kirke, fort og en af Algarves smukkeste udsigter – 15 kilometer vestpå
• Tavira, 25 kilometer vestpå, en af Algarves fineste byer med romersk bro, 37 kirker og en ø-strand man når med båd
• Guadiana-floden opad til Alcoutim, en søvnig grænselandsby 40 kilometer nordpå. Her hænger verdens eneste grænseoverskridende zipline over floden til Spanien – man lander en time senere på uret end man startede
• Monte Rei og flere andre golfbaner i topklasse ligger inden for en halv times kørsel

Bedste rejsetid

Maj, juni og september-oktober er de bedste måneder: 24-29 grader, sol næsten hver dag, og et hav der allerede i juni er behageligt. September er ofte det bedste af det hele – vandet er varmest efter sommerens opvarmning, og familierne er rejst hjem.

Juli og august er højsæson med 29-33 grader og fyldte strande, især i den første halvdel af august, hvor både portugisere og spaniere holder ferie samtidig. Vinteren fra november til marts er mild med 16-19 grader om dagen, meget sol og lejlighedsvis regn – det er lavsæson, hvor en del hoteller og restauranter lukker, men også hvor golf, vandreture i skoven og fuglelivet i saltmarskerne er på deres bedste. Foråret fra februar bringer mandelblomstring og grønne bakker.

Godt at vide

Nærmeste lufthavn er Faro (FAO), cirka 55 kilometer vestpå, med direkte fly fra København i sommersæsonen og ellers ét skift. Kørslen tager 45 minutter ad motorvejen A22, som dog er en elektronisk betalingsvej – lejebiler har normalt transponder, men tjek det ved afhentning. Der kører også bus og tog fra Faro; toget langs Algarve-kysten ender i Vila Real de Santo António og tager knap halvanden time. Spanske Sevilla ligger to timers kørsel væk og er et alternativt indflyvningssted.

Lokalt kan man klare sig uden bil: Monte Gordo er lille, der er bus til Vila Real og Castro Marim, og cykel er den bedste måde at komme rundt på i skoven og langs kysten. Vil man se Tavira, Cacela Velha og Alcoutim, er bil dog en stor fordel.

Prisniveauet er blandt Algarves laveste: 100-180 kr. for en hovedret med fisk, 450-900 kr. for et dobbeltværelse uden for højsæsonen. Spis den lokale mad – cataplana af fisk og skaldyr i kobbergryde, grillede sardiner om sommeren, muslinger og den lokale majsgrød xarém til. Portugisere taler ofte engelsk i turistbyerne, og spansk forstås overalt så tæt på grænsen.

Vores råd: Tag færgen til Ayamonte en formiddag, spis tapas på den spanske side og vær tilbage til eftermiddagsbad – to lande, ét kvarters sejlads og en time frem og tilbage på uret. Og lej en cykel: skovstien fra byen til Vila Real de Santo António er den bedste times motion i Algarve.