Mo i Rana ligger for enden af Ranfjorden i Nordland, godt 30 kilometer syd for polarcirklen, og kalder sig med god ret Polarcirkelbyen. Med omkring 19.000 indbyggere er den Nordlands tredjestørste by og landsdelens industrielle tyngdepunkt – men det, der trækker rejsende hertil, ligger uden for byen: Norges næststørste gletsjer, landets mest besøgte drypstenshule og et bjergmassiv, der huser Nordnorges højeste tinde.
Byen begyndte som handelssted i 1860, da Lars Aagaard Meyer fik bevilling til at drive handel i bunden af fjorden, og den voksede langsomt som knudepunkt for et opland af fjeldbygder. Det store spring kom i 1946, da Stortinget besluttede at lægge Norsk Jernverk i Mo. Statsværket forvandlede en bygd på 1.500 mennesker til en industriby, og folk flyttede hertil fra hele landet. Da jernværket blev privatiseret og delt op i slutningen af 1980'erne, mistede byen tusindvis af arbejdspladser, men industriparken lever i bedste velgående i dag med metalproduktion og en voksende klynge af datacentre, der udnytter den billige vandkraft og den kølige luft.
Selve bykernen er praktisk snarere end pittoresk, men den har fået et vartegn af international klasse: Havmannen, en 10 meter høj granitfigur af den britiske skulptør Antony Gormley, som siden 1995 har stået ude i fjordvandet med ryggen til byen og blikket ud mod havet. Ved lavvande kan man gå næsten helt ud til den. Figuren er en del af skulpturprojektet Artscape Nordland, der har placeret værker i 33 kommuner i Nordland.
Det skal du opleve
Svartisen
Svartisen er Norges næststørste gletsjer og dækker godt 370 kvadratkilometer fordelt på to iskapper, Vestisen og Østisen, adskilt af Vesterdalen. Den ligger usædvanligt lavt – nogle af tungerne når ned i 20 meters højde, tættere på havet end nogen anden gletsjer på det europæiske fastland – og det gør den let tilgængelig.
Fra Mo i Rana går den klassiske tur til Austerdalsisen: kør cirka 30 kilometer nordpå til Svartisvatnet, sejl med den lille båd over søen (den går flere gange dagligt i sommermånederne) og gå derefter en times tid over glatslebne klippeflader til isfronten. Turen tur/retur tager en halv dag inklusive sejlads, og stien er tydelig, men våd og glat – hav ordentlige sko på. Fra vestsiden, ved Holandsfjorden i Meløy, kommer man til Engabreen, som er den mest fotograferede tunge og den, der ligger nærmest havet. Gå aldrig ud på isen på egen hånd; gletsjervandring kræver guide, udstyr og bræfører, og revnerne er dækket af sne langt ind i sommeren. Isen har trukket sig markant tilbage de seneste årtier, og den ligger længere fra parkeringen end på ældre fotografier.
Grønligrotten
Grønligrotten cirka 25 kilometer nord for byen er Norges eneste turistgrotte med elektrisk lys og landets mest besøgte hule. Kalkstenen i Rana-området er omdannet til marmor, og smeltevand har gennem årtusinder ædt sig gennem den og skabt et system af gange, sale og underjordiske vandløb. Den guidede standardtur varer knap en time, går cirka 300 meter ind i fjeldet og passerer blandt andet en underjordisk elv og en granitblok, der har sat sig fast i en klemme mellem væggene. Det er let terræn, og børn kan sagtens være med.
Vil man have mere, ligger Setergrotta lige ved siden af. Den er ikke oplyst, turen tager to-tre timer, og man kravler i overtræksdragt, hjelm og pandelampe gennem passager, hvor man må presse sig igennem sidelæns. Der er ingen turistrækværker – det er den ægte vare, og en af de bedste hule-oplevelser i Norden.
Polarcirkelcentret og Saltfjellet
Cirka 80 kilometer nord for Mo i Rana krydser E6 polarcirklen oppe på det åbne Saltfjellet i 680 meters højde. Ved Polarsirkelsenteret kan man gå over den markerede linje, sende et postkort med særligt stempel og se en udstilling om polarcirklens astronomi. Stedet er åbent i sommerhalvåret; om vinteren er fjeldet ofte lukket ned af sne og vind. Rundt om centret ligger stenvarder, som besøgende har bygget gennem årtier, og et mindesmærke for de jugoslaviske og sovjetiske krigsfanger, der døde under bygningen af Nordlandsbanen. Selve fjeldovergangen er en af Norges mest karakteristiske vejstrækninger – et bart, bølget højfjeld uden træer, hvor rensdyr og vejrskifter hører til det normale. Også toget på Nordlandsbanen krydser polarcirklen her, markeret med en hvid globus ved sporet.
Vandreture og Okstindan
Rana er vandreterræn i verdensklasse og langt mindre besøgt end Lofoten. Øst for byen ligger Okstindan, Nordnorges højeste massiv med Oksskolten på 1.916 meter og en gletsjer, Okstindbreen. Turisthytten Rabothytta, tegnet som en moderne, næsten skulpturel bjælkehytte og åbnet i 2014, ligger på 1.200 meter med udsigt direkte til gletsjeren; turen op tager tre-fire timer fra Gressvatnet, og hytten er blevet et af Norges mest fotograferede vandremål. Tættere på byen kan man gå på Mofjellet direkte fra bykernen, og længere nordpå ligger nationalparkerne Saltfjellet-Svartisen og Junkerdal. Nasjonalparksenteret i Storforshei har kort, ruteforslag og udstillinger og er et godt første stop.
Bedste rejsetid
Juni til september er sæsonen for alt det, folk kommer efter. Båden til Austerdalsisen sejler kun i sommermånederne, grotterne har guidede ture fra sidst i juni til slutningen af august, og fjeldstierne er nogenlunde snefri fra midten af juli. Juli og august er varmest med 15-20 grader og lange lyse aftener – Mo i Rana ligger lige syd for polarcirklen, så helt midnatssol bliver det ikke, men det bliver aldrig rigtig mørkt i ugerne omkring sankthans. September giver stærke efterårsfarver og få mennesker. Fra november til marts er byen en vinterdestination med langrend, alpinanlæg i Fageråsen og gode chancer for nordlys – men gletsjer, grotter og højfjeld er utilgængelige.
Godt at vide
Mo i Rana ligger på Nordlandsbanen mellem Trondheim og Bodø; toget fra Trondheim tager omkring seks timer og er en tur værd i sig selv. E6 går gennem byen, og der er cirka 450 kilometer til Trondheim og 230 til Bodø. Byen har lufthavn på Røssvoll få kilometer øst for centrum med korte ruter, og en større lufthavn har været undervejs i flere år – tjek de aktuelle forbindelser, før du planlægger. Bil er stort set nødvendigt, hvis du vil se Svartisen, grotterne og Saltfjellet; kollektiv trafik dækker dem ikke godt. Prisniveauet er norsk med 250-350 kr. for en hovedret og 1.000-1.500 kr. for et dobbeltværelse, mens hytter og campingpladser er væsentligt billigere. Der er godt med camping og hytteudlejning i Rana, og det er den mest oplagte måde at bo på. Se også vores guide til Nordnorge for det store overblik over landsdelen.
Vores råd: Brug tre dage. Én til Svartisen med bådturen over Svartisvatnet, én til Grønligrotten kombineret med turen op på Saltfjellet og over polarcirklen, og én til en rigtig fjeldtur. Start tidligt på gletsjerdagen – eftermiddagsskyerne lægger sig gerne over isen.