Rekorder er en dårlig grund til at rejse og en fremragende grund til at kigge på et kort. Verdens yderpunkter ligger, hvor de gør, af en grund – to plader der støder sammen, en bjergkæde der stjæler regnen, en havstrøm der aldrig når ind – og når man har forstået årsagen, giver landkortet pludselig mening. Her er de vigtigste rekorder, hver med det spørgsmål, der betyder noget for en rejsende: kan man overhovedet komme derhen?
Højeste punkt: Mount Everest, 8.849 meter
Grænsen mellem Nepal og Tibet, skabt af det indiske kontinents kollision med Asien – en kollision, der stadig løfter bjerget nogle millimeter om året. Kan man komme derhen? Toppen kræver måneders forberedelse, et sekscifret kronebeløb og reel livsfare. Men Everest Base Camp i 5.364 meters højde nås på en 12-14 dages vandretur fra Lukla; det svære er ikke terrænet, men højden. Fra tibetansk side kan man køre helt op til basislejren i 5.150 meter. Se mere om regionerne i vores guider til Nepal og Tibet.
To fodnoter, der ofte overrasker: målt fra Jordens centrum er Chimborazo i Ecuador det højeste punkt, fordi kloden buler ud ved ækvator – og målt fra sin egen fod på havbunden er Mauna Kea på Hawaii 10.211 meter høj og altså verdens højeste bjerg.
Laveste punkt på land: Det Døde Hav, ca. 430 meter under havet
Bredden af Det Døde Hav mellem Israel, Vestbredden og Jordan er Jordens laveste tørre punkt – og den synker godt en meter om året, fordi Jordanflodens vand bruges til landbrug undervejs. Kan man komme derhen? Ja, nemt: strandresorterne ligger halvanden times kørsel fra Jerusalem eller Amman. Saltindholdet på omkring 34 procent gør det umuligt at synke, og UV-strålingen dæmpes af den ekstra atmosfære ovenover. Barbér dig ikke samme morgen. Læs mere under Israel.
Det laveste punkt i Afrika, Danakil-sænkningen i Etiopien, ligger 125 meter under havet og er samtidig et af Jordens varmeste beboede steder med svovlfelterne ved Dallol. Det kan besøges med guidede ekspeditioner, men sikkerhedssituationen svinger – se Etiopien.
Største ørken: Antarktis
Ørken defineres af nedbør, ikke af varme, og med under 50 mm om året er Antarktis med sine 14 millioner kvadratkilometer verdens største ørken. Verdens største varme ørken er Sahara, omkring 9,2 millioner kvadratkilometer – større end hele USA. Kan man komme derhen? Antarktis nås med krydstogt fra Ushuaia over Drake-passagen (2-3 døgn hver vej) i sæsonen november-marts; se vores side om Antarktis. Sahara er derimod let tilgængelig fra Marokko, Tunesien og Egypten – en ørkenlejr i Erg Chebbi koster ikke mere end en hotelnat.
Længste flod: Nilen eller Amazonas
Den klassiske strid. Nilen måles traditionelt til ca. 6.650 km og Amazonas til ca. 6.400 km, men målingen afhænger af, hvilken kilde man vælger, og nyere opmålinger har givet Amazonas førstepladsen. Uafgjort på længde – men ikke på vand: Amazonas fører omkring en femtedel af alt det ferskvand, der løber i havet på hele Jorden, og er dermed suverænt størst målt på vandføring. Kan man komme derhen? Begge dele er hovedruter for rejsende: flodkrydstogt mellem Luxor og Aswan i Egypten, eller langsom lastbåd i hængekøje mellem Manaus og Belém i Brasilien.
Dybeste sø: Bajkalsøen, 1.642 meter
Bajkal i Sibirien er ikke bare verdens dybeste sø, men også den ældste – omkring 25 millioner år – og den rummer alene omkring 20 procent af Jordens flydende ferskvand. Den ligger i en riftdal, hvor jordskorpen langsomt trækkes fra hinanden, og søen bliver derfor dybere år for år. Vandet er så klart, at man om vinteren kan se 30-40 meter ned gennem isen. Kan man komme derhen? Ja – Den Transsibiriske Jernbane kører langs sydbredden, og fra Irkutsk er der halvanden time til Listvyanka. Februar og marts er den mest spektakulære tid, hvor isen er metertyk og gennemsigtig. Se Rusland.
Verdens største sø på areal er Det Kaspiske Hav – men det er saltvand; største ferskvandssø er Lake Superior.
Varmeste sted: Death Valley
Den højeste lufttemperatur, der nogensinde er officielt registreret, er 56,7 grader i Furnace Creek i Death Valley, Californien. Målingen fra 1913 anfægtes, men stedet leverer stadig somre over 54 grader. Målt fra satellit på selve jordoverfladen – ikke i luften – er Lut-ørkenen i Iran blevet registreret op mod 80 grader. Kan man komme derhen? Death Valley er en nationalpark med asfaltvej, besøgscenter og aircondition, to timers kørsel fra Las Vegas. Kør derud november-marts; om sommeren er selv en kort gåtur reelt farlig, og biler bryder rutinemæssigt sammen. Læs mere under Californien.
Koldeste sted: Vostok, Antarktis
−89,2 grader målt på den russiske Vostok-station i 1983 er den koldeste lufttemperatur, der er registreret med termometer; satellitmålinger fra det østantarktiske plateau har vist overfladetemperaturer nær −98 grader. Kan man komme derhen? Nej – Vostok er en forskningsstation midt på indlandsisen.
Det koldeste beboede sted er derimod tilgængeligt: landsbyen Oymyakon i Jakutien i Sibirien har målt −67,7 grader, og folk bor der stadig. Man kører de to døgn fra Jakutsk ad "Knoglevejen", Kolyma-hovedvejen, som blev bygget af Gulag-fanger. Turen arrangeres kommercielt i januar-februar.
Mest nedbør: Mawsynram, Indien
Landsbyen Mawsynram i delstaten Meghalaya modtager omkring 11.800 mm regn om året – over ti gange Danmarks. Nabolandsbyen Cherrapunji (Sohra) holder rekorden for mest regn på ét år og på én måned. Årsagen er geografien: den fugtige monsunluft fra Bengalske Bugt presses op ad Khasi-bjergenes stejle sydskrænt og afgiver alt sit vand på én gang. Kan man komme derhen? Ja, med bil fra Shillong på et par timer. Området er også kendt for sine levende rodbroer, som Khasi-folket former af gummitræers luftrødder gennem årtier. Regntiden er juni-september; kom uden for den, hvis du vil se noget andet end skyer. Se Indien og vores side om monsunen.
Tørreste sted: Atacama, Chile
Dele af Atacama-ørkenen har jordbund, hvor der aldrig er registreret målbar nedbør, og enkelte vejrstationer måler under en millimeter om året. Kombinationen af Humboldtstrømmens kolde vand ud for kysten og Andesbjergenes regnskygge dræber al fugt. Kan man komme derhen? Ja, og det er en af Sydamerikas bedste rejseoplevelser: San Pedro de Atacama er en velfungerende turistby med geysere ved El Tatio, saltsletter med flamingoer og Månedalen. Den tørre, klare højdeluft har gjort området til verdens vigtigste sted for astronomi – ALMA-observatoriet ligger her, og en stjernetur fra byen viser Mælkevejen så skarpt, at det er svært at tro. Se Chile.
Største ø: Grønland, 2,17 millioner km²
Australien er større, men regnes som kontinent, så Grønland er verdens største ø – større end Mexico, med indlandsis over 80 procent af arealet. Derefter følger Ny Guinea, Borneo, Madagaskar og Baffinø. Kan man komme derhen? Ja: der flyves fra København til Nuuk og Kangerlussuaq, og Ilulissat Isfjord med sine kælvende isbjerge er verdensarv. Se Grønland.
Dybeste hav: Marianergraven, ca. 10.900 meter
Challenger Deep i Marianergraven ud for Guam i Stillehavet er Jordens dybeste punkt – Everest ville kunne stå dernede med over to kilometer vand over toppen. Graven er dannet, hvor Stillehavspladen presses ned under Filippinerpladen – en del af det vulkanske bælte Ring of Fire. Kan man komme derhen? Kun med bemandet dybhavsfartøj og et budget i millionklassen. Til gengæld kan man stå på Guam og vide, at verdens dybeste punkt ligger under horisonten få hundrede kilometer væk.
Nogle flere, der er værd at kende
- Højeste vandfald: Angel Falls i Venezuela, 979 meter frit fald fra Auyán-tepui – nås med båd og fly i regntiden fra Canaima. Se Venezuela
- Højeste hovedstad: La Paz i Bolivia, hvor regeringen sidder i 3.640 meters højde; kabelbanenettet er byens kollektive trafik. Se Bolivia
- Største grotte: Son Doong i Vietnam, så stor at der er skov og skyer indeni; kun få hundrede tilladelser udstedes om året. Se Vietnam
- Nordligste rigtige by: Longyearbyen på Svalbard, 78 grader nord – med rutefly hele året
- Fjerneste beboede ø: Tristan da Cunha, seks døgns sejlads fra Cape Town og uden lufthavn
Hvorfor rekorderne ligger, hvor de gør, hænger sammen med Jordens klimabælter – det gennemgår vi på siden om klimazoner.
Vores råd: Vælg én rekord som ryggrad i en rejse i stedet for at samle på dem. Atacama, Bajkal og Det Døde Hav er alle lette at komme til, og alle tre giver et landskab, man ikke har set magen til. Og et yderpunkt er sjældent nok i sig selv – det er den time, du bruger på at forstå, hvorfor stedet er, som det er, der bliver hængende.