Stednavnsordbog: L

Geografiske ord i stednavne der begynder med L – loch, lough, lac, lago, llan, lido og linn

Stednavnsordbog: L

Hvorfor hedder søerne i Skotland loch, i Irland lough, i Frankrig lac og i Italien lago? Fordi de alle er samme ord, arvet fra hver sin retning ud af en fælles europæisk fortid. Denne ordbog samler de geografiske led, der går igen på verdens kort – de ord for sø, ø, dal, kirke og kyst, som en rejsende møder på hvert eneste vejskilt uden nødvendigvis at vide det. L er søernes bogstav. Se også landenavne og grønlandske stednavne, og gå videre til bogstaverne K og M.

Ordbogen: L

  • loch (skotsk gælisk) – sø, og også fjord når den er salt. Loch Ness, Loch Lomond, Loch Fyne. En sea loch er det, nordmændene kalder en fjord. Se Skotland og Edinburgh.
  • lough (irsk, udtales "lok") – sø. Lough Neagh er De Britiske Øers største, Lough Erne det store søsystem i Fermanagh. Se Irland.
  • linn / lind (keltisk) – dyb dam, hølje under et vandfald. Dublin er Dubh Linn, "den sorte dam", efter et bassin i floden Poddle; Linn of Dee i Cairngorms er en klippekløft.
  • lac (fransk) – sø. Lac Léman ved Genève, Lac d'Annecy i Savoyen, Lac Rose ved Dakar i Senegal.
  • lago (italiensk og spansk) – sø. Lago di Garda, Lago di Como, Lago Titicaca på grænsen mellem Peru og Bolivia.
  • lagoa / laguna (portugisisk, spansk, italiensk) – lagune, strandsø. Lagoa das Sete Cidades på Azorerne, Laguna Colorada i Bolivias højland, og Venedigs laguna – se Venedig.
  • llyn (walisisk) – sø. Llyn Tegid, som engelsk kalder Bala Lake, og Llyn Idwal i Snowdonia. Se Wales.
  • llan (walisisk) – indviet jord, kirkesogn. Llandudno, Llanberis, Llangollen – og landsbyen med Europas længste navn, Llanfairpwllgwyngyll, hvis fulde form beskriver en kirke ved en hvidhassel-hulning ved en hvirvelstrøm.
  • linna (finsk) – borg. Olavinlinna i Savonlinna er Nordens bedst bevarede middelalderborg og ramme om en operafestival hver sommer. Se Finland.
  • lahti (finsk) – bugt, vig. Byen Lahti nord for Helsinki ligger for enden af Vesijärvi.
  • lund (nordisk) – lille skov, hellig lund. Byen Lund i Skåne og hundredvis af norske og svenske -lund-navne.
  • -ley / -leigh (engelsk) – lysning i skov, senere eng. Henley, Bromley, Barnsley, Beverley. Se London.
  • -land (germansk) – land, jord. Lolland, Gotland, Jylland, Lappland, Kaapland. Det er så almindeligt, at det næsten er usynligt.
  • lido (italiensk) – sandtange, strandbred. Lido di Venezia er den barriereø, der skiller lagunen fra Adriaterhavet; Lido di Jesolo er badebyen over for. Se Rimini.
  • llano / llanura (spansk) – slette. Los Llanos er de enorme flodsletter i Venezuela og Colombia, oversvømmet halvdelen af året.
  • loma (spansk) – lav, langstrakt bakke. Almindeligt i Andalusien og i Latinamerika: Loma Bonita, Loma Linda.
  • las / los (spansk) – bestemt artikel i flertal, "de". Las Palmas er "palmerne", Los Angeles "englene", Las Vegas "engene".
  • laut (malajisk/indonesisk) – hav. Laut Jawa er Javahavet; pulau er ø, laut det udenom. Se Indonesien.
  • lembah (malajisk) – dal. Lembah Bujang på Malayahalvøen rummer landets ældste hinduistiske templer. Se Malaysia.
  • luang (thai og lao) – stor, kongelig, ophøjet. Luang Prabang i Laos og Wat Phra That Luang i Vientiane.
  • long (vietnamesisk, 龍) – drage. Ha Long er "den nedstigende drage"; Thang Long, "den opstigende drage", var Hanois navn i 800 år. Se Vietnam.
  • ling (kinesisk, 岭) – bjergkæde, pas. Qinling er den kæde, der deler Kina i nord og syd klimatisk. Se Kina.
  • limni / limin (græsk) – sø / havn. Limni på Evia er en søby, Limenas på Thasos en havneby, og Limnos i Ægæerhavet bærer roden i selve ønavnet.
  • liman (tyrkisk, fra græsk) – havn, og på Sortehavet en flodmunding lukket af en sandtange. Almindeligt fra Istanbul til Odessa i Ukraine.
  • leira / leir (nordisk) – ler, lerbund. Leirvik og Leirfjord i Norge, Leirárvogur på Island. Se Norge.
  • lani (hawaiiansk) – himmel, det ophøjede. Lanikai er "det himmelske hav", en strand på Oahu. Se Honolulu.
  • lae (polynesisk og melanesisk) – kap, spids. Byen Lae i Papua Ny Guinea ligger på en odde ved Huonbugten.
  • -lez / -lès (fransk) – "ved siden af". Bruges til at skelne ens navne: Villeneuve-lès-Avignon ligger over for Avignon på den anden flodbred.

L er søernes bogstav

Fem af Europas mest udbredte søord starter med L, og de er ikke i familie på den måde, man skulle tro. Loch og lough er samme keltiske ord, kun stavet efter to forskellige ortografier – skotsk gælisk og irsk – og udtalt næsten ens. Walisisk llyn er beslægtet, men fjernere. Latinsk lacus gav lac i fransk, lago i italiensk, spansk og portugisisk, lac i rumænsk og lake i engelsk via normannerne. Og græsk limne, sø, gav limni, som via limin, havn, er endt som liman i tyrkisk.

Skotland er det bedste sted at se, hvor upræcis grænsen mellem sø og hav egentlig er. Loch Fyne, Loch Linnhe og Loch Long er saltvandsfjorde med tidevand og laksefarme; Loch Ness og Loch Lomond er ferskvand. Samme ord, fordi det, der betyder noget i et gælisk landskab, er ikke saltholdigheden, men at vandet ligger langt inde mellem bjergene.

I Irland er søerne endnu mere dominerende i navngivningen, fordi landet er en skål: floderne løber ikke ud af bjergene til kysten, men samler sig i lavlandet i lange, lave søer. Derfor er Lough Erne, Lough Ree og Lough Derg lige så meget flodudvidelser som søer.

L som helligstedernes bogstav

Walisisk llan er et af Europas mest tydelige eksempler på, hvordan religion strukturerer et kort. Ordet betød oprindeligt indhegnet jord, blev til kirkegård og siden til sogn – og over 600 walisiske landsbyer bærer det, næsten altid fulgt af en helgens navn: Llandudno efter Sankt Tudno, Llanbedr efter Sankt Peter. Kan man de walisiske helgennavne, kan man læse hele Wales' kirkehistorie ud af vejskiltene.

Det nordiske lund har den modsatte historie: det var hedensk helligt, en offerlund, og navnene overlevede kristningen, fordi de var praktiske stedbetegnelser. Byen Lund i Skåne blev derefter Nordens ærkebispesæde – en hedensk lund forvandlet til kirkelig hovedstad.

Vores råd: Skal du vandre i Skotland eller Irland, så tjek altid, om din loch eller lough er salt. En saltvands-loch har tidevand, mudderflader ved lavvande og ofte ingen sti langs bredden – mens en ferskvandssø som regel har en rundtur. Det er den slags, kortets navn røber, hvis man kender ordet.

← Al rejseviden