Napoli

Napoli er Europas mest misforståede storby. Den har rygte for skrald, scootere og småkriminalitet – og for at være den eneste italienske by, hvor livet foregår fuldstændig ubekymret om, hvad besøgende måtte synes. Begge dele er sande, og tilsammen gør de Napoli til den mest levende by i Italien. Med knap en million indbyggere i selve byen og omkring tre millioner i storbyområdet er den Syditaliens hovedstad, klemt inde mellem Vesuv og en af verdens smukkeste bugte.

Byen blev grundlagt af grækere omkring 470 f.Kr. under navnet Neapolis, "den nye by", ved siden af den ældre bosættelse Parthenope. Det græske gadenet ligger stadig under den gamle bydel og kan aflæses i de snorlige decumani. Efter romertiden var Napoli hovedstad i sit eget kongerige i mere end 500 år under franske, spanske og bourbonske konger, og i 1700-tallet var den Europas tredjestørste by efter London og Paris. Den gamle bydel står i dag på UNESCOs verdensarvsliste – ikke som museum, men som et kvarter, hvor 300.000 mennesker bor.

Den gamle by

Spaccanapoli er den lige, smalle gade, der "flækker Napoli" på langs, og sammen med Via dei Tribunali en gade nordligere udgør den byens rygrad: vasketøj på tværs af facaderne, alterskabe med helgener på hjørnerne, værksteder, pizzerier og kirker med barokinteriører, man ikke aner ligger bag den slidte mur.

• Cappella Sansevero rummer Giuseppe Sanmartinos Den tilslørede Kristus fra 1753 – en marmorfigur under et sløjfeagtigt slør, der er hugget af samme blok. Det er ét af de sjældne værker, der er hver en kø værd. Kapellet er lille, så bestil tid online
• Duomo di San Gennaro huser byens skytshelgen. Tre gange om året – i maj, den 19. september og i december – bæres en ampul med hans størknede blod frem, og hvis det bliver flydende, tages det som et godt varsel. Ceremonien fylder katedralen med napolitanere, ikke turister
• Santa Chiara har en klosterhave beklædt med bemalede majolikafliser i gult og blåt, en usandsynligt fredelig oase midt i larmen
• San Gregorio Armeno er gaden, hvor værkstederne året rundt laver presepi, julekrybbefigurer – både helgener og aktuelle fodboldspillere og politikere
• Napoli Sotterranea fører 40 meter ned i det græsk-romerske akvædukt- og cisternesystem, der blev brugt som beskyttelsesrum under Anden Verdenskrig. Nogle passager er meget smalle
• Catacombe di San Gennaro i det stejle Rione Sanità er tidlige kristne gravgange fra 200-tallet, drevet af et lokalt ungdomskooperativ – både en god rundvisning og et besøg i det kvarter, byen selv troede var opgivet

Museerne

Museo Archeologico Nazionale er hovedgrunden til at komme til Napoli, hvis man interesserer sig for antikken. Her ligger de fleste fund fra Pompeji og Herculaneum: mosaikken med Alexanderslaget, bronzestatuerne fra Papyrusvillaen, husgeråd, brød og smykker – og den berømte Farnese-samling af romerske skulpturer. Se Pompeji først, museet bagefter; så giver de tomme huse mening.

Museo di Capodimonte ligger i et bourbonsk jagtslot i en stor park nord for centrum og rummer Caravaggios Kristi piskning, Tizian, Masaccio og Bruegel. Certosa di San Martino oppe på Vomero-højen kombinerer et overdådigt karteuserkloster, Italiens fineste krybbesamling og den bedste udsigt over bugten. Dertil Palazzo Reale og Teatro San Carlo fra 1737 – Europas ældste operahus, der stadig spiller – og glaskuplen i Galleria Umberto I lige overfor.

Kvarterer og udsigt

Napoli er bygget i etager. Nede ved vandet ligger Chiaia med byens elegante butiksgader og Lungomare Caracciolo, en bilfri promenade langs vandet med Castel dell'Ovo på sin klippetange og Vesuv i horisonten – byens bedste aftentur. Op ad bjergsiden bringer tre kabeljernbaner dig til Vomero, borgerligt, køligere og med udsigt. Bag Via Toledo klatrer Quartieri Spagnoli op ad skråningen i et gitter af smalle gader; her ligger det store Maradona-vægmaleri, som byen valfarter til. Længst mod vest følger Posillipo kysten ud til klippekanter, badeklipper og udsigten over hele bugten.

Mad

Pizzaen blev opfundet her. Den napolitanske pizza har høj, luftig kant, kort bagetid i en meget varm brændeovn og et blødt, foldbart midterparti – Margherita skal efter historien være opkaldt efter dronning Margherita i 1889, med tomat, mozzarella og basilikum i det italienske flags farver. En pizza på et ægte byværtshus koster ca. 40-70 kr., og de bedste steder har kø ud af døren og ingen bordreservation.

Prøv også pizza fritta, den friturestegte version med ricotta og flæskesvær indeni, cuoppo – en kræmmerhus med friturestegt fisk og grønt fra en friggitoria – og de søde klassikere sfogliatella, en vifteformet, sprød dej med ricottafyld, og babà, en romblød kage. Napolitanernes ragù simrer i timevis og serveres søndag. Kaffen er mørkristet, kort og allerede sødet, hvis man ikke siger fra – og traditionen med caffè sospeso, hvor man betaler for en ekstra kop til en, der ikke har råd, opstod her.

Napoli er også en fodboldby i en grad, der er svær at forklare udefra. Klubbens sejre fejres i ugevis med lukkede gader, blå faner over facaderne og hjemmelavede altre, og Maradona, der spillede her i slutningen af 1980'erne, behandles som en verdslig helgen med billeder i barer, køkkener og på husgavle. Er der kamp, mens du er i byen, så find en bar med skærm frem for at gå på restaurant – det er en oplevelse for sig.

Udflugter fra Napoli

Napoli er den naturlige base for hele Campania. Pompeji og det mindre, men bedre bevarede Herculaneum ligger begge på Circumvesuviana-banen mod Sorrento – regn med henholdsvis en hel og en halv dag. Fra Ercolano eller Pompei kører bus til parkeringspladsen under Vesuv, hvorfra der er en snes minutters gang op til kraterranden. Færger fra Molo Beverello sejler til Capri, Procida og Ischia på 40-60 minutter, og til Sorrento og i sæsonen videre til Positano og Amalfi. Mod øst ligger Salerno og keramikbyen Vietri sul Mare i den anden ende af Amalfikysten, og på halvøen ind mod kysten Vico Equense.

Vest for byen ligger et område, langt færre kender: Campi Flegrei, De Flegræiske Marker – en samling af 24 kratere og vulkanske kegler i en kæmpe indsunken caldera. Her ligger Solfatara-krateret med dampende svovlspalter, den romerske badeby Baiae, hvor kejsernes villaer i dag delvist står under vandet og kan ses fra glasbundsbåd eller med dykkerudstyr, samt et enormt romersk amfiteater og Cumae, hvor den berømte sibylle skulle have haft sin hule. Lokaltoget Cumana kører derud på en lille halv time, og man er stort set alene om det.

Praktisk

Napoli Capodichino-lufthavnen ligger kun ca. 15 minutter fra centrum, og Alibus-bussen kører til hovedbanegården og havnen. Højhastighedstog fra Rom tager lidt over en time. I byen er metrolinje 1 hurtig og pålidelig, og flere af dens stationer – især Toledo – er kunstværker i sig selv. Taxier har faste takster mellem lufthavn, havn og centrum; aftal beløbet, før du sætter dig ind.

Om sikkerheden, ærligt: organiseret kriminalitet er en realitet i regionen, men den rammer ikke besøgende. Det, der rammer besøgende, er lommetyveri og snuptyverier fra scooter. Undgå at gå med telefonen fremme i menneskemængder, bær tasken på indersiden, og lad ur og smykker blive hjemme. Med de forholdsregler er Napoli i praksis udramatisk – også om aftenen i den gamle by, hvor der er mennesker overalt til langt ud på natten.

Bedste rejsetid er april-juni og september-oktober. Juli og august er hede og fyldte, mens vinteren er mild og fungerer fint til byen selv, Pompeji og museerne. Prisniveauet er blandt Vesteuropas laveste for en storby – man kan spise fremragende for under 150 kr. Se hele landet i vores guide til Italien.

Vores råd: Giv Napoli mindst to hele dage, før du tager videre til kysten – og spis din første pizza i den gamle by, ikke ved havnen. De fleste bruger byen som transitstation til Capri og Amalfikysten og går glip af regionens vildeste oplevelse.