Vietri sul Mare er Amalfikystens første by, hvis man kommer fra øst – og kystens mest oversete. De fleste passerer den på vej mod Amalfi og Positano uden at stoppe, og det er en fejl for enhver, der interesserer sig for håndværk. Byen har omkring 8.000 indbyggere, ligger på en skråning lige vest for Salerno og har i mere end 500 år levet af én ting: keramik.
Traditionen går tilbage til middelalderen, hvor lokalt ler og god havneadgang gjorde stedet til et naturligt produktionssted for krukker, fliser og fade. Vietris karakteristiske stil – kraftige, næsten naive motiver i gult, grønt, blåt og manganbrunt med æsler, fisk, haner og bondemotiver – fik sin nuværende form i mellemkrigstiden, da en gruppe tyske og østrigske kunstnere slog sig ned i byen og satte deres præg på formsprog og farver. Perioden kaldes stadig periodo tedesco, den tyske periode, og den forvandlede en lokal håndværkstradition til et designudtryk, der sælges i hele verden.
Keramikken
Man ser den, længe før man køber noget. Butiksfacader, trapper, husnumre, gadeskilte og bænke er beklædt med fliser, og byens kirke San Giovanni Battista har en kuppel og et tårn dækket af gule og grønne majolikafliser, der lyser mod havet – kystens fineste eksempel på den tradition.
Museo della Ceramica ligger i Torretta Belvedere ved Villa Guariglia i bydelen Raito lidt oppe ad bakken. Samlingen viser byens produktion fra 1600-tallet til i dag, med hovedvægt på den tyske periode, og villaens have har en af de bedste udsigter over Salernobugten. Entré er lav – ofte omkring 20-30 kr. – og der er sjældent kø.
Ceramica Solimene er en seværdighed i sig selv, også for den, der ikke skal købe et fad. Fabriksbygningen fra 1950'erne er tegnet med bistand fra arkitekten Paolo Soleri, og facaden består af hundredvis af udkragende, flaskeformede lerrør, der giver bygningen et udseende som en bikube af terrakotta. Man kan gå ind og se produktionen på etagerne over butikken.
Køber man keramik, så vær opmærksom på forskellen: håndmalede stykker har små uregelmæssigheder i stregen og signatur eller værkstedsmærke i bunden, mens billige, industrielt trykte kopier er ensartede. En håndmalet middagstallerken ligger typisk på ca. 150-350 kr., et stort fad væsentligt mere. De fleste værksteder pakker forsvarligt og sender hjem mod betaling – overvej det frem for at slæbe skrøbeligt gods rundt på kystvejen.
Strand og by
Nede ved vandet ligger Marina di Vietri, og her har byen noget, de berømte nabobyer mangler: en rigtig, brugbar strand. Sandet er mørkt og groft af vulkansk oprindelse, men bugten er bred, vandet roligt, og der er både badeklubber med solsenge (ca. 100-200 kr. for dagen, altså mærkbart under Positanos priser) og gratis stykker. Ud for stranden står de to klippetårne Torre Crestarella og Torre di Albori – rester af det vagttårnssystem, som beskyttede kysten mod saracenske sørøvere.
Selve byen er delt i den nedre del ved havet og de højereliggende bydele Raito, Albori og Marina. Albori er værd at gå op til – en lille bjerglandsby, som er optaget blandt Italiens smukkeste, med et sammensurium af trapper, hvidkalkede huse og udsigt lige ned i vandet. Der er stier mellem bydelene for den, der kan lide at gå.
Mad
Køkkenet er kystens, men prisniveauet er Salernos – hvilket vil sige lavere. Regn med ca. 150-250 kr. for en middag med fisk. Lokalt bør du prøve colatura di alici, den klare ansjossauce fra nabobyen Cetara nogle kilometer vestpå, som er en direkte efterkommer af romernes garum og bruges dryppet over spaghetti med hvidløg og persille – en af Syditaliens store enkle retter. Dertil den lokale mozzarella og citronerne fra terrasserne bagved.
Praktisk
Vietri er det letteste sted at komme til på hele Amalfikysten. Byen har sin egen togstation på banen mellem Salerno og Napoli, og fra Salerno er der få minutters kørsel med bus eller taxa. SITA-bussen mod Amalfi standser her, og i sæsonen sejler færger fra Salerno langs kysten til Maiori, Amalfi og Positano. Kommer man i bil, er Vietri også det sidste sted, hvor parkering er både muligt og til at betale – længere ude bliver kystvejen smal og pladserne dyre.
Det gør byen til en oplagt base for et budgetbevidst kystophold: man bor til under det halve af Positano-niveau, har strand, togstation og færge, og kan tage på dagsture i begge retninger. Ulempen er, at man ikke bor i postkortet – Vietri vender mod Salernobugten og industrihavnen i det fjerne, ikke mod de dramatiske klippeafsnit længere vestpå.
Bedste rejsetid er maj-juni og september, hvor vandet er varmt, og kystvejen ikke er stoppet til. I modsætning til de fleste kystbyer holder Vietri også åbent om vinteren, fordi den lever af keramik og af naboskabet til Salerno, ikke kun af turister. Se hele regionen i vores guide til Campania, naboerne på kysten i guiderne til Amalfi, Positano og Sorrento, og hele landet i guiden til Italien.
Vores råd: Læg keramikindkøbene her frem for i souvenirbutikkerne i Amalfi og Positano – udvalget er større, priserne lavere, og du kan se, hvor tingene bliver lavet. Bed værkstedet sende pakken hjem.