Pantelleria er en sort vulkanø midt i Middelhavet, cirka 100 kilometer sydvest for Sicilien og kun omkring 60 kilometer fra den tunesiske kyst – på klare dage kan man se Afrika i horisonten. Med 83 kvadratkilometer – lidt mindre end Læsø – og godt 7.000 fastboende er øen noget helt for sig i italiensk sammenhæng: ingen sandstrande, ingen hotelrækker, ingen promenade. I stedet en vindblæst vulkan med terrasser af lavasten, vinstokke, der ligger ned i jorden for at overleve blæsten, damp der siver op af sprækker i klippen, og et køkken, der ligger nærmere Tunis end Rom.
Arabernes navn for øen, Bent el-Rhia, betyder "vindens datter", og det er stadig den bedste beskrivelse. Pantelleria blæser. Mistralen fra nordvest og scirocco'en fra Afrika skiftes til at hamre ind over øen, og hele kulturen – husene, markerne, vindyrkningen – er formet som et svar på det.
Landskabet og geologien
Øen er toppen af en aktiv vulkan, hvis seneste udbrud på land ligger flere tusind år tilbage, men hvis undergrund stadig er varm. Højeste punkt er Montagna Grande på 836 meter, og hele det centrale højland er dækket af pinjeskov og makibevoksning – siden 2016 er størstedelen af øen nationalpark. Kysten er lava og klippe hele vejen rundt: 51 kilometer uden en eneste sandstrand, men med bugter, hvor man klatrer ned ad trapper eller badebroer i vand, der er så klart, at man kan tælle sten på ti meters dybde.
Højdepunkterne på og omkring kysten:
- Arco dell'Elefante – Elefantbuen, en lavaklippe hvor en naturlig bue danner en drikkende elefants snabel. Øens mest fotograferede motiv, og badning ved siden af er glimrende.
- Specchio di Venere – "Venus' Spejl", en cirkelrund kratersø med termalvand, hvor bunden er hvid, mineralholdig mudder. Man smører sig ind, tørrer i solen og skyller af i søen. Vandet i kanten kan blive over 30 grader.
- Cala Levante og Cala Tramontana – to bugter ved samme lille fiskerhavn, den ene i læ, når den anden blæser.
- Balata dei Turchi – en dramatisk, sydvendt klippebugt ad en dårlig grusvej; navnet stammer fra sørøvertogternes tid.
- Punta Spadillo – vulkanmuseum og fyrtårn i et månelandskab af sort lava mod nord.
- Gadir og Nikà – steder på kysten, hvor varme kilder løber direkte ud i havet, så man kan finde sin egen temperatur mellem klipperne.
Inde i landet ligger Grotta di Benikulà, en naturlig dampsauna i en klippespalte, hvor vulkanens varme siver op gennem en stenbænk. Det er gratis, primitivt og en af de mest usædvanlige oplevelser i Italien. Bring vand, og gå ikke ind i mere end få minutter ad gangen.
Fra bronzealderen står desuden de såkaldte sesi – megalitiske gravmonumenter af tørstablet lavasten ved Mursia på vestkysten, opført af en kultur, der er beslægtet med den, der byggede nuragherne på Sardinien.
Dammusi, vin og kapers
Øens huse er dammusi: kvadratiske stenhuse med meterttykke mure af lavasten og et kuppelformet tag, der samler regnvand i en cisterne. De er bygget til at holde varmen ude om sommeren og vinden ude året rundt, og de fleste feriehuse på øen er restaurerede dammusi – det er sådan, man bor her, ikke på hotel. Regn med ca. 800-1.800 kr. pr. nat for et dammuso til to i sommersæsonen.
Vinen er øens stolthed. Zibibbo-druen dyrkes i alberello pantesco – lave buskvinstokke, der plantes i en fordybning i jorden, så vinden ikke kan få fat, og duggen samles ved roden. Metoden er så særegen, at UNESCO har optaget den på listen over immateriel kulturarv. Ud af druerne laves Passito di Pantelleria, en dyb, ravgul dessertvin af soltørrede druer, med smag af abrikos, honning og figen. Flere vingårde tager imod til smagning for ca. 150-250 kr.
Kapers fra Pantelleria har IGP-beskyttelse og regnes som verdens bedste – store, faste og saltkonserverede frem for lagt i eddike. De går i næsten alt, hvad køkkenet laver:
- Insalata pantesca – kogte kartofler, tomat, rødløg, oliven, kapers og oregano
- Ravioli amari – ravioli med ricotta og mynte i tomatsauce, øens signaturret
- Pesto pantesco – rå tomat, basilikum, mandler og hvidløg
- Couscous – arven fra Nordafrika, typisk med fisk
- Baci panteschi – frituresteget ricottadessert
En middag med vin koster ca. 200-300 kr. Der er ganske få restauranter, og de fleste er kun åbne i sommerhalvåret.
Praktisk
Pantelleria har en lufthavn (PNL) med daglige indenrigsfly fra Trapani og Palermo (ca. 40-50 minutter) samt sæsonruter fra Milano og Rom. Færgen sejler fra Trapani på Siciliens vestkyst og tager ca. 5-6 timer med bilfærge eller ca. 2,5 time med hydrofoil i sommersæsonen – men afgangene aflyses ofte i blæst, så læg aldrig en færgeoverfart som sidste led før et hjemrejsefly. Læs mere om planlægning af overfarter i vores tema om færger. Fra Palermo er flyet den sikre løsning.
Lejebil er nødvendig. Der er en kystrundvej på omkring 45 kilometer og en håndfuld bjergveje, men busserne kører sjældent, og afstandene mellem bugter, vingårde og dammusi er for store til at gå. Vejene er smalle og stedvis dårlige; en lille bil er en fordel. Book i god tid til juli-august.
Bedste tid er maj-juni og september-oktober. Vandet er varmest i august-september, og øen er grønnest i foråret. Juli-august er højsæson med italienske gæster, høje priser og fuldt booket; til gengæld er øen aldrig overrendt på samme måde som Capri eller Amalfikysten. Fra november til april lukker det meste ned, og både færger og fly reduceres kraftigt.
Ærlige forbehold: Kommer du for en klassisk strandferie med sand, solsenge og barer, er Pantelleria det forkerte sted – du bader fra klipper og trapper, ofte i bølger. Øen er heller ikke billig; den har et ry som stille luksus, og priserne på boliger og restauranter afspejler det. Vinden kan lukke både fly og færger i flere dage i træk, så byg buffer ind i rejseplanen. Til gengæld får du en ø, der stadig ligner sig selv, og som ikke ligner noget andet i Middelhavet.
Vil du kombinere med noget lignende, ligger Lampedusa endnu længere sydpå med det stik modsatte landskab: flad kalksten og Europas hvideste strand. Få overblikket over regionen i vores guide til Sicilien og til Italien.
Vores råd: Lej et dammuso i mindst fire-fem dage, lej bil fra dag ét, og planlæg hver dag efter vindretningen frem for efter kortet – på Pantelleria bestemmer vinden, hvilken side af øen der er sommer på. Slut altid dagen med et glas passito på terrassen; det er øens hele historie i ét glas.