Tanger

Tanger ligger dér, hvor Middelhavet møder Atlanterhavet, og hvor Afrika kun er 14 kilometer fra Europa. På en klar dag ser man Spaniens kyst og Gibraltars klippe fra byens promenade – og den beliggenhed har formet alt ved stedet. Byen har omkring en million indbyggere og er Marokkos vigtigste havneby mod nord, i dag med Afrikas største containerhavn, Tanger Med, en times kørsel mod øst.

Tanger har været fønikisk, romersk (som Tingis), portugisisk, spansk og britisk – briterne fik den som medgift, da Karl 2. giftede sig med Catharina af Braganza i 1661, og opgav den igen i 1684. I 1923 blev byen erklæret internationalt zoneområde, styret i fællesskab af flere europæiske magter, med egne love, ingen valutakontrol og en frihed, der trak spioner, smuglere, millionærer og forfattere til. Paul Bowles boede her i over 50 år, William Burroughs skrev "Naked Lunch" her, og Matisse malede byens lys. Zonen blev opløst, da Marokko blev selvstændigt i 1956.

Efter årtiers forfald har Tanger gennemgået en gennemgribende opgradering: ny havnefront, ryddet strandpromenade, restaureret medina og højhastighedstog til Casablanca. Byen er langt mere velholdt og behagelig end sit gamle rygte.

Medinaen og kasbahen

Tangers medina er lille og overskuelig sammenlignet med Marrakech eller Fes – man farer vild, men aldrig længe. Fra Grand Socco (officielt Place du 9 Avril 1947), den halvcirkelformede plads uden for murene, går man ind gennem Bab Fahs og ned ad Rue as-Siaghin, sølvsmedenes gade, til Petit Socco – den lille plads med caféer, som var det internationale Tangers rygende centrum. Sæt dig med en mynthe-te og se på; det er stadig det bedste udsigtspunkt til byens liv.

Højere oppe ligger kasbahen, den gamle fæstningsbydel med hvidkalkede vægge, blå døre og pludselige udsigter over strædet:

Kasbah-museet i den tidligere sultanpalads Dar el Makhzen viser byens historie fra fønikerne og frem, i rum med udskårne cedertræslofter og en andalusisk have
Place de la Kasbah med udsigt hen over havet mod Spanien
American Legation nede i medinaen – USA's ældste diplomatiske ejendom i udlandet, i dag museum og kulturcenter med en fin Bowles-samling. Marokko var i øvrigt det første land, der anerkendte USA, i 1777

Café Hafa på klippen vest for kasbahen har serveret te på terrasser ud mod strædet siden 1921 – enkelt, billigt og en institution.

Uden for byen

Cap Spartel, 14 kilometer vest for byen, er Afrikas nordvestligste spids, hvor Middelhavet og Atlanterhavet mødes. Fyrtårnet fra 1864 står på klippen, og der er caféer med udsigt
Herkules-grotterne (Grottes d'Hercule) ligger lige ved: en havhule, hvis åbning mod Atlanterhavet har form som et omvendt Afrika-kort. Delvist menneskeskabt – berberne huggede møllesten ud af klippen her i århundreder. Entré er beskeden; kom uden for de store bussers tid midt på dagen
Cap Malabata øst for byen med fyr og udsigt tilbage mod Tangers bugt
Strandene: Byens egen Plage Municipale langs promenaden er nem, men middelmådig. Bedre er Atlanterhavsstrandene sydvest for Cap Spartel, fx Achakar, med brede sandstrækninger og køligere, mere bølget vand
Asilah, 45 minutter sydpå, er en hvidkalket kystby med portugisiske mure, gadekunst og en fin lille medina – den bedste halvdagsudflugt fra Tanger
Chefchaouen, den blå bjergby, ligger 2-2,5 timers kørsel sydøst i Rif-bjergene. Mange tager den som dagstur fra Tanger, men den fortjener en overnatning, hvis tiden er der

Den nye by og litteraturens Tanger

Uden for medinaen ligger Ville Nouvelle, den europæiske bydel fra zonens tid, med brede boulevarder, art déco-facader og caféer, hvor tiden står nogenlunde stille. Boulevard Pasteur er hovedstrøget med Terrasse des Paresseux – "de dovnes terrasse" – hvor gamle messingkikkerter peger ud mod Spanien. Gran Café de Paris på Place de France har serveret siden 1927 og optræder i både romaner og film; kaffen er ikke byens bedste, men stedet er en tidslomme.

Den litterære arv kan opsøges konkret: Hotel Continental ned mod havnen, hvor Bertolucci filmede "Den beskyttende himmel", Hotel El Muniria, hvor Burroughs skrev, og Librairie des Colonnes på Boulevard Pasteur, en boghandel fra 1949, der stadig fungerer som byens kulturelle mødested. Tilsammen giver de en forståelse af, hvorfor Tanger i årtier var Middelhavets mest sagnomspundne by.

Mad og priser

Nordmarokkansk køkken har stærke spanske og andalusiske spor. Prøv tagine med fisk og oliven, harira-suppe, pastilla (sprød butterdejspie med due eller kylling og kanelsukker), sardiner grillet på gaden, og de spanske arvestykker som churros til morgenmad. Fiskemarkedet ved havnen leverer til restauranterne omkring Petit Socco og Rue de la Liberté.

Priser er lave: en tagine 40-80 kr., et måltid på en god restaurant 100-200 kr., mynthe-te 5-15 kr., en taxatur i byen (petit taxi, blå i Tanger) 10-25 kr., hvis taxameteret er tændt – bed om det, eller aftal prisen. Overnatning spænder fra riad i medinaen til ca. 300-600 kr. op til klassiske hoteller på skråningen. Marokkansk dirham kan ikke frit veksles uden for landet; hæv lokalt.

Praktisk

Tanger nås med fly til Ibn Battouta-lufthavnen (TNG), 15 kilometer sydvest for centrum, med forbindelser fra flere europæiske byer. Alternativt sejler færger fra Tarifa i Spanien på cirka en time til Tanger Ville-havnen midt i byen, mens ruterne fra Algeciras typisk lander i Tanger Med 40 kilometer østpå. Fra Gibraltar og Malaga-området er Tanger en realistisk to-dages afstikker.

Indenlands går Al Boraq, Afrikas første højhastighedstog, fra Tanger til Rabat på cirka halvanden time og til Casablanca på godt to timer – komfortabelt, punktligt og billigt (2. klasse fra ca. 200 kr.). Videre sydpå til Marrakech tager det samlet 5-6 timer med tog, og Agadir nås med bus eller fly. Mod øst ligger Oujda ved den algeriske grænse.

Klimaet er middelhavsagtigt med atlantisk træk: 25-30 grader og tørt fra juni til september, mildt og regnfuldt om vinteren med 12-17 grader. Foråret (april-juni) og efteråret (september-oktober) er bedst – behagelig varme, klart lys og få mennesker. Tanger er markant køligere og mere blæsende end det indre Marokko om sommeren, hvilket er en del af dens tiltrækning; marokkanerne selv tager hertil i juli og august, så byen er da fuld.

Om skikke: Hils med "salam alaikum", spis og ræk ting med højre hånd, og klæd dig dækkende – skuldre og knæ – især i medinaen. Ramadanen ændrer alle åbningstider. Alkohol serveres på hoteller og udvalgte restauranter, men ikke i medinaen. Fotografér ikke folk uden at spørge.

Falske guider er stadig et fænomen i Tanger, om end langt mindre end tidligere. Et venligt, bestemt "la, shukran" (nej tak) og at gå videre virker; skal du bruge en guide, så book en officiel gennem hotellet. Betal aldrig for at blive vist til en butik. I øvrigt er byen tryg at gå i, også om aftenen på promenaden.

Hele landet er beskrevet i vores guide til Marokko, og hovedstaden i vores guide til Rabat.

To dage i Tanger

Dag 1: Grand Socco, medinaen og sølvsmedegaden, frokost ved Petit Socco, kasbah-museet om eftermiddagen og mynthe-te på klippekanten ved solnedgang
Dag 2: Cap Spartel og Herkules-grotterne om formiddagen, strand ved Achakar, aften på havnefronten med grillet fisk – eller en dagstur til Asilah eller Chefchaouen