Norra Karelen – på finsk Pohjois-Karjala, på dansk Nordkarelen – er Finlands østligste landsdel og dermed også EU's østligste fastland. Regionen har omkring 160.000 indbyggere fordelt over et areal større end Danmark, hovedbyen hedder Joensuu, og landskabet er en gentagelse af det samme motiv i det uendelige: skov, sø, mose, skov. Det er noget af det mest tyndtbefolkede i EU, og det er en af grundene til at tage derhen.
Karelen er en historisk landsdel, der i dag er delt af grænsen. Den finske del, som Norra Karelen udgør, blev ved Finland; den store østlige del ligger i Rusland, og efter Anden Verdenskrig blev over 400.000 karelere evakueret til det øvrige Finland. Det har gjort landsdelen til bæreren af en særlig identitet: her lever Finlands ortodokse mindretal, her blev en stor del af de folkedigte indsamlet, som Elias Lönnrot i 1835 satte sammen til nationaleposet Kalevala, og her har den karelske madkultur og musiktradition med kantele-cittern overlevet.
Sammen med naturen giver det en region, der føles anderledes end resten af Finland – lidt fattigere, lidt mere østlig og betydelig mere fortællende. Se også vores samlede guide til Finland.
Det skal du opleve
Koli nationalpark
Hvis Finland har ét udsigtspunkt, er det Koli. På vestbredden af søen Pielinen rejser sig en kæde af hvide kvartsitklipper, og fra toppen Ukko-Koli i 347 meters højde – det højeste punkt i det sydlige Finland – ser man ud over søens øer, vige og skovbælter, så langt øjet rækker.
Udsigten er ikke bare smuk; den er politisk. I 1800-tallets nationalromantiske bevægelse blev Koli symbolet på det finske landskab. Maleren Eero Järnefelt malede den igen og igen, forfatteren Juhani Aho skrev om den, og Jean Sibelius fik i 1909 slæbt et flygel op på fjeldet for at spille deroppe. Koli blev Finlands nationallandskab – det billede, finner ser for sig, når de tænker på deres land.
Nationalparken har omkring 80 kilometer afmærkede stier – fra den korte rute til hovedudsigten og ned ad de berømte trapper til søbredden, til den 60 kilometer lange Herajärvi-rundtur med shelters og bålpladser. Der er hotel på toppen, et naturcenter og en kabelbane fra havnen. Om vinteren er Koli skisportssted med det største fald i det sydlige Finland, godt 230 højdemeter.
Pielinen
Pielinen er Finlands fjerdestørste sø: knap 900 kvadratkilometer vand med flere end tusind øer. Om sommeren sejler en bilfærge fra Koli tværs over til Lieksa på østbredden – en times overfart, der er en oplevelse i sig selv. Byen Lieksa er udgangspunkt for de vildeste dele af regionen.
Ruunaa er et system af strygstrækninger i floden Lieksanjoki, hvor man kan sejle rafting gennem seks fosser på en eftermiddagstur (300-500 kr.) eller fiske ørred og harr. Der er hængebroer og hytter til leje. Længere sydpå ligger Patvinsuo nationalpark, et enormt højmoseområde med gangbroer over sumpen, traner og en af Finlands tætteste bestande af brune bjørne – der arrangeres bjørneobservation fra skjul i sommermånederne, hvor chancen for at se dyr er meget høj.
Nordenden af søen har Nurmes med bydelen Bomba, hvor der i 1970'erne blev opført en kopi af et stort karelsk bjælkehus fra det tabte Karelen – i dag hotel, restaurant og kulturcenter.
Den ortodokse arv
Norra Karelen er Finlands ortodokse kerneland. Omkring en femtedel af befolkningen i Ilomantsi hører til den finsk-ortodokse kirke, og de små trækirker og tsasouna-kapeller med løgkupler står spredt i landsbyerne. Kirkegårdene har de karakteristiske trækors og små tagformede grave, og der holdes stadig valfarter, praasniekka, på helgendagene med procession, sang og fælles måltid.
Det vigtigste ortodokse sted i Finland er Valamo-klostret. Det oprindelige kloster lå på øer i Ladoga-søen, og da munkene måtte flygte i vinterkrigen i 1940, tog de ikonerne, klokkerne og biblioteket med sig og genopbyggede klostret i Heinävesi – godt to timers kørsel vest for Joensuu, altså lige uden for landsdelens grænse, men et selvfølgeligt mål på enhver Karelen-rejse. Klostret er i drift med munke, kirke, ikonkonserveringsværksted, gæstehus og et vinhus, der laver bærvine. Nonneklostret Lintula ligger i nærheden.
I Ilomantsi ligger desuden Parppeinvaara, en samling museumsbygninger på en bakke helliget runesangerne – de bærere af mundtlig tradition, hvis sange blev til Kalevala. Der spilles kantele og serveres karelsk mad. Området var også skueplads for slaget ved Ilomantsi i 1944, det sidste større slag på finsk jord.
Joensuu
Regionens hovedstad har omkring 78.000 indbyggere, blev grundlagt i 1848 og er en universitetsby med et ungt præg. Der er et markedstorv, hvor man om sommeren spiser stegt muikku – små, sprødstegte helt-fisk med rugmel og smør – museet Carelicum om Karelens historie og et tropisk drivhus. I midten af juli holdes Ilosaarirock, en af Finlands ældste rockfestivaler.
Sauna, bær og allemandsret
Sauna er ikke turisme her, men infrastruktur. Den ægte version er savusauna, røgsauna: et rum uden skorsten, der varmes op i timevis, hvorefter røgen luftes ud, og man svedes i en blød, sodet varme, der er helt anderledes end en elektrisk sauna. Bagefter i søen – også om vinteren gennem en hugget våge. Mange gæstehuse og hytter har røgsauna, og det er den ene ting, man ikke skal springe over.
Finlands allemandsret giver dig lov til at færdes frit i naturen og plukke bær og svampe, også på privat jord, så længe du holder afstand til huse. Blåbær fylder skovbunden fra midten af juli, tyttebær i august og september, og på moserne vokser multebær – den orange, sjældne og elskede lakka, som finnerne holder de bedste voksesteder hemmelige. Karelsk mad er værd at opsøge: karjalanpiirakka, en åben rugpirog med risgrød og æggesmør; karjalanpaisti, en langtidsbraiseret gryde af flere slags kød; og sultsina, tynde pandekager med grød.
Vinteren og langrenden
Fra december til april ligger sneen tyk, og hele regionen kører på ski. Langrend er hovedsagen: der er præparerede spor ved alle byer, ved Koli, Ruunaa og Bomba, ofte belyste, ofte gratis, og landskabet med snetunge graner er et af Nordens smukkeste. Man kan leje udstyr overalt.
Dertil kommer hundeslæde- og snescooterture, isfiskeri og på klare nætter nordlys – dog væsentligt sjældnere end i Lapland længere nordpå.
Bemærk, at store dele af regionen grænser op til Rusland. Der er en grænsezone langs hele østsiden, hvor færdsel kræver særlig tilladelse, og zonen er tydeligt skiltet. Hold dig fra den, med mindre du er på en organiseret tur med de rette papirer, og fotografér ikke grænseanlæg.
Bedste rejsetid
Juli og august er den nemmeste tid: 18-24 grader, søerne badevarme (20-22 grader er normalt), alle færger og aktiviteter i drift, og nætterne så lyse, at det aldrig bliver rigtig mørkt i juni og begyndelsen af juli. Til gengæld er der myg og knot i juli, især i moseområderne – tag myggemiddel.
September er landsdelens smukkeste måned. Løvskoven skifter til ruska, den finske efterårsfarvning, hvor bjørk og asp bliver gule og lyngen rød, luften er klar, og myggene er væk. Det er den bedste tid at vandre i Koli.
Februar og marts er den bedste vintertid: masser af sne, længere dage end i december, ofte solskin og temperaturer omkring minus 5 til minus 15. Juledagene er stemningsfulde, men mørke – i december er der kun fire-fem timers dæmpet lys. Oktober-november og april-maj er overgangsmåneder med tøbrud, mudder og mange lukkede steder.
Godt at vide
Joensuu Lufthavn (JOE) har daglige indenrigsfly fra Helsinki på cirka en time. Fra Danmark flyver man til Helsinki på halvanden time og skifter – samlet rejsetid fire-fem timer. Alternativt kører der tog fra Helsinki til Joensuu på cirka fire og en halv time, en behagelig tur gennem søområdet, og der er også nattog til Nordfinland med bilfragt.
Uden bil er regionen svær at komme rundt i. Der er busser mellem byerne og til Koli, men afgangene er få, og til nationalparkerne og hytterne er man i praksis afhængig af bil, som lejes i Joensuu. Kør forsigtigt: elge står på vejene i skumringen, og om vinteren er alle veje isglatte – vinterdæk er lovpligtige i sæsonen.
Prisniveauet svarer omtrent til det danske, måske lidt lavere: 150-250 kr. for en hovedret, 700-1.200 kr. for et hotelværelse. Den billigste og bedste måde at bo på er dog en mökki – en hytte ved søen med egen sauna og robåd – som lejes ugevis fra omkring 3.000-6.000 kr. Engelsk tales af stort set alle under 60. Finland bruger euro, og både Danmark og Finland er i EU, så pas eller nationalt id er nok.
Vores råd: Læg en overnatning på toppen af Koli. Dagsgæsterne kører hjem ved femtiden, og så har du udsigten over Pielinen for dig selv til solnedgang og igen i morgentågen – det er den time, folk husker resten af livet.