Tungurahua

Tungurahua er en 5.023 meter høj stratovulkan i Ecuadors centrale Andesbjerge – en næsten perfekt kegle, der rejser sig godt 3.000 meter over dalen ved sin fod. Navnet stammer fra quechua og oversættes gerne som "ildens strube" eller "kastende hals", og det er et rammende navn: Vulkanen er en af Sydamerikas mest aktive og har haft store udbrudsperioder med jævne mellemrum, siden spanierne begyndte at skrive det ned i 1500-tallet. Lokalt kaldes den Mama Tungurahua, og de omkringboende taler om hende som et levende væsen med humør.

Det, der gør Tungurahua interessant for rejsende, er ikke først og fremmest bestigningen – den er lukket i lange perioder – men det, der ligger ved dens fod: Baños de Agua Santa, en af Ecuadors mest besøgte småbyer, klemt ind i en snæver dal 1.820 meter over havet, hvor højlandet falder ned mod Amazonas. Baños lever af vulkanens varme kilder, af vandfaldene i kløften nedenfor og af at være Ecuadors uofficielle hovedstad for udendørsaktiviteter.

Vulkanen og dens udbrud

Tungurahua tilhører Cordillera Oriental, den østlige af Ecuadors to vulkanrækker, og er en del af Ring of Fire: Nazcapladen skubbes ind under Sydamerikapladen med omkring 6 centimeter om året, smelter i dybet og fyrer vulkankæden op langs hele Andesbjergene. Ecuador har mere end 80 vulkaner, hvoraf omkring et dusin regnes som aktive – landet har en af verdens højeste vulkantætheder i forhold til sit areal.

Den nuværende aktivitetsperiode begyndte i 1999, hvor Baños blev evakueret i flere måneder, og har siden bestået af skiftende faser med askesøjler flere kilometer op, glødende sten slynget ud af krateret og pyroklastiske strømme ned ad de vestlige og nordvestlige flanker. Værst gik det ud over landsbyerne Juive Grande, Cusúa og Palitahua, der er blevet ramt gentagne gange. Ecuadors geofysiske institut (IG-EPN) overvåger vulkanen døgnet rundt med seismografer, gasmålere og kameraer, og der er et fastlagt evakueringssystem med sirener, ruter og opsamlingssteder i hele dalen. Perioder med ro kan vare år; vulkanen betragtes fortsat som aktiv.

For besøgende betyder det i praksis: Baños ligger uden for de zoner, der historisk er blevet ramt af strømmene, og byen fungerer normalt uanfægtet. Men askefald kan lukke veje og lufthavne i Quito med kort varsel, og adgangen til selve vulkanens øvre del reguleres efter aktivitetsniveauet. Tjek altid den aktuelle status hos det geofysiske institut og Udenrigsministeriets rejsevejledning inden afrejse.

Baños de Agua Santa

Byen har omkring 15.000 indbyggere og et gadenet, hvor du kan gå fra ende til anden på 20 minutter. Den er bygget op om basilikaen Nuestra Señora del Agua Santa, en sortstensbygning fra 1900-tallet, hvis vægge er dækket af naivistiske malerier af mirakler – heriblandt beretninger om, at Jomfruen har afværget vulkanens udbrud. Det er en usædvanlig ærlig dokumentation af, hvordan man lever ved foden af en vulkan.

Navnet "Agua Santa" – helligt vand – kommer fra de varme kilder, der vælder frem af klippen. Termas de la Virgen ligger midt i byen direkte under et vandfald, med bassiner fra behageligt lune til næsten uudholdeligt varme; de har åbent tidligt om morgenen og igen om aftenen, hvor det er mest stemningsfuldt og mindst turistet. Vandet er jernholdigt og okkerfarvet. El Salado lidt uden for byen er større og bedre vedligeholdt, mens Santa Ana er den rolige udgave. Entré ligger typisk på 20-40 kr.

Vandfaldsruten

Den bedste dag i Baños bruges på Ruta de las Cascadas – en 60 kilometer lang strækning ned ad Pastaza-kløften mod Amazonasbassinet, forbi et dusin vandfald. Klassikeren er at leje en cykel (ca. 40-60 kr. for dagen) og trille den ene vej ned ad bakke og tage bussen tilbage med cyklen på taget. Højdepunkterne undervejs:

Manto de la Novia ("brudesløret") – tvillingevandfald i kløften, som krydses i en åben tarabita, en kabelvogn hængt op i wire over afgrunden
Pailón del Diablo ("Djævlens gryde") – rutens ubestridte klimaks: 80 meter styrtende vand i en snæver klippekedel, hvor stier og hængebroer fører helt ind bag faldet, så du bliver gennemblødt. Regn med en halv times gang ned og noget mere op igen
Machay og El Placer – roligere fald med badehuller og varme kilder

Undervejs ændrer landskabet sig markant: fra tørt højlandsgrønt i Baños til dampende, tæt vegetation nede ved Río Verde, hvor du reelt er ved indgangen til Amazonas.

Udsigt til vulkanen

Vil du se selve keglen, er der to gode muligheder:

Casa del Árbol, cirka 30 minutter uden for byen, er et lille seismisk observationssted, hvor der hænger en gynge i et træ ud over dalkanten – "gyngen ved verdens ende". Motivet er blevet internationalt kendt, og på en klar morgen har du Tungurahua direkte foran dig. Kom før kl. 9, både for lyset og for at undgå køen
Mirador de la Virgen og stien op til korset over byen giver på en halv times stigning fra centrum udsigt over hele dalen, byen og vulkanen

Skyerne lægger sig typisk på keglen sidst på formiddagen. Tidlig morgen er næsten altid den bedste chance for et frit bjerg.

Bestigning

Ruten går fra landsbyen Pondoa via refugiet Nicolás Martínez i ca. 3.800 meter og videre op ad flanken. Turen er teknisk overkommelig men fysisk hård og kræver akklimatisering. Adgangen har været lukket i lange perioder på grund af aktiviteten, og hvor den er åben, går den sjældent helt til krateret. Andre ecuadorianske vulkaner er mere pålidelige klatremål: Cotopaxi, Chimborazo (verdens fjerneste punkt fra Jordens centrum, se verdens geografiske rekorder) og den lettere Imbabura. Sammenlign gerne med Llaima i Chile, som er den sydlige Andes-pendant til Tungurahua.

Praktisk

Hertil: Baños ligger 3-4 timers bus fra Quito (ca. 40-60 kr.) via Ambato, og cirka samme tid fra Guayaquil. Busserne kører hele dagen fra Quitos sydlige terminal Quitumbe. Der er ingen lufthavn i nærheden.

Overnatning og priser: Byen har et stort udbud af hosteller og små hoteller – fra ca. 80 kr. for en køje til 300-600 kr. for et pænt dobbeltværelse med udsigt. En almuerzo (dagens frokost med suppe, hovedret og saft) koster 15-25 kr., og Ecuador bruger amerikanske dollars som valuta, hvilket gør regnestykket enkelt.

Bedste rejsetid: Området har ikke rigtig tørtid i højlandsforstand – kløften får fugt fra Amazonas året rundt. Juni-september og december-januar er statistisk de tørreste og klareste måneder, mens marts-april er vådest. Temperaturen i Baños ligger stabilt på 15-22 grader året rundt.

Aktiviteter: Ud over cykling og vandfald er Baños centrum for rafting på Pastaza, canyoning i sidekløfterne, paragliding og en stribe brovinger. Kvaliteten af udbyderne svinger – vælg efter udstyr og forsikring, ikke efter pris.

Læs mere om landet i vores guide til Ecuador.