Messina er Siciliens tredjestørste by med omkring 220.000 indbyggere og øens dør mod resten af Italien. Byen ligger på nordøstspidsen i en naturlig seglformet havn – navnet kommer af det græske zankle, "segl" – med udsigt lige over til Calabrien på den anden side af Messinastrædet, hvor der på det smalleste sted kun er godt tre kilometer. Herfra ruller togvogne ombord på færger, biler stimler til rampen, og delfiner krydser strædet mellem to landsdele, der i århundreder har set på hinanden hen over vandet.
Messina er den siciliske by, flest danskere kører igennem og færrest stopper i. Det er delvis forståeligt: Byen mistede sin gamle kerne i jordskælvet den 28. december 1908, en af Europas værste naturkatastrofer, hvor omkring 80.000 mennesker omkom på under et minut, og en flodbølge skyllede det, jordskælvet havde efterladt, i havet. Anden Verdenskrigs bombninger tog resten. Det Messina, man ser i dag, er derfor genopbygget – lavt, retvinklet og jordskælvssikret, med brede boulevarder i stedet for middelalderlige gyder. Men under overfladen er der langt mere at hente end en færgerampe.
Domkirken og det astronomiske ur
Duomo di Messina på byens hovedplads er genopbygget to gange, men rummer stadig normanniske dele fra 1100-tallet og en enorm forgyldt apsismosaik. Det, folk kommer for, er dog klokketårnet fra 1933 med verdens største astronomiske og mekaniske ur. Hver dag præcis kl. 12 sætter urværket et helt teater i gang: En løve brøler og løfter et flag, en hane galer og slår med vingerne, en due flyver, og en række bibelske scener drejer forbi, mens Ave Maria di Schubert spilles ud over pladsen. Forestillingen varer omkring tolv minutter og er gratis at se fra pladsen. Kom fem-ti minutter før og stil dig skråt foran tårnet, så du kan se alle figurerne. Ved siden af står den elegante Orion-fontæne fra 1547, som overlevede jordskælvet.
Havnen og strædet
Promenaden langs havnen ender ved den forgyldte Madonna della Lettera-statue på molens spids, der velsigner alle skibe på vej ind. Kør eller tag bus nordpå langs kysten, og du når Capo Peloro, Siciliens nordøstligste punkt, hvor Det Ioniske Hav og Det Tyrrhenske Hav mødes i synlige strømhvirvler. Det er her, Homer placerede uhyrerne Skylla og Charybdis – de farlige strømme og malstrømme i strædet, som Odysseus måtte manøvrere imellem, og som stadig får små både til at danse. Bag stranden ligger Ganzirri- og Faro-lagunerne, saltvandssøer med muslingeopdræt og en række enkle fiskerestauranter, hvor byens folk spiser om søndagen.
Fra Messina går der bilfærger til Villa San Giovanni i Calabrien hele døgnet med afgang typisk hvert 20.-40. minut og en overfart på ca. 20-25 minutter; hurtigfærger for fodgængere sejler desuden til Reggio Calabria på ca. 20 minutter. Læs mere om overfarter og bookingregler i vores tema om færger.
Bjergene bag byen
Umiddelbart bag Messina rejser Peloritani-bjergene sig til over 1.300 meter, og oppe ad skråningerne ligger en række små landsbyer med udsigt over strædet – blandt dem Saponara, som er et fint eksempel på, hvordan livet leves få kilometer og mange grader fra kystens larm. Kør bjergvejen langs højderyggen, den såkaldte dorsale, og du har Etna til den ene side og Calabrien til den anden.
Længere vest på nordkysten ligger Tindari med sin valfartskirke på en klippe 270 meter over havet og de mærkelige, skiftende sandlaguner Laghetti di Marinello nedenfor. Mod syd langs Ionerkysten når du på ca. 45 minutter til Taormina, og på halvanden time til Catania og Etna. Messina er derfor et brugbart – og betydeligt billigere – base end de mere berømte nabobyer.
Mad i Messina
Messinas køkken er strædet: sværdfisk frem for alt. Pesce spada alla ghiotta er sværdfisk i tomat med kapers, oliven, selleri og pinjekerner, og involtini di pesce spada er tynde ruller med brødkrummefyld. Byens eget bagværk er pidone messinese, en frituresteget halvmåne med escarole, ansjos og ost, og focaccia messinese med tuma-ost og ansjos. Til dessert er byen berømt for granita – knust is af mandel, kaffe eller mulberry, serveret med en blød brioche til morgenmad, hvilket lokalt betragtes som fuldt anstændigt. Prisniveauet er lavt: frokost med granita og brioche ca. 30-45 kr., en middag med sværdfisk og vin ca. 175-250 kr.
Praktisk
Messina har ingen lufthavn. De fleste ankommer med tog eller bus fra Catania, hvis lufthavn ligger ca. 100 kilometer sydpå (tog ca. 1,5-2 timer, direkte bus ca. 1,5 time), eller med færgen fra Calabrien. Toget fra fastlandet køres bogstaveligt ombord på færgen og samles igen på Sicilien – en usædvanlig oplevelse, hvis du har tid til den langsomme rute nordfra. Fra Messina går der desuden hydrofoiler til De Æoliske Øer i sommerhalvåret.
Byen kan gås igennem på en halv dag: fra togstationen til domkirken er der ti minutters gang, og havnepromenaden ligger lige ved siden af. En sporvognslinje kører langs kysten. Bilen er kun nødvendig, hvis du skal op i bjergene eller ud til lagunerne.
Bedste tid er april-juni og september-oktober. Messina er en af Italiens mest fugtige sydbyer om sommeren, hvor 33-35 grader kombineret med høj luftfugtighed gør midt på dagen tung; til gengæld holder byen på varmen langt ind i efteråret. Om vinteren regner det mere her end de fleste andre steder på Sicilien – strædet trækker skyer ind mod bjergene.
En ærlig advarsel: Messina er ikke en smuk by i klassisk forstand. Den blev genopbygget for at overleve næste jordskælv, ikke for at charmere. Kommer du med forventning om Taorminas kulisse eller Palermos overdådighed, bliver du skuffet. Kommer du for uret, strædet, fiskemaden og bjergene ovenfor, får du en levende siciliansk by uden en eneste turistfælde. Få det store overblik over øen i vores guide til Sicilien og over landet i guiden til Italien.
Vores råd: Planlæg dagen omkring klokken tolv på domkirkepladsen, spis frokost i Ganzirri ved lagunerne bagefter, og kør op i Peloritani-bjergene sidst på eftermiddagen. Så har du set Messinas tre ansigter – det ceremonielle, det maritime og det landlige – på under en dag.