Capri
Capri er ti kvadratkilometer kalksten, der rejser sig lodret af Napolibugten, og øen har været et rejsemål i to tusind år. Kejser Augustus byttede sig til den i år 29 f.Kr., og hans efterfølger Tiberius flyttede hertil i år 27 e.Kr. og regerede resten af sit liv fra klipperne i øens østlige ende. Siden har romantiske digtere, tyske malere, russiske revolutionære, svenske læger og italienske filmstjerner brugt Capri til det samme: at komme væk fra verden og alligevel blive set.
Øen ligger fem kilometer fra Sorrentohalvøens spids og har omkring 12.000 fastboende fordelt på to kommuner – Capri nede ved havnen og oppe på sadlen midt på øen, og Anacapri højere oppe mod vest. Forskellen mellem de to er hele nøglen til at forstå Capri: Capri by er dyr, elegant og fyldt med modebutikker, mens Anacapri er lavere, roligere og stadig føles som en landsby. Fra Marina Grande, hvor færgerne lægger til, går der en tovbane (funicolare) på fire minutter op til Capri by, og små orange busser snor sig videre op ad serpentinerne til Anacapri.
Piazzetta'en og Capri by
Byens hjerte er Piazza Umberto I, kaldet La Piazzetta – en plads på størrelse med en større stue, hvor fire cafeer har hver deres farve på stolene, og hvor prisen på en espresso er berømt høj (regn med 40-60 kr. for at sidde ned). Man betaler for et af Middelhavets bedste udkigsposter over mennesker, og det er faktisk pengene værd én gang.
Bag pladsen fører de smalle gader ud i to retninger. Mod syd ender Via Camerelle ved Giardini di Augusto, Augustus' Have – terrasser med bougainvillea og den mest fotograferede udsigt på øen: ned mod Marina Piccola og ud til Faraglioni, de tre klippesøjler, der står i vandet ud for øens sydøstlige hjørne. Den midterste har en naturlig bue, som bådene sejler igennem, og på den yderste lever en blå firbenart, der ikke findes andre steder. Nedenunder haven svinger den elegante Via Krupp i hårnålesving ned mod havet; stien har været lukket i perioder på grund af nedstyrtningsfare, så tjek på stedet.
Mod øst går den fine spadseretur ad Via Tragara til udsigtsplatformen Belvedere di Tragara og videre ad Via Pizzolungo rundt om øens østspids, forbi Arco Naturale og hulen Grotta di Matermania – en rundtur på små to timer med kystudsigt hele vejen og forbløffende få mennesker. Fortsætter man nordpå i stedet, ender man efter 45 minutters stigning ved Villa Jovis, ruinerne af Tiberius' kejserpalads på en 300 meter høj klippekant. Der er ikke meget tilbage af murene, men beliggenheden forklarer bedre end nogen bog, hvorfor en romersk kejser kunne styre et imperium herfra og føle sig usårlig.
Anacapri og Monte Solaro
Anacapri var indtil 1874 kun forbundet med resten af øen ad Scala Fenicia, en stentrappe på over 900 trin. I dag kører bussen, men trappen kan stadig gås – nedad.
I Anacapri ligger Villa San Michele, bygget af den svenske læge Axel Munthe på ruinerne af et af Tiberius' huse. Munthes bog Boken om San Michele fra 1929 blev en verdenssucces og gjorde villaen berømt: hvide søjlegange, antikke fragmenter samlet på stedet, en sfinks af granit på brystværnet og en udsigt lige ned på Marina Grande. Det er øens fineste museumsbesøg (ca. 90-110 kr.).
Fra Anacapris torv kører en åben stolelift på cirka tolv minutter op på Monte Solaro, øens højeste punkt i 589 meter. Turen alene er en oplevelse – man svæver lavt hen over haver og vinstokke – og fra toppen ser man hele Napolibugten, Vesuv, Sorrentohalvøen og på klare dage helt til Amalfikysten (ca. 100 kr. retur). Længere mod sydvest ender vejen ved fyrtårnet Punta Carena, hvor der er klipper at bade fra og øens bedste solnedgang. Se også kirken San Michele i Anacapri, hvis gulv er et majolikatæppe fra 1761, der forestiller uddrivelsen af Paradis – man går rundt langs væggene på tilskuerbalkonen for ikke at træde på det.
Den Blå Grotte og båden rundt om øen
Grotta Azzurra, Den Blå Grotte, er Capris mest berømte og mest overvurderede attraktion – og alligevel svær at lade være med. Man sejler til grotten, skifter til en lille robåd, lægger sig ned for at komme gennem den lave åbning, og inde i mørket lyser vandet elektrisk blåt, fordi sollyset trænger ind under vandoverfladen. Selve besøget varer få minutter, samlet pris med båd og entré ligger typisk på 250-350 kr., og køen kan tage over en time. Grotten er lukket, når der er bølger eller højvande, hvilket sker ofte – tjek altid, før du bruger en formiddag på at komme derhen.
Det bedre alternativ – eller supplement – er en båd hele vejen rundt om øen (ca. 250-400 kr. for et par timer). Man får de andre grotter med, sejler gennem buen i Faraglioni og ser hele klippekysten fra den side, den er bygget til at ses fra. Vælg en tur med badestop.
Badning foregår ellers fra klipper og småstensbugter, ikke fra sandstrande. Marina Piccola på sydsiden er den mest tilgængelige, Bagni di Tiberio vest for Marina Grande den mest afslappede, og badeklubberne ved Faraglioni de dyreste og smukkeste – regn med 300-600 kr. for solseng og parasol i højsæsonen.
Mad og indkøb
Caprisalaten – tomat, mozzarella, basilikum, olivenolie – er opkaldt efter øen, og den smager anderledes her end derhjemme, fordi tomaterne og osten er lokale. Prøv også ravioli capresi med caciotta-ost og merian, samt torta caprese, en lav, klæg mandel- og chokoladekage uden mel, som efter sigende opstod ved et uheld. Limoncello fra øens citroner får du overalt; køb hos en producent frem for i en souvenirbod. Capris ægte håndværk er sandalerne: flere små værksteder syr dem stadig efter mål på et par timer fra ca. 800 kr.
En dag på Capri
Har du kun én dag, virker denne rækkefølge bedst:
- Første båd om morgenen til Marina Grande, tovbanen op og kaffe på Piazzetta'en, mens den stadig er halvtom
- Via Tragara ud til Belvedere di Tragara og videre ad Pizzolungo til Arco Naturale – halvanden til to timer med udsigt hele vejen
- Frokost i Capri by, gerne væk fra hovedgaden, og en halv time i Augustus' Have
- Bussen til Anacapri, Villa San Michele og stoleliften op på Monte Solaro
- Ned igen i god tid til den sidste båd – tjek afgangstiden om morgenen, den skifter med sæsonen
Har du to dage, lægger du båden rundt om øen og et badestop ind på dag to og gemmer Den Blå Grotte til en morgen med havblik.
Praktisk
Der sejler færger og hurtigbåde til Capri fra Napoli (ca. 50 minutter med hurtigbåd fra Molo Beverello, ca. 170-230 kr.), fra Sorrento (20-25 minutter, den korteste og billigste overfart) og i sommerhalvåret fra Positano og Amalfi. Køb billet til første afgang om morgenen: mellem klokken 10 og 16 er øen fyldt af dagsturister, og forskellen på Capri før og efter det tidsrum er dramatisk. Overnatter man, får man øen næsten for sig selv om aftenen – til gengæld er hotelpriserne blandt Italiens højeste.
Tilrejsende må normalt ikke tage bil med til øen i sommerhalvåret, og det er heller ikke nogen mangel: bus, tovbane, taxa (de åbne, hvide cabriolet-taxaer koster fra ca. 150 kr. for en kort tur) og egne ben dækker alt. Der lægges en lille turistafgift oveni færgebilletten.
Bedste tid er maj, juni og september-oktober. Juli og august er varme og overrendte; om vinteren lukker en stor del af hotellerne og restauranterne, og bådruterne skæres ned.
Og så det ærlige forbehold: Capri er en af Europas hårdest belastede destinationer. På en travl sommerdag lander der flere tusind dagsgæster på en ø, hvis gader er halvanden meter brede, og både Piazzetta'en, Via Camerelle og kajen ved Den Blå Grotte kan føles som en køkultur snarere end en ferie. Det er stadig en usædvanlig smuk ø – men den kræver, at man planlægger uden om myldretiden, går et par hundrede meter væk fra hovedstrøgene og accepterer, at priserne ligger 30-50 procent over fastlandets. Vil du have den samme bugt uden presset, er naboøen Ischia et roligere og billigere valg.
Se resten af regionen i vores guide til Campania og hele landet i guiden til Italien. Kysten på den anden side af bugten finder du i Amalfikysten.
Vores råd: Tag den tidligste båd, gå Via Tragara–Pizzolungo-runden om formiddagen, mens dagsturisterne står i kø til Den Blå Grotte, og brug eftermiddagen i Anacapri. Det er den samme ø – men to helt forskellige oplevelser.