Diano Marina

Diano Marina er en af de få steder på den ligurske kyst, hvor der faktisk er sand. Det meste af Blomsterrivieraen består af sten, klipper og kunstige badeplatforme, men her – i den brede bue Golfo Dianese mellem Capo Berta og Capo Cervo – ligger en tre kilometer lang, blød og lavvandet strand. Det er hele grunden til, at byen med sine godt 6.000 fastboende hvert år fyldes af italienske og tyske familier, der kommer tilbage til de samme pensionater og de samme badeanstalter år efter år.

Byen ser mere regelmæssig ud end de fleste ligurske badebyer, og det har en dramatisk årsag: den 23. februar 1887 ramte et kraftigt jordskælv den vestlige riviera og lagde Diano Marina i ruiner. Byen blev genopbygget fra bunden efter en retvinklet plan med brede gader, og fra årtierne omkring århundredskiftet står stadig en række liberty-villaer med stuk, jernaltaner og palmehaver. Bag kysten ligger de oprindelige landsbyer – Diano Castello, Diano San Pietro og Diano Arentino – hvor middelalderen er intakt, og hvor byens historie egentlig begyndte, i sikker afstand fra sørøvere.

Det skal du opleve

Stranden og promenaden. Sandet er fint, hældningen jævn, og bølgerne små – det er en usædvanligt tryg strand til småbørn efter italiensk målestok. Kysten er delt mellem betalte badeanstalter (stabilimenti, ca. 130-250 kr. for solsenge og parasol til to) og frie strækninger. Promenaden bagved er byens omdrejningspunkt: is, aperitivo og passegiata fra sidst på eftermiddagen.

Olivenkysten. Området omkring Imperia er hjertet i produktionen af den lille, mørke taggiasca-oliven, der giver en mild, næsten sødlig olie, som er noget helt andet end den peberkraftige toscanske. Køb direkte fra møllerne i baglandet, og smag også oliven i saltlage og paté di olive. I nabobyen Imperia-Oneglia ligger et velbesøgt olivenmuseum, som fortæller hele historien fra romerne til i dag – indrettet af en af regionens store olieproducenter.

Cykelvejen på den gamle jernbane er kystens bedste idé i mange år. Da den enkeltsporede jernbane langs kysten blev flyttet ind i landet, blev det gamle tracé lavet om til en asfalteret cykel- og gangsti langs vandet – ca. 24 km mellem San Lorenzo al Mare og Ospedaletti, gennem tunneller og over gamle broer, forbi Imperia, Santo Stefano al Mare, Riva Ligure, Arma di Taggia, San Remo og videre. Det er blandt Europas længste kystcykelstier, den er fladt anlagt og bilfri hele vejen, og der er udlejning af cykler og el-cykler i næsten alle byerne undervejs (ca. 100-200 kr. pr. dag). Fra Diano Marina er der nogle kilometer at køre på almindelig vej til stiens østende – tag eventuelt bus eller bil til San Lorenzo og start der.

Cervo er en af Liguriens smukkeste landsbyer og ligger tre kilometer østpå: en kegleformet middelalderby på en høj over havet, kronet af den gyldne barokkirke San Giovanni Battista, hvis facade er svungen som et sceneteppe. Kirken blev bygget for penge tjent på koralfiskeri, og hver sommer holdes en international kammermusikfestival på pladsen foran den, med havet som baggrund. Gå op ad de brostensbelagte trapper sidst på dagen.

Imperia ligger otte kilometer vestpå og består af to helt forskellige byer, som blev slået sammen i 1923: havnebyen Oneglia med markedshaller og olivenhandel, og den barokke klippeby Porto Maurizio med Liguriens største kirke, San Maurizio, og udsigt over hele bugten.

Hvalsafari. Havet ud for kysten indgår i Pelagos-reservatet, et internationalt beskyttet område for havpattedyr mellem Liguriens kyst, Korsika og Sardinien. Finhvaler, grindehvaler og delfiner ses regelmæssigt, og der udgår ture fra havnene i Imperia og Andora fra forår til efterår – typisk 3-4 timer, ca. 300-450 kr. pr. person.

Ud i landet fører smalle veje op i Dianese-dalen til olivenlunde, terrassemure og landsbyer som Diano Castello med sin ringmur og sit vinlaug. Længere væk ligger de franske alper og Ligurien-Alperne inden for en times kørsel – og Frankrig med Menton og Nice under to timer.

Mad

Liguriens køkken er grønt og olieret snarere end tungt: pesto genovese, trofie og trenette, focaccia, farinata (kikærtepandekage), sardenaira (Sanremos svar på pizza med ansjoser og oliven), stockfisk og små, spæde ansjoser fra kysten. Den lokale vin er hvid Pigato og Vermentino fra bakkerne bagved samt den røde Rossese. En hovedret koster ca. 130-200 kr., en focaccia til frokost ca. 25-40 kr.

Bedste rejsetid

Juni til september er badesæsonen, med havtemperaturer over 23 grader fra slutningen af juni. August er italiensk højsæson med fulde strande og de højeste priser; juni og september er væsentligt roligere og lige så varme. Maj og oktober er perfekte til cykelvejen og landsbyerne, hvor sommervarmen ellers gør turen hård. Vinteren er mild – kysten kaldes ikke Blomsterrivieraen uden grund, og blomsterproduktionen omkring Sanremo kører hele året – men mange badehoteller lukker fra november til marts.

Godt at vide

Nærmeste større lufthavne er Nice (ca. 120 km, halvanden times kørsel) og Genova (ca. 110 km). Toget er nemt: linjen langs kysten betjener Imperia (ca. 7 km væk) og Andora (ca. 10 km), begge med bus- eller taxiforbindelse videre – bemærk at Diano Marinas egen station lukkede, da jernbanen blev flyttet ind i landet, så du skal regne med det sidste stykke på egen hånd. Fra Milano tager toget ca. 3 timer, fra Nice ca. 1,5 time med skift.

Prisniveauet er moderat efter riviera-standard: dobbeltværelse ca. 600-1.200 kr. i sæsonen, ofte med halvpension, som mange af de familiedrevne hoteller stadig tilbyder. Byen har supermarkeder, apoteker og et ugentligt marked; alt kan gås til fods. Parkering langs promenaden er betalt og fyldt i højsæsonen – bo et sted med egen plads, hvis du kommer i bil. Se også vores guide til den italienske riviera og landeoverblikket i guiden til Italien.

Vores råd: Brug en hel dag på cykelvejen – start i San Lorenzo al Mare om formiddagen, kør vestpå til Sanremo med badestop undervejs, og tag toget eller bussen tilbage. Og gem en aften til Cervo, når kirkens facade lyser gylden i solnedgangen.