Comosøen

Comosøen er den mest dramatiske af de norditalienske søer. Den ligger som et omvendt Y i foden af Alperne, kun ca. 40 minutter nord for Milano, og med sine 410 meter er den Italiens dybeste sø – bunden ligger et godt stykke under havets overflade. Bjergsiderne styrter så stejlt i vandet, at der næsten ikke er plads til byerne: De klamrer sig til smalle hylder, med trapper i stedet for gader og haver bygget i terrasser.

Det er den geografi, der har gjort søen berømt. Siden romertiden – Plinius den Yngre havde to villaer her – har velhavende familier bygget sommerresidenser langs bredderne, og de milde vintre gør, at kamelia, azalea, magnolia og palmer trives side om side med udsigt til sne på tinderne. Resultatet er en tæt række af villahaver, som i dag er søens største attraktion.

Søens tre arme

Comosøen deler sig ved landsbyen Bellagio i tre grene, som har hver sin karakter:

• Comogrenen i sydvest er den travleste og mest tilgængelige, med byen Como i bunden og villabyerne Cernobbio, Argegno og Lenno langs vestbredden
• Leccogrenen i sydøst er vildere og mindre turistet, med stejle klippevægge og byen Lecco, som Alessandro Manzoni gjorde udødelig i romanen De trolovede
• Nordgrenen mod Colico er bredere og mere åben, med vind nok til surfing ved Domaso og adgang til Valtellina-dalens vin og bjerge

Byerne, du bør se

Bellagio ligger på selve landtangen mellem de to sydlige arme og kaldes med rette søens perle. Trappegaderne, de røde og okkerfarvede facader og havnepromenaden er lige så smukke, som billederne lover – men byen er også søens mest overrendte. Kom tidligt om morgenen eller bliv til om aftenen, når dagsturisterne er sejlet hjem. Gå ud til Punta Spartivento i nordspidsen, hvor man ser begge arme på én gang, og besøg haven ved Villa Melzi med sin japanske sektion og gruppen af platantræer ned mod vandet.

Varenna på østbredden er for mange den bedre base: mindre, roligere og med togforbindelse direkte til Milano. Herfra går den klippehængende Passeggiata degli Innamorati, "de elskendes sti", langs vandet, og oppe over byen ligger den terrasserede have ved Villa Monastero samt borgruinen Castello di Vezio med falkeopvisninger og udsigt over hele søen.

Menaggio på vestbredden er den tredje i færgetrekanten – en velfungerende, mindre glamourøs by med et godt udgangspunkt for vandreture og cykelture og en vej videre mod Lugano i Schweiz, som ligger under en time væk.

Como selv er en rigtig by med 85.000 indbyggere og en historie som Europas silkehovedstad – et erhverv, der stadig lever, og som fortælles i silkemuseet. Se den stribede gotisk-renæssance Duomo, den middelalderlige bymur og det runde, rationalistiske Tempio Voltiano, som hylder byens søn Alessandro Volta, batteriets opfinder. Tag kabeltoget op til Brunate for et panorama ned over søen og sletten.

Villaerne

Villa del Balbianello på en halvø ved Lenno er den mest fotogene: terrasser med formklippede stedsegrønne planter, en loggia på klippespidsen og en have, der er brugt som kulisse i både Star Wars og James Bond. Villaen drives af den italienske fond FAI og nås smukkest med taxibåd fra Lenno.

Villa Carlotta i Tremezzo har den bedste botaniske have – over 500 sorter azalea og rododendron, som står i fuldt flor i maj – og indendørs Canovas skulpturer. Villa d'Este i Cernobbio er i dag et af verdens dyreste hoteller, men baren og haven kan opleves, hvis man har mod på regningen.

Ud af bådene og op i bjergene

Comosøen er også et vandreland, og stierne giver det bedste af udsigterne gratis. Greenway del Lago di Como er en let, afmærket rute på ca. 10 km mellem Colonno og Cadenabbia, som følger gamle brolagte stier gennem seks landsbyer med havelåger, kirker og udsigter over vandet – den kan gås på en formiddag og afsluttes med færge tilbage. På østbredden løber den længere Sentiero del Viandante, den gamle vandringsvej mod Valtellina, i etaper mellem Lecco og Colico med togstationer undervejs.

Undervejs bør du stoppe ved Sacro Monte di Ossuccio, en række kapeller op ad bjergsiden fra 1600-tallet, som er på UNESCOs verdensarvsliste, og ved Nesso, hvor en klippekløft med vandfaldet Orrido skærer sig ind bag en lille buet stenbro. Søens eneste ø, Isola Comacina, ligger ud for Ossuccio – ubeboet, med ruiner af ni kirker og en enkelt legendarisk restaurant.

Transport og praktisk

Comosøen er en af de steder i Italien, hvor bilen er en ulempe. Vestbredsvejen SS340 er smal, snoet og fyldt med busser, parkering er dyr og sparsom, og køerne i højsæsonen er reelle. Kombinationen tog og færge er både billigere og hurtigere.

Fra Milano kører tog fra Cadorna til Como Nord Lago (ca. 40 minutter, station lige ved vandet) og fra Centrale til Como San Giovanni (ca. 35-40 minutter). Til Varenna tager regionaltoget fra Centrale ca. 1 time. Færgerne binder byerne sammen hele dagen; bilfærgen mellem Varenna, Bellagio og Menaggio sejler hyppigt og tager kun 10-20 minutter, mens hurtigbådene fra Como til nordenden er en udflugt i sig selv. Køb enkeltbilletter, medmindre du planlægger mange sejladser på samme dag.

Prisniveauet ligger i Italiens absolutte top – Comosøen har haft en decideret berømthedseffekt siden 1990'erne, og en hovedret med udsigt koster let ca. 180-250 kr. Bo et par byer væk fra Bellagio, så falder priserne mærkbart. Køkkenet er ferskvandsbaseret: missoltino (soltørret og saltet søsild), aborre-risotto og polenta uncia med ost og smør, hertil vin fra Valtellina.

Bedste rejsetid

Maj og juni er højdepunktet – haverne blomstrer, bjergene er stadig snedækkede foroven, og lyset er klarest. September er næstbedst med varmt vand og færre mennesker. Juli og august er varme, men også fyldte, og eftermiddagsbyger er almindelige. Fra november til marts lukker en stor del af villaerne, hotellerne og færgeruterne ned, og søen bliver stille og tåget – smukt, men med begrænsede muligheder.

Comosøen kombineres let med Milano og med Gardasøen et par timer mod øst; se også vores oversigt over vejret i Italien og guiden til Italien.

Vores råd: Bo i Varenna, ikke i Bellagio – du får samme udsigt, halvdelen af folkemængden og en togstation i gåafstand. Køb en færgebillet om morgenen, se Balbianello før frokost og gem Bellagio til sidst på eftermiddagen, når bådene sejler den anden vej.