Maiori

Maiori er Amalfikystens praktiske by. Den har det, ingen af naboerne har – en rigtig strand, næsten en kilometer lang og bred nok til at rumme både badeanstalter, fribadning og en promenade – og den har det til priser, der ligger et godt stykke under Positanos og Amalfis. Til gengæld ligner den ikke postkortet. Hvor de andre kystbyer klatrer op ad klippen i pastelfarvede lag, ligger Maiori fladt i mundingen af Tramonti-dalen med efterkrigstidens boligblokke langs vandet.

Forklaringen er en katastrofe. I oktober 1954 gik et skybrud over dalen, og en mudderstrøm skyllede gennem byen og dræbte flere hundrede mennesker langs kysten. Maiori blev genopbygget hurtigt og billigt i 1950'ernes stil, og det er den by, man ser i dag. Under den ligger en langt ældre historie: Maiori og nabobyen Minori var Amalfi-republikkens vigtigste værfts- og kornbyer i 900-1100-tallet, og på skråningerne over byen står stadig kirker, klostre og vagttårne fra dengang. Instruktøren Roberto Rossellini elskede stedet og filmede her igen og igen i 1940'erne og 50'erne – for ham var Maiori Italien, som det så ud, når man fjernede pynten.

Det skal du opleve

Stranden er kystens største og eneste virkelig brugbare familiestrand. Sandet er mørkt og groft, som overalt her, men der er plads, der er lavvandet ved kanten, og der er både betalte strandklubber (ca. 100-200 kr. for to solsenge og parasol) og gratis stykker. Promenaden bagved har barer, isbutikker og gelaterier og fungerer som byens dagligstue om aftenen.

Collegiata di Santa Maria a Mare ligger på en terrasse over byen med en majolikakuppel i gult og grønt, som lyser mod bjergsiden. Kirken rummer et træbillede af Madonnaen, som ifølge legenden drev i land i 1200-tallet, og kryptmuseet gemmer sølvskatte og processionsfigurer. Trappen op er stejl, men kort.

Torre Normanna – det spanske vagttårn fra 1500-tallet yderst på klippen i strandens østende – hører til de tårne, som blev bygget langs hele kysten mod tyrkiske og barbareske sørøvere. I dag er der restaurant i tårnet, og selv hvis du ikke spiser der, er terrassen udsigten værd.

Citronstien (Sentiero dei Limoni) er kystens hyggeligste vandretur og tager kun ca. en time: en gammel muldyrsti mellem Maiori og nabobyen Minori, der snor sig gennem terrasser med sfusato amalfitano – Amalfikystens store, tyndskallede citron – under pergolaer af sortnet træ, med udsigt ned over begge byer. Før kystvejen blev bygget i 1800-tallet var stien den eneste forbindelse mellem byerne.

Vandreturen til Ravello er den seriøse tur: fra Maiori op gennem Torello og Sambuco-dalen ad trapper og stier, ca. 1,5-2 timer og godt 350 højdemeter, til Ravellos berømte villahaver med udsigten fra Villa Cimbrones "uendelighedsterrasse". Tag bussen ned igen. Alternativt går den lettere sti fra Minori.

Abbazia di Santa Maria de Olearia ligger et par kilometer øst for byen, hugget ind i klippen over kystvejen: et klosteranlæg fra 900-tallet i tre etager med byzantinsk-påvirkede fresker, bygget ind i en naturlig hule. Adgang sker typisk efter aftale eller på faste dage – spørg på turistkontoret.

Nabobyerne nås let. Minori ligger ti minutters gang væk og har både en romersk villa fra 100-tallet e.Kr. med mosaikker og Amalfikystens berømteste konditori. Erchie er en lille bugt et par kilometer østpå med tårn og en strand, som næsten kun lokale bruger. Amalfi er 15 minutter med bus, Ravello 25 minutter.

Mad

Citronen dominerer: limoncello, citronkage, delizia al limone (Amalfikystens berømte citrondessert, opfundet i nabolaget) og citronskiver i salaten. Ellers står køkkenet på fisk, scialatielli ai frutti di mare, ndunderi – en tyk, oldgammel ricottapasta fra Minori – og bøffelmozzarella fra sletten. Vinen kommer fra Tramonti-dalen bag byen, hvor nogle af Italiens ældste, urodede vinstokke stadig bærer. En hovedret koster ca. 130-220 kr., en pizza ca. 60-90 kr.

Bedste rejsetid

Maj, juni og september er de bedste måneder på hele Amalfikysten: badevandet er varmt fra midt i juni til oktober, og trafikken er til at holde ud. Juli og især august er hårde – kystvejen SS163 står stille, busserne er fyldte, og priserne topper. April og oktober er fine til vandreture og til Ravello, men badeanstalter og færger kører kun delvist. Fra november til marts er kysten stille og mange hoteller lukkede, mens byen selv fortsætter som helårsby.

Godt at vide

Fly til Napoli og videre med tog til Salerno (ca. 35-45 min.), derfra SITA-bus langs kysten til Maiori (ca. 45 min.) eller færge i sommerhalvåret – færgen er både hurtigere og langt behageligere end bussen og lægger til midt i byen. Fra Salerno sejles også til Amalfi, Positano og Capri.

Kom ikke i bil, hvis du kan undgå det. Kystvejen er smal, kurvet og i højsæsonen præget af kø, og i perioder er der indført kørselsordninger med skiftevis lige og ulige nummerplader på udvalgte dage. Parkering i Maiori koster typisk ca. 20-30 kr. i timen og er alligevel lettere her end i nabobyerne, fordi byen ligger fladt – det er en af grundene til, at mange vælger den som base. Overnatning ligger typisk 30-40 procent under Positano, ofte ca. 700-1.400 kr. for et dobbeltværelse i sæsonen.

Byen er flad og let at gå i, i modsætning til stort set alle nabobyerne – en reel fordel med barnevogn eller dårlige knæ. Læs mere om regionen i vores guides til Campania, Salerno og Vico Equense, og få landeoverblikket i guiden til Italien.

Vores råd: Bo i Maiori, og brug færgen som dit transportmiddel – så slipper du for kystvejen helt. Gå citronstien til Minori om morgenen, spis frokost der, og tag bussen tilbage, når varmen topper.