Agropoli
Agropoli er den by, alle kommer igennem, og alt for få bliver i. Den ligger dér, hvor Sele-sletten syd for Salerno slutter, og Cilento-kysten begynder: en klippeknude med en middelalderby ovenpå, en fiskerihavn nedenunder og en lang række strande på begge sider. Med omkring 20.000 indbyggere er byen Cilentos største og dens naturlige indgangsport – togstationen ligger her, hovedvejen deler sig her, og herfra går alle veje ind i Italiens største nationalpark.
Navnet siger, hvad byen er. Det græske akropolis – den høje by – blev til Agropoli, da byzantinerne befæstede klippen i 500-tallet. I 882 tog saracenerne stedet og holdt det i næsten 150 år som base for togter op langs kysten, indtil normannerne fordrev dem. Siden hørte klippen under bispen af Capaccio, og først i 1800-tallet voksede byen for alvor ned mod vandet. Den dobbelthed mærkes stadig: en stille, stenet overby med udsigt over hele Salerno-bugten – og en levende, uprætentiøs havneby under den, hvor italienske familier holder ferie, og hvor priserne endnu ikke har fulgt Amalfikystens.
Det skal du opleve
Overbyen (Centro Storico) nås gennem den buede middelalderport for enden af en stentrappe fra havnen. Bag porten snævrer gaderne sig sammen mellem hvidkalkede huse med blomsterkasser, og efter få minutter står du ved det aragonesiske slot yderst på klippen – en trekantet borg med byzantinske fundamenter, normannisk kerne og aragonske bastioner, i dag udstillingsrum og udsigtsterrasse. Fra volden ser du nordpå over hele bugten til Salerno og Amalfikystens silhuet, sydpå ned langs Cilentos grønne kapper. Kirken San Marco og den lille Santa Maria di Costantinopoli ligger på vejen. Gå op ved solnedgang; det er byens time.
Paestum ligger kun ca. 10 km nord for byen og er alene en rejse værd. De tre doriske templer fra 500- og 400-tallet f.Kr. står næsten intakte på den flade slette – Hera I (fejlagtigt kaldt "Basilikaen"), det mægtige Hera II (længe kendt som Neptuns tempel) og det slankere Athena-tempel. De er blandt de bedst bevarede græske templer i verden, bedre end det meste i Grækenland selv, fordi byen blev forladt og glemt under middelalderens malaria. Museet rummer Dykkerens Grav fra ca. 470 f.Kr. – det eneste kendte græske gravmaleri med en menneskefigur, en ung mand i spring ud i vandet. Paestum indgår sammen med den græske by Velia og karteuserklostret i Padula i UNESCOs verdensarv fra 1998.
Strandene er byens hverdag. Nordpå strækker en lang, bred sandstrand sig mod Paestum – flad, familievenlig og med både badeanstalter og gratis stykker. Sydpå ligger Baia di Trentova, en halvmåneformet bugt under grønne skrænter, som mange regner for kystens smukkeste – gå eller cykl den lille kystvej derud i stedet for at lede efter parkering. Længere ude fører en sti langs kapperne mod Punta Tresino.
Cilento-nationalparken begynder bag byen: 1.800 km² bjerge, egeskove, flodslugter og landsbyer, hvor Monte Cervati med 1.899 meter er Campaniens højeste. Højdepunkter er dryphulerne ved Castelcivita og Pertosa, den mægtige Certosa di Padula – et af Europas største klosteranlæg – samt orkidédalen ved Sassano om foråret.
Middelhavsdiætens fødested ligger en times kørsel sydpå i Pioppi. Her boede den amerikanske fysiolog Ancel Keys i årtier og udførte det arbejde, der gjorde Cilentos bondekost – olivenolie, bælgfrugter, korn, grønt, fisk og lidt vin – til verdens mest studerede kostmønster. I dag rummer landsbyen et lille museum for middelhavsdiæten og et havmuseum, og UNESCO optog kostformen på listen over immateriel kulturarv i 2010 med nabokommunen Pollica som fanebærer. Det er stadig sådan, man spiser her.
Castellabate nabo mod syd er en af Italiens smukkeste landsbyer, kendt fra komedien "Benvenuti al Sud", med udsigtsplads og en stejl gammel by over badebyen Santa Maria di Castellabate.
Mad og marked
Cilento er ikke Napoli, og køkkenet er magrere og mere grønt: cicci maritati (korn- og bønnesuppe), fusilli cilentani rullet om en strikkepind, ansjoser fra Menaica-fiskeriet i Pisciotta, hvide figner (Fico Bianco del Cilento DOP) og gedeoste fra bjergene. Fra Sele-sletten nord for byen kommer mozzarella di bufala campana – køb den samme dag på et af de mange bøffelmejerier langs vejen mod Paestum, det er en anden vare end den, der når Danmark. En hovedret koster typisk ca. 100-170 kr., en pizza ca. 55-85 kr.
Bedste rejsetid
Juni og september er de bedste måneder: badevand over 24 grader, åbne badeanstalter og plads på strandene. Juli er travl, og august er italiensk ferie for fuld udblæsning – så fyldes byen, priserne stiger markant, og bord skal bestilles. Maj og oktober er ideelle til Paestum, nationalparken og vandreture, hvor sommervarmen ellers gør ruinerne hårde midt på dagen. Vinteren er stille og våd; mange badehoteller lukker, men byen lever videre som almindelig italiensk provinsby.
Godt at vide
Nærmeste lufthavn er Napoli, ca. 100 km og halvanden times kørsel nordpå. Toget er et reelt alternativ: stationen Agropoli-Castellabate ligger på hovedlinjen Napoli-Salerno-Reggio Calabria, ca. 25 minutter fra Salerno og halvanden time fra Napoli, og der er også regionaltog til Paestum-stationen få hundrede meter fra templerne. Vil du ind i nationalparken eller ud til de mindre strande, er bil dog nødvendig – busforbindelserne er tynde uden for hovedvejen. Overnatning ligger typisk på ca. 500-1.000 kr. for et dobbeltværelse i sæsonen, altså klart under Amalfikysten.
Om sommeren sejler der hurtigfærger mellem Salerno, Amalfi, Positano og Capri fra havnen i Agropoli – en behagelig måde at nå Amalfikysten uden at sidde i bilkøen på SS163. Havnebyen har hæveautomater, apoteker og supermarkeder, og den fungerer også fint som eneste base for hele Cilento. Læs mere om regionen i vores guides til Campania og Salerno, og få det store overblik i guiden til Italien.
Vores råd: Tag til Paestum ved åbningstid, mens templerne står i morgenlys og bussene endnu ikke er kommet – og gem eftermiddagen til Trentova-bugten og aftenen til overbyen. Bruger du Agropoli som base, får du Amalfikystens naboskab uden Amalfikystens priser.