Verona

Romersk arena, operafestival og Julies balkon – Venetos smukkeste by ved floden Adige

Verona

Verona ligger i en dobbelt sløjfe af floden Adige i det nordøstlige Italien, halvvejs mellem Milano og Venedig, og er en af de byer, hvor 2.000 års historie ligger oven på hinanden uden at have skubbet noget væk. Romerne anlagde byen ved den vigtige vej mod Alpepassene, og deres bymønster kan stadig ses i gadenettet. Middelalderens Scaligeri-familie – della Scala – gjorde i 1200- og 1300-tallet Verona til en magtfaktor i Norditalien og gav husly til den landsforviste Dante. Venedig overtog byen i 1405 og satte sin markering på pladserne, og Østrig regerede den fra 1814 til 1866 og byggede fæstningsværkerne. Hele det historiske centrum kom på UNESCOs verdensarvsliste i 2000.

Byen har omkring 260.000 indbyggere og er stor nok til at være en rigtig by med universitet, industri og et af Europas største vinmarkeder – og lille nok til at ses til fods på to dage. For de fleste er det en af Italiens mest afbalancerede storbyoplevelser: monumenter i verdensklasse, gode restauranter, færre turister end Venedig og priser, der ikke er skruet i vejret.

Arenaen og operaen

Arena di Verona er et romersk amfiteater fra omkring år 30 e.Kr. og det tredjestørste bevarede i Italien. Den ydre ring styrtede sammen i et jordskælv i 1100-tallet – kun fire buer står tilbage – men selve tilskuerrækkerne i lyserød og hvid kalksten er næsten intakte og har været i brug næsten uafbrudt siden antikken.

Siden 1913 har Arenaen huset en operafestival fra juni til begyndelsen af september, hvor der spilles for op mod 15.000 tilskuere under åben himmel. Aida, Carmen, Nabucco og Turandot går igen med kulisser i overstørrelse, og oplevelsen af at sidde på antikke stentrin, mens 15.000 mennesker tænder små stearinlys inden ouverturen, er noget nær enestående. De billige, unummererede pladser på stentrinene (gradinata) koster ca. 250-400 kr.; medbring en pude – de sælges på stedet – og en trøje, for aftenerne bliver kølige. Uden for sæsonen kan man gå ind i Arenaen om dagen for ca. 90-110 kr.

Arenaen ligger på Piazza Bra, byens store, åbne plads med caféer under buegangene, og herfra fører den brede handelsgade Via Mazzini ind mod byens kerne.

Pladserne og Julie

Piazza delle Erbe var det romerske forum og er stadig byens hjerte: en aflang plads med markedsboder, en fontæne fra 1368 med en romersk statue kaldet Madonna Verona, freskomalede facader og det barokke Palazzo Maffei for enden. Tag elevatoren op i Torre dei Lamberti, 84 meter, for udsigt over hele bykernen og floden.

Gennem en bue kommer man ind på den langt roligere Piazza dei Signori, omgivet af Scaligeri-familiens paladser med en statue af Dante i midten. Lige ved siden af ligger Arche Scaligere – familiens gotiske gravmæler, hugget i marmor og hævet på søjler over gaden bag et smedejernsgitter. Det er en af Italiens mærkeligste og smukkeste gravpladser.

Mellem pladserne ligger Casa di Giulietta, Julies Hus, med den berømte balkon. Vær klar over, hvad du går ind til: huset tilhørte en familie ved navn Dal Cappello, Shakespeare satte aldrig sin fod i Italien, og balkonen blev sat op i 1930'erne af en sarkofagdel. Gården er tætpakket, væggene er dækket af tyggegummi og kærestebreve, og bronzestatuen er slidt blank. Kig ind i to minutter for fænomenets skyld, og brug ikke penge på billet til balkonen.

Kirker, borg og flodbred

  • Castelvecchio – Scaligeri-familiens borg fra 1354 med den takkede Ponte Scaligero over floden. Bygningen rummer et museum for middelalderkunst, som arkitekten Carlo Scarpa i 1960'erne ombyggede så elegant, at museet i dag lige så meget besøges for indretningen som for samlingen
  • Basilica di San Zeno Maggiore – byens skønneste kirke, romansk fra 1100-tallet, med bronzedøre i 48 relieffelter, et rosevindue kaldet Lykkehjulet og Mantegnas altertavle. Det er her, Shakespeare lod Romeo og Julie blive viet
  • Sant'Anastasia – gotisk teglstenskirke med Pisanellos fresko af Sankt Georg og to vievandskar båret af tiggerfigurer, i gobbi
  • Domkirken med Tizians Marias himmelfart
  • Teatro Romano og det arkæologiske museum på flodens venstre bred, hvorfra en kort kabelbane eller en trappe fører op til Castel San Pietro og byens bedste udsigt – bedst ved solnedgang
  • Giardino Giusti – en renæssancehave fra 1500-tallet med cypresallé, labyrint og en balkon over byen; roligere end alt andet i centrum

En samlet bykort-billet (Verona Card) dækker de fleste af stederne og kan hurtigt tjene sig ind.

Mad og vin

Verona ligger midt i et af Italiens vigtigste vinområder. Valpolicella lige nord for byen giver den kraftfulde Amarone, lavet på delvist tørrede druer, og den lettere Valpolicella Ripasso; mod øst ligger Soave med sine hvidvine, mod syd Bardolino og Custoza ved Gardasøen. Vinmesserne har gjort byen til et internationalt vincentrum, og der er gode enotecaer overalt.

På tallerkenen: risotto all'Amarone, farvet mørkerød af vinen; bigoli, en tyk spaghetti med andesauce eller ansjoser; og byens ejendommelige forkærlighed for gnocchi, der fejres i karnevalen med en egen figur, Gnocchi-faderen. Verona har også pastissada de caval, en gryderet af hestekød – en gammel lokal tradition, som mange danske gæster helst vil kende, før de bestiller. Til jul bages pandoro, Veronas gyldne kagebrød, som resten af Italien spiser i konkurrence med Milanos panettone. Osten er Monte Veronese fra bjergene mod nord.

Praktisk

Verona Porta Nuova er en af Norditaliens vigtigste banegårde: cirka 70 minutter med hurtigtog til både Milano og Venedig, ca. en time til Bologna og direkte forbindelser over Brennerpasset til Innsbruck og München. Lufthavnen Valerio Catullo ligger 12 kilometer sydvest for byen med shuttlebus på et kvarter. Fra banegården er der 15-20 minutters gang eller en kort bustur til Piazza Bra.

I bil: centrum er ZTL-zone med kameraovervågning, så parkér i randparkeringen. Gardasøen ligger under en halv time væk – Peschiera del Garda har egen station på linjen mod Milano – og gør Verona til en oplagt base for at kombinere by og sø.

Bedste tid er april-juni og september-oktober. Sommeren er varm og fugtig i Po-sletten, men det er også operasæson; vinteren er kold og tåget, til gengæld er byen næsten tom, og julemarkedet på Piazza Bra er stemningsfuldt. Se hele landet i vores guide til Italien og vejret måned for måned i Italiens vejr.

Vores råd: Book en aften i Arenaen, selv om du ikke er operafan – vælg en billig plads på stentrinene og kom en time før. Og gå til San Zeno om formiddagen, mens alle andre står i kø ved Julies balkon.