Rosarno

Rosarno er ikke en turistby, og denne guide foregiver ikke, at den er det. Byen ligger på Piana di Gioia Tauro, den brede, frugtbare slette mellem Aspromonte-bjergene og Det Tyrrhenske Hav i Calabriens sydvestlige hjørne, har omkring 14.000 indbyggere og lever af landbrug og havnearbejde. Der er ingen gamle bydel af betydning, ingen strandpromenade og ingen hoteller med udsigt. Til gengæld ligger der under byen en græsk koloni fra 500-tallet f.Kr., omkring den en af Europas største sammenhængende citrus- og olivenplantager, og få kilometer væk Middelhavets travleste containerhavn. For den, der rejser for at forstå et sted frem for at ligge på en strand, er sletten et af de mest lærerige stop i Syditalien.

Det skal du opleve

Rosarno belønner ikke den, der leder efter seværdigheder på række. Det, der er værd at bruge tid på her, er tre lag af den samme slette: en græsk by under jorden, et landbrugslandskab uden sidestykke og en havn, der binder egnen til hele verden.

Medma – den glemte græske by

Rosarno står på ruinerne af Medma, grundlagt omkring 600-tallet f.Kr. af grækerne fra Locri Epizephyrii på den anden side af halvøen som deres udfaldsport mod det tyrrhenske hav. Byen var velstående i flere århundreder, blev nævnt af Strabon og forsvandt derefter så grundigt ud af historien, at dens beliggenhed først blev fastslået i begyndelsen af 1900-tallet, da arkæologen Paolo Orsi udgravede et helligt depot på Calderazzo-højen.

Fundet var opsigtsvækkende: hundredvis af små terrakottafigurer – votivgaver, forestillende siddende og stående gudinder, hvoraf mange har en fint modelleret, næsten arkaisk-smilende ansigtstype, som betragtes som en selvstændig lokal skole inden for græsk koroplastik. Størstedelen befinder sig i dag på det arkæologiske nationalmuseum i Reggio Calabria, men Museo Archeologico di Medma i Rosarno viser en repræsentativ samling sammen med fund fra bymurene, nekropolerne og bosættelsen. Udgravningsområdet på højene uden for byen er beskedent formidlet – tjek åbningstider på forhånd, museet har begrænsede tider, og entré er lav eller gratis.

Citrusfrugten og olivenlunden

Sletten er et af Italiens vigtigste frugtområder. Klimaet – varmt, vindstille og med vand fra bjergene – gør den til hjemsted for clementiner og appelsiner i industriel målestok; om vinteren står plantagerne fyldt med orange frugt helt ind til vejkanten, og duften ligger over hele egnen. Samtidig rummer sletten en af Europas største sammenhængende olivenlunde, med træer af sorterne Ottobratica og Sinopolese, som er blevet så gamle og så høje – op mod 20 meter – at høsten stadig sker ved at brede net ud under kronerne. En køretur ad markvejene mellem Rosarno, Rizziconi og Palmi giver et billede af et kulturlandskab, man ikke finder mange andre steder.

Det er også her, sletten har sin ømme side. Frugthøsten fra november til februar bygger på sæsonarbejdere, i høj grad migranter fra Afrika, og arbejds- og boligforholdene har gennem årene været genstand for national kritik og for de uroligheder i 2010, som satte Rosarno på forsiderne. Der er siden sket forbedringer, men problemet er ikke løst, og lokale foreninger og sociale kooperativer arbejder stadig med det. Nogle af dem sælger citrus- og olieprodukter direkte, dyrket under kontrollerede vilkår – det er en oplagt måde at handle på, hvis man kommer forbi.

Gioia Tauro – havnen

Otte kilometer vestpå ligger Gioia Tauro, som siden midten af 1990'erne har været Middelhavets største omladningshavn for containere. Havnen blev anlagt på en kystslette, der oprindeligt var udset til et stålværk, som aldrig blev bygget, og den håndterer i dag millioner af containere om året fra skibe mellem Suez og Gibraltar. Den er ikke en attraktion i klassisk forstand – man kommer ikke ind – men fra kystvejen og fra højderne ved Palmi ser man kranrækkerne og skibene, og det giver en fysisk forståelse af, hvorfor denne fattige egn alligevel er strategisk vigtig for Europa.

Ud i omegnen

Det er her, dagen bliver god. Inden for en times kørsel ligger:

• Palmi (ca. 15 km) – klippebyen over havet med udsigtspunktet på Monte Sant'Elia, hvorfra man ser Stromboli, Sicilien og hele Costa Viola. Byen har et usædvanligt godt kulturhus med etnografisk museum og er kendt for processionen Varia di Palmi, optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.
• Costa Viola – "den violette kyst" mellem Palmi og Scilla, hvor bjergene falder direkte i havet, og hvor terrasserne til vin er hugget ind i skrænterne
• Scilla (ca. 40 km) – fiskerkvarteret Chianalea med husene direkte i vandet, borgen Ruffo på klippen og Homers Skylla-myte; en af Syditaliens smukkeste byer
• Nicotera og Tropea (ca. 50-60 km nordpå) – de rigtige badebyer på Costa degli Dei; se vores guides til Tropea og Capo Vaticano
• Aspromonte nationalpark – bjergmassivet bagved med bøgeskove, vandfaldet ved Mundi og bjerglandsbyer som Gerace og Bova

Mad

Sletten spiser calabresisk: 'nduja, svinekød, aubergine i olie, fileja-pasta med gedekød, stockfisk (Calabrien har en gammel tradition for tørfisk fra Norge), lokal pecorino og appelsinsalat med løg og oliven om vinteren. Olivenolien er blød og mandelagtig, og citrusfrugten spises som den er. En hovedret koster ca. 80-140 kr. – priserne hører til Italiens laveste, og portionerne til de største.

Bedste rejsetid

Egnen er mest interessant fra november til marts, hvor citruslundene er i frugt, luften er klar, og temperaturen er behagelig at køre og gå i. Foråret er grønt og blomstrende. Juli og august er hårde – sletten kan nå 38-40 grader uden havbrise, og der er ingen skygge mellem plantagerne; vil du bade, skal du til kysten ved Nicotera eller Costa Viola. Efteråret er stille og varmt.

Godt at vide

Nærmeste lufthavne er Lamezia Terme (ca. 60 km nordpå) og Reggio Calabria (ca. 60 km sydpå); se også vores guide til Lamezia Terme. Rosarno har station på hovedbanen mellem Napoli og Reggio Calabria, men lokal transport på sletten er svag – bil er nødvendig for at se noget som helst.

Overnatning i selve Rosarno er stort set begrænset til enkelte B&B og gårdovernatninger; de fleste vælger at bo i Palmi, Nicotera eller Tropea og køre hertil på en formiddag. Priserne er lave, ca. 300-600 kr. for et dobbeltværelse.

Og så det, folk spørger om: er det trygt at rejse her? Ja – for besøgende er sletten som resten af Syditalien, og almindelig kriminalitet mod turister er sjælden. Egnen har til gengæld et velkendt problem med organiseret kriminalitet, som først og fremmest rammer lokal økonomi, offentlige indkøb og landbrugets arbejdsforhold, ikke gæster. Det er en del af billedet, og det er værd at kende, når man ser en region med Middelhavets travleste havn og nogle af landets laveste indkomster ved siden af hinanden. Kør som du ville køre andre steder i Italien, lad ikke værdier ligge synligt i bilen, og tal med folk – gæstfriheden her er nærmest overrumplende, netop fordi der kommer så få.

Få landeoverblikket i vores guide til Italien.

Vores råd: Læg Rosarno ind som et formiddagsstop på vejen mellem Tropea og Scilla – museet i Medma, en køretur gennem de gamle olivenlunde og frokost på et lokalt sted uden menukort. Derefter videre til Monte Sant'Elia ved Palmi, hvor hele Costa Viola og Stromboli ligger foran dig.