For de fleste danskere er Lamezia Terme et navn på en boardingpass. Byens lufthavn er Calabriens største og porten til hele regionens turistkyst – Tropea, Capo Vaticano, Pizzo og Costa degli Dei ligger alle inden for en times kørsel. Selve byen ser man som regel kun fra motorvejen. Det er en skam på en lidt beskeden måde: Lamezia bliver aldrig en destination i sig selv, men den rummer nok til en halv dag, den har varme svovlkilder, den er Calabriens vigtigste trafikknudepunkt, og den er en langt mere praktisk – og billigere – base end kystbyerne, hvis du vil se regionen bredt.
Byen findes først fra 1968, hvor tre gamle nabobyer blev slået sammen under ét navn: Nicastro oppe under bjerget med borgen, Sambiase med de varme kilder, og Sant'Eufemia Lamezia nede på sletten ved havet, hvor lufthavn og hovedbanegård ligger. Med samlet omkring 70.000 indbyggere er den Calabriens tredjestørste by, og de tre bydele føles stadig som tre forskellige steder med hver sit centrum.
Det skal du opleve
Castello Normanno-Svevo i Nicastro er byens vartegn: en ruin på klippekanten over den gamle bydel, grundlagt af normannerne i 1000-tallet og udbygget under stauferne. Frederik II lod efter overleveringen sin oprørske søn Henrik indespærre her, inden han døde under en overførsel i Calabrien. Borgen blev ødelagt af jordskælv i 1638 og igen i 1783 og står i dag som en befæstet ruin med sti op og udsigt over hele Sant'Eufemia-bugten. Nedenunder ligger Nicastros gamle bydel med smalle gader, et par barokkirker og Bastione di Malta, et rundt forsvarstårn fra 1500-tallet.
Terme Caronte i Sambiase er grunden til, at byen har "Terme" i navnet. Svovlholdigt vand på omkring 39 grader vælder ud i en kløft ved foden af bjerget og driver et kuranlæg med bassiner, mudderbehandlinger og indånding – klassisk italiensk termalisme, brugt lige så meget af lokale pensionister som af turister. Under anlægget løber det varme vand ud i en å, hvor lokale i årtier har badet gratis i naturlige bassiner mellem stenene. Dagsadgang til det organiserede anlæg koster typisk ca. 150-250 kr.; behandlinger mere.
Abbazia Benedettina di Sant'Eufemia Vetere er ruinerne af et normannisk benediktinerkloster fra 1062, grundlagt under Robert Guiscard som en af Syditaliens vigtigste religiøse institutioner. Der er ikke meget tilbage – jordskælv og sumpen tog resten – men grundplanen og krypten fortæller om normannernes styrke i regionen.
Museo Archeologico Lametino, indrettet i et tidligere dominikanerkloster, samler fund fra den græske by Terina, som lå på sletten her fra 400-tallet f.Kr. og var kendt for sine mønter. Museet er lille, men velgjort, og gratis eller næsten gratis.
Gizzeria Lido og Marinella ligger få kilometer nordvest for byen ved kysten og er blevet et af Middelhavets bedste steder for kitesurfing – en lang, lavvandet lagune med stabil vind gør stedet til fast punkt på den internationale kalender. Flere skoler tilbyder kurser (fra ca. 800-1.400 kr. for en introdag) og udlejning. Selve strandene på sletten er lange og grå-sandede, mere funktionelle end smukke.
Base for resten af Calabrien
Det er her, Lamezia virkelig kan bruges. Fra byen er der:
- Tropea – ca. 65 km, godt en time; Calabriens berømte klippeby med klostret på klippeøen. Læs vores guide til Tropea.
- Capo Vaticano – ca. 75 km; kappet med de hvide strande og udsigten til Stromboli. Se guiden til Capo Vaticano.
- Pizzo Calabro – ca. 30 km; klippebyen med den udhuggede grottekirke Piedigrotta og Italiens berømteste is, tartufo di Pizzo
- Sila-nationalparken – ca. 1-1,5 time op i bjergene; fyrreskove, søer, ulve og et klima, der ligner Skandinaviens
- Serra San Bruno – karteuserklostret i skovene, grundlagt af Bruno af Köln i 1091
- Catanzaro – regionshovedstaden ca. 40 km østpå, med en af Europas højeste jernbanebroer
Mad
Calabriens køkken er stærkt, fedt og eftertrykkeligt. 'Nduja – den bløde, ildrøde smørepølse med chili fra Spilinga i nabolaget – er regionens signatur og bruges på brød, i pasta og på pizza. Dertil den søde røde Tropea-løg, svinekød i alle former, fileja-pasta, aubergine, bergamot fra kysten mod syd og lokal olivenolie fra Carolea-oliven. Lamezia har sin egen DOC-vin, mest rød på Gaglioppo og Greco Nero. En hovedret koster ca. 90-150 kr. – Calabrien er blandt Italiens billigste regioner at spise i.
Bedste rejsetid
Maj-juni og september er de behageligste måneder: varmt nok til bad, køligt nok til at køre og gå. Juli og især august er hede og fyldte af hjemvendte calabresere og italienske feriegæster – lejebil og hotel skal bookes i god tid, og priserne toppes. April og oktober er gode til byen, termerne og bjergene, men kysthotellerne begynder at lukke. Vinteren er mild på sletten og sneklædt i Sila, hvor der er beskedent skiløb; byen selv fungerer hele året, i modsætning til kystbyerne.
Godt at vide
Lufthavnen (kode SUF) ligger på sletten ved Sant'Eufemia med rutefly via Rom og Milano samt sæsoncharter og lavprisruter fra Nordeuropa. Alle de store biludlejere har skranke i ankomsthallen – lejebil er den rigtige løsning her, og priserne er blandt Italiens laveste uden for højsommeren, ca. 250-500 kr. pr. dag. Lufthavnen har sin egen togstation, hvorfra der er få minutters kørsel til Lamezia Terme Centrale – Calabriens vigtigste jernbaneknudepunkt, med hurtigtog nordpå mod Napoli og Rom (ca. 4-5 timer til Rom), sydpå mod Reggio Calabria og en sidelinje tværs over halvøen til Catanzaro. Der er også direkte tog til Tropea på kystbanen.
Overnatning i byen ligger typisk på ca. 350-700 kr. for et dobbeltværelse, altså under halvdelen af kystbyernes højsæsonpriser – overvej at bo her ved ankomst og afrejse, hvis du har tidlige eller sene fly. Byen er ikke bygget til fodgængerturisme, og de tre bydele ligger spredt; regn med bil eller taxa mellem dem. Se også vores landeoverblik i guiden til Italien.
Vores råd: Book aldrig et hotel i Tropea samme dag, du lander sent i Lamezia – bo i lufthavnsbyen den første nat, bad i Terme Caronte om formiddagen, og kør sydpå til kysten udhvilet. Og tag en tur op til borgruinen i Nicastro ved solnedgang; udsigten over bugten er byens bedste kort.