Sarteano

Sarteano er en af de toscanske byer, som busselskaberne kører forbi. Knap 5.000 mennesker bor her, klemt op ad Monte Cetonas skråning i omkring 570 meters højde, dér hvor Val di Chiana går over i Val d'Orcia i det sydøstligste hjørne af Siena-provinsen. Der er ingen togstation, ingen souvenirbutikker af betydning og ingen kø. Til gengæld er der to ting, byen er berømt for blandt dem der ved det: en af de mest opsigtsvækkende etruskiske gravmalerier, der er fundet i nyere tid, og naturlige kilder, der året rundt løber ud af bjerget ved 24 grader.

Byen har været beboet i årtusinder, netop på grund af vandet og den strategiske placering over dalen. Etruskerne anlagde nekropoler i skråningerne omkring; romerne kendte kilderne; middelalderen gav byen en borg og en bymur, og gennem århundreder skiftede Sarteano hænder mellem Siena, Orvieto og til sidst Firenze. Resultatet er en tæt, ubrudt stenby uden moderne indslag – ikke pyntet op til turister, men brugt.

Den etruskiske grav

I oktober 2003 åbnede arkæologer en hidtil urørt gravkammer i Necropoli delle Pianacce lige uden for byen. Det, der kom frem, fik international opmærksomhed: en fuldt bemalet kammergrav fra omkring 350-330 f.Kr. med farver, der stod næsten uberørte efter 2.300 år i mørke.

Motivet gav graven dens navn, Tomba della Quadriga Infernale – Helvedeskvadrigaens grav. På den ene væg kører dødsdæmonen Charun en firspandsvogn trukket af to løver og to griffer; rødhåret, med spids næse og en hammer. På en anden væg glider en kæmpemæssig rød slange med tre hoveder hen over klippen. Og på en tredje ligger to mænd til bords ved et gæstebud, den ene med hånden på den andens skulder i en gestus, der har fået forskerne til at diskutere lige siden. Kombinationen af det uhyggelige dødsrige og den fredelige banket er sjælden – og malerkvaliteten hører til det bedste i etruskisk kunst overhovedet.

Graven selv er skrøbelig og har stærkt begrænset adgang: den åbnes kun periodevis for små, guidede grupper, og adgang skal aftales gennem byens arkæologiske museum. Men Museo Civico Archeologico midt i byen løser problemet elegant med en fuldskala-rekonstruktion af kammeret, hvor man kan stå i midten og se hele billedprogrammet, sammen med askeurner, gravgods, bronzer og en usædvanlig fin samling canopiske krukker fra området. Museet er lille, billigt (ca. 40-50 kr.) og bemandet af folk, der faktisk kan deres stof – spørg dem, det er halvdelen af oplevelsen.

Selve nekropolen ved Pianacce kan besøges i sommerhalvåret på faste dage, hvor flere gravkamre er tilgængelige. Tjek åbningstiderne i museet samme dag – de skifter med sæsonen og med, om der er arkæologer i marken.

Byen og borgen

Sarteanos gamle by er en samling smalle, stigende gader mellem stenhuse med jernkroge og blomsterkasser. Det tager en time at gå den igennem, og det bør man gøre langsomt.

Rocca di Sarteano, borgen på toppen, går tilbage til 1000-tallet og blev udbygget af Siena i 1400-tallet. Den er restaureret og bruges til udstillinger og arrangementer; det centrale tårn kan bestiges, og udsigten derfra rækker over hele Val di Chiana mod Monte Amiata i vest, Cetona-bjerget i syd og på klare dage helt til Trasimeno-søen i øst.

Chiesa di San Martino in Foro rummer byens kunsthistoriske overraskelse: en Bebudelse malet af sienesiske Domenico Beccafumi i 1546, en af manierismens hovedskikkelser. At et værk af den kaliber hænger i en landsbykirke uden entré og uden kø siger meget om, hvor rig den her egn er på kunst.

Byens store dag er Giostra del Saracino den 15. august, hvor ryttere fra byens fem contrade i middelalderdragter rider mod en drejelig figur med lanse, foran hele byen. Det er en ægte lokal begivenhed, ikke et opvisningsnummer – med ugers optog, middage i kvartererne og en intensitet, der overrasker førstegangsgæster.

Termalbadene

Vandet er grunden til, at der overhovedet ligger en by her. Kilderne omkring Sarteano løber ud ved konstant 24 grader – ikke varmt nok til at dampe som i de klassiske kurbyer, men perfekt som naturligt svømmebassin en varm sommerdag, og med et højt indhold af mineraler.

Piscina Bagno Santo er det historiske anlæg tæt på byen: et enkelt, charmerende bassinkompleks med græsplæner, gamle træer og vand direkte fra kilden. Parco delle Piscine er den større, familievenlige version med flere bassiner, herunder et med stensat bund, og en tilhørende campingplads, der jævnligt kåres blandt Italiens bedste. Begge har typisk sæson fra sidst i maj til begyndelsen af september; regn med ca. 100-150 kr. for en dagsbillet, mindre efter kl. 15.

Det er værd at kende forskellen på Sarteanos bade og de store kursteder i nabolaget: her er der ingen behandlingsprogrammer eller hoteller med lægekonsultation – bare rent, køligt kildevand at ligge i. Vil man have det klassiske kurbad med spabehandlinger, ligger Chianciano Terme og Bagno Vignoni inden for en halv times kørsel.

Mad og vin

Val di Chiana er et af Toscanas bedste madlandskaber, og Sarteano ligger midt i det.

Pici – tykke, håndrullede spaghetti af mel og vand, egnens signaturpasta. Klassikeren er pici all'aglione, med en tomatsauce af den lokale kæmpehvidløg aglione, som er mild og næsten sød
Chianina-oksekød fra dalens hvide kæmpekvæg – grundlaget for den ægte bistecca alla fiorentina
Cinta senese – den sortstribede sienesiske frilandsgris, brugt til pølser og salumi
Pecorino fra Pienza-området, ung og blød eller lagret i aske eller valnøddeblade
Vino Nobile di Montepulciano fra vinmarkerne 20 km mod nordvest, og de billigere Rosso di Montepulciano-vine til hverdag

En middag i en familiedrevet trattoria i Sarteano koster typisk 200-300 kr. pr. person med vin – markant mindre end i de kendte toscanske vinbyer.

Udflugter i omegnen

Sarteano er en ideel og billig base for det sydøstlige Toscana:

Chiusi (ca. 15 km) – etruskisk hovedby med et fremragende nationalmuseum, katakomber og adgang til bemalede grave i landskabet omkring
Cetona (ca. 8 km) – nabolandsbyen ved foden af Monte Cetona, hvor der er forhistoriske huleboliger ved Belverde og en 1.148 meter høj bjergtop med udsigt
Montepulciano og Pienza (20-35 km) – renæssancebyerne på Val d'Orcias højderygge
Cortona (ca. 35 km) – bjergbyen på den anden side af Val di Chiana, med et af Italiens bedste etruskiske museer
Arezzo (ca. 60 km) – Piero della Francescas freskocyklus og den store antikvitetsmesse
Chianti (ca. 1,5 time) – vinlandet mellem Firenze og Siena

Praktisk

Sarteano har ingen togstation. Nærmeste er Chiusi-Chianciano Terme ca. 12 km væk, som ligger på hovedlinjen mellem Firenze og Rom – ca. 1 time 15 minutter fra Firenze og halvanden time fra Rom med regionaltog, og der er lokalbus derfra. Med bil er man af motorvejen A1 ved afkørsel Chiusi-Chianciano og fremme på et kvarter. I praksis er bil den rigtige måde at opleve egnen på; uden bil bliver man bundet til bussernes få afgange.

Parkér uden for murene og gå ind – bykernen er stejl og smal. Overnatning findes som agriturismo på skråningerne omkring byen, ofte med udsigt og pool til priser klart under Chianti-niveau.

Bedste rejsetid er maj-juni og september, hvor dalen er grøn eller høstgylden og badene stadig åbne i den sene ende. Juli-august er hedt, men det er også da byen lever mest, med festen den 15. august som højdepunkt. Vinteren er tåget og stille; museet har kortere åbningstider, og mange restauranter lukker en periode. Se mønstret i vejret i Italien, og læs mere i vores guider til Toscana og Italien.