Siena er middelalderens Italien i renest bevaret form. Hvor Firenze byggede sig ind i renæssancen og aldrig holdt op med at bygge, gik Siena i stå – og det er byens held. Pesten i 1348 slog måske halvdelen af indbyggerne ihjel, byens ambitiøse projekter blev opgivet, og efter en lang belejring faldt republikken til Firenze i 1555. Siden er der ikke sket meget med bybilledet. Resultatet er en næsten intakt middelalderby i varm rødbrun tegl, bygget på tre højderygge og omgivet af mure, med hele det historiske centrum på UNESCOs verdensarvsliste.
Byen har omkring 53.000 indbyggere og ligger midt i Toscana, halvanden times kørsel syd for Firenze, omgivet af de bakker og cypresveje, folk kommer til regionen for. Siena var Firenzes ærkefjende gennem hele middelalderen – slaget ved Montaperti i 1260, hvor Siena vandt stort, huskes stadig – og byens egne vil den dag i dag understrege forskellen. Her blev også Monte dei Paschi di Siena grundlagt i 1472; banken regnes for den ældste i verden, der stadig eksisterer.
Piazza del Campo
Byens plads er en af Europas smukkeste og mest særprægede: en muslingeformet skål, der hælder ned mod rådhuset og er delt i ni felter i teglsten. De ni står for Nimandsstyret, det købmandsråd, der regerede Siena fra 1287 til 1355 og gav byen dens gyldne århundrede. Pladsen har ingen kirke og ingen fyrstepalads – kun rådhuset, og det er en politisk pointe i sig selv.
Palazzo Pubblico rummer Museo Civico, hvor byens vigtigste kunst hænger på væggen, den blev malet til: Ambrogio Lorenzettis fresker om Det Gode og Det Dårlige Styres virkninger fra 1338-39 – Europas første store verdslige billedcyklus og stadig en af de mest overraskende, med en velfungerende by på den ene væg og en sammenbrudt på den anden. I salen ved siden af hænger Simone Martinis Maestà fra 1315.
Ved siden af rejser Torre del Mangia sig 88 meter over pladsen; tårnet er præcis lige så højt som domkirkens spir, fordi hverken kirke eller stat måtte rage op over den anden. Der er 400 trin op og ingen elevator, men udsigten over tagene og bakkerne bagved er byens bedste. Entré til museet og tårnet koster ca. 100-150 kr. samlet.
Domkirken
Duomo di Siena er en af Italiens mest overdådige kirker og bør ses indefra. Facaden er hugget af Giovanni Pisano i slutningen af 1200-tallet; indvendigt er hver eneste søjle stribet i sort og hvid marmor – byens farver – så rummet virker som en optisk illusion.
Tre ting skiller kirken ud:
- Gulvet: 56 indlagte marmorfelter med bibelske og allegoriske motiver, udført over næsten to hundrede år af byens bedste kunstnere. Det er normalt tildækket for at beskytte det, men afdækkes nogle uger hvert år, typisk i sensommeren og efteråret – tjek datoerne, hvis du kan planlægge efter det
- Prædikestolen af Nicola Pisano fra 1260'erne, båret af søjler på løver og dækket af figurer i højt relief
- Libreria Piccolomini, et sidekapel med Pinturicchios fresker fra omkring 1500 i farver, der ser nymalede ud
Uden for kirken står Facciatone – muren fra "Den Nye Domkirke", som Siena begyndte at bygge i 1339 for at overgå Firenze. Pesten stoppede projektet, og den halvfærdige sidemur står tilbage som byens mærkeligste monument. Man kan gå op ad den og se ud over hele byen – den bedste udsigt efter tårnet, og med langt færre trin. En samlet billet dækker domkirken, museet, dåbskapellet, krypten og Facciatone (ca. 150-200 kr.).
Palio
To gange om sommeren, den 2. juli og den 16. august, lægges der et lag jord ud over Piazza del Campo, og byen holder Palio – et hestevæddeløb, der er alt andet end en turistforestilling.
Siena er delt i 17 contrade, bydele med hvert deres navn, farver, våbenskjold, kirke, museum og dåbsritual for nyfødte. Ti af dem deltager i hvert løb, hestene tildeles ved lodtrækning, og rytterne rider uden sadel tre omgange rundt om pladsen. Løbet varer omkring 90 sekunder. Vinder gør den contrada, hvis hest krydser målstregen først – også hvis rytteren er faldet af undervejs. Præmien er drappellone, et malet silkebanner. Forud går dage med prøveløb, middage i gaderne og et historisk optog i kostumer, der tager flere timer.
Vil du se det: adgangen til pladsens midte er gratis, men man skal være der mange timer før, står tætpakket i solen og kan ikke komme ud undervejs. Pladser på balkoner og tribuner sælges privat og koster fra flere tusinde kroner. Alternativt kan man opleve stemningen ved prøveløbene dagene før eller ved contradernes gadefester. Rejser du til Toscana i de dage uden at ville se løbet, skal du være opmærksom på, at hoteller i hele området er dyre og udsolgte.
Resten af byen
- Santa Maria della Scala – det middelalderlige pilgrimshospital over for domkirken, i drift i næsten tusind år og i dag et stort museum med bemalede sale, hvor sygepleje og velgørenhed er malet på væggene
- Pinacoteca Nazionale – den sienesiske malerskole samlet ét sted, med Duccio og Simone Martini som guldbaggrundens mestre
- Basilica San Domenico – nøgent teglstensrum med relikvier af Sankt Katarina af Siena, Italiens skytshelgen; hendes fødehjem lidt nedenfor kan besøges
- Fortezza Medicea – firenzianernes fæstning fra 1560'erne, i dag park med byens bedste solnedgangsudsigt og en vinbar i kældrene
To dage i Siena
- Dag 1: Domkirken og museerne omkring den om formiddagen, mens der er mindst kø – domkirke, dåbskapel, krypt og til sidst op på Facciatone. Frokost i en osteria i en sidegade, eftermiddag på Piazza del Campo med Museo Civico og tårnet, aperitivo på pladsens skrå brolægning.
- Dag 2: Santa Maria della Scala om formiddagen, San Domenico og Sankt Katarinas fødehjem, frokost, og en eftermiddag i en af contradernes små museer eller en tur ud til Fortezza Medicea. Har du bil, kører du sidst på dagen ud i Crete Senesi, hvor lyset over lerbakkerne er bedst en time før solnedgang.
Mad og udflugter
Køkkenet er toscansk landmad: pici, en tyk, håndrullet pasta serveret med hvidløgssauce eller vildsvineragout, ribollita, cinta senese-svinekød og pecorino fra Pienza. Til kaffen: panforte, den tunge krydderikage med nødder og kandiseret frugt, og ricciarelli, bløde mandelkager. Vinene rundt om byen er Chianti Colli Senesi og – en halv times kørsel sydpå – Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.
Siena er et godt udgangspunkt for det sydlige Toscana: San Gimignano med tårnene, den murede landsby Monteriggioni, de bølgede lerbakker i Crete Senesi, Val d'Orcia, Chianti mod nord og – længere væk – Arezzo og Cortona.
Praktisk
Den nemmeste vej fra Firenze er bus, ikke tog: hurtigbussen kører direkte på ca. 75-90 minutter for ca. 130-160 kr., mens toget kræver skift og tager længere tid. Siena banegård ligger desuden nede under byen, og man skal med rulletrapper eller bus op til centrum. Kommer du i bil, må du ikke køre ind i den historiske kerne (ZTL) – parkér i et af garageanlæggene i murens kant, hvorfra rulletrapper fører op; regn med ca. 150-250 kr. i døgnet.
Centrum er lille nok til at gå, men bakket – der er ingen flade ruter i Siena. Bedste tid er april-juni og september-oktober. Byen er fuld af dagsturister fra Firenze mellem kl. 10 og 17; overnat, og du får både Piazza del Campo om aftenen og domkirken om morgenen næsten uden kø.
Se hele regionen i vores guide til Toscana og landet i Italien.
Vores råd: Overnat mindst én nat inden for bymuren. Sæt dig på skråningen på Piazza del Campo ved solnedgang, når teglstenene lyser op og dagsturisternes busser er kørt – det er præcis det, folk husker fra Siena.