Scario er den by, italienere nævner, når de bliver bedt om at pege på et sted ved Middelhavet, der endnu ikke er blevet lavet om. Den ligger i den sydligste flig af Cilento, ved Golfo di Policastro, hvor Campania grænser op til Basilicata og Calabrien, og hvor bjergene falder så brat i havet, at der ikke er plads til vej. Byen er en frazione under kommunen San Giovanni a Piro med et par tusinde indbyggere, og den består i praksis af én ting: en havn og en palmekantet promenade, Lungomare Marconi, med restauranter og barer på den ene side og fiskerbåde på den anden.
Der er ingen store seværdigheder i Scario, og der er ikke tænkt at være det. Byen voksede op i 1700-tallet som udskibningshavn for tømmer og korn fra bjerglandsbyerne ovenover – navnet menes at komme af scarico, altså losseplads i ordets oprindelige, uskyldige betydning. Klosterlandsbyen San Giovanni a Piro med karteuserklostret Santa Maria della Pietà ligger stadig oppe på skråningen, 300 meter over vandet, som byens moderby. I dag lever Scario af sommergæster, men på en gammeldags måde: familier, der kommer tilbage år efter år, aftenpassegiata på promenaden og børn, der bader fra havnemolen. Der er ingen natklubber og ingen strandklubber med DJ.
Det skal du opleve
Bådturen langs Costa della Masseta er hele pointen med at være her. Fra Scarios havn og indtil Punta degli Infreschi ved Marina di Camerota strækker sig ca. 15 km kystlinje uden en eneste vej – et af de sidste vejløse kyststræk på det italienske fastland, beskyttet som marint reservat inden for Cilento-nationalparken. Klipperne er klædt i macchia og vilde oliventræer, og mellem dem gemmer sig små bugter, som kun kan nås fra vandet:
- Cala Bianca – hvide sten og et vand så klart, at bunden ser løftet ud; kåret som Italiens smukkeste strand i en landsdækkende afstemning og siden fast punkt på enhver bådtur
- Baia degli Infreschi – en fjordagtig bugt med en ferskvandskilde, der vælder ud i havet og gør vandet iskoldt i bunden af bugten; her lå en naturhavn allerede i antikken
- Cala del Cefalo, Cala Fortuna og Punta Spinosa – mindre, klippeomkransede stop, hvor bådene lægger til for et snorkelbad
Marcellino-bugten ligger tættest på byen og er den eneste af bugterne, man kan gå til: en sti fra sydenden af Scario fører på ca. 30-40 minutter langs klipperne til en lille sten- og grusstrand med en bådlejlighed og næsten ingen skygge. Det er en varm tur midt på dagen, men vandet er belønningen. Længere ude ad samme sti nås Bagno di Cristo og Cala degli Infreschi for de udholdende.
Bådturene udgår dagligt i sæsonen fra havnen, enten som fælles rundtur med badestop (typisk 3-5 timer, ca. 200-350 kr. pr. person) eller som lejet gummibåd uden kørekortkrav for de mindre modeller (ca. 700-1.400 kr. pr. dag plus brændstof). Egen båd er klart det bedste, hvis I er flere: så bestemmer I selv, hvor længe I ligger i hver bugt, og I kan nå de steder, de store både ikke kommer ind til. Havet er roligst om formiddagen.
Monte Bulgheria rejser sig 1.225 meter direkte bag byen som en lang, tørkeslidt kalkstensryg. Vandreruter fra landsbyerne Bosco og San Giovanni a Piro fører op på ryggen, hvorfra man på klare dage ser fra Capri i nord til Stromboli og Sicilien i syd. Regn med 4-6 timer tur-retur og tag rigeligt vand med – der er ingen kilder undervejs.
Morigerati og Bussento-slugten er den bedste udflugt ind i landet, ca. 30 minutters kørsel. Floden Bussento forsvinder ned i en slugt ved Caselle in Pittari og springer frem igen i en mosgrøn kløft ved Morigerati, hvor WWF driver en oase med sti ned til det underjordiske udløb. Vandet holder omkring 10 grader hele året, og luften i kløften er kølig selv i august – en usædvanlig kontrast til kysten.
Rundt om bugten
Golfo di Policastro er en af Italiens smukkeste bugter, og hele randen kan køres på en dag. Policastro Bussentino har en normannisk katedral og bymure. Sapri er den lidt større nabo med togstation og et monument for Carlo Pisacanes mislykkede oprørsekspedition i 1857, som enhver italiener kender fra digtet om "aksplukkersken fra Sapri". Videre sydpå følger Maratea i Basilicata med sin Kristus-statue på bjerget, og nordpå ligger Marina di Camerota og Palinuro med grotterne.
Mad
Køkkenet er Cilentos: enkelt, magert og fiskebaseret. Ansjoser og sardiner, blæksprutte, fusilli med lokal tomat, bønner fra Controne, gedeost og olivenolie fra bjergene. Fisken på promenadens restauranter kommer ofte fra bådene i havnen samme morgen – spørg efter pescato del giorno frem for menukortets faste retter. En hovedret med fisk koster ca. 130-220 kr., en pizza ca. 55-80 kr.
Bedste rejsetid
Juni og september er de rigtige måneder: varmt vand, sejlbart hav og byen i sit rette leje. Juli og august er italiensk højsæson, hvor promenaden er tæt, bådturene skal bookes dagen før, og overnatningspriserne stiger markant. Maj og oktober er fine til vandring på Monte Bulgheria og til Bussento-kløften, men mange restauranter og bådudlejere har lukket. Fra november til marts er Scario en søvnig lille by, hvor stort set alt turistrettet er lukket ned.
Godt at vide
Nærmeste lufthavn er Napoli, ca. 200 km og tre timers kørsel. Togstationen i Sapri ligger ca. 12 km væk på hovedlinjen Napoli-Reggio Calabria og betjenes også af hurtigtog fra Rom og Napoli; derfra er der bus eller taxa til Scario. Bil er en fordel for udflugter, men i selve byen er parkering knap om sommeren, og alt kan gås.
Der er hæveautomat, apotek og et par supermarkeder i byen, men ingen store butikker – større indkøb klares i Sapri. Overnatning ligger typisk på ca. 450-900 kr. for et dobbeltværelse, og udbuddet er domineret af små hoteller, B&B og ferielejligheder frem for kæder. Tag vandsko med: stort set alle strandene i området er sten eller grov grus, ikke sand. Se også vores guides til Campania og Salerno samt landeoverblikket i guiden til Italien.
Vores råd: Lej en lille gummibåd for en dag frem for at tage fællesturen – det koster omtrent det samme for fire personer, og I får Cala Bianca for jer selv i den time, hvor turbådene spiser frokost i Infreschi-bugten.