Signaturforklaring

Portugal

Nøgletal for rejsende

Nøgletal for rejsende til Portugal. Tal og regler ændrer sig, så tjek altid visum, sikkerhed og vaccinationer hos officielle kilder inden afrejse. Vil du læse om landet, så gå til guiden til Portugal.

Land og folk

Officielt navn
Republikken Portugal
Landets eget navn
Portugal / República Portuguesa
Engelsk navn
Portugal
Hovedstad
Lissabon (ca. 550.000 i byen, ca. 2,8 mio. i storbyområdet)
Indbyggere
Ca. 10,6 mio.
Areal
92.212 km² inkl. Azorerne og Madeira – godt dobbelt så stort som Danmark
Styreform
Republik. Medlem af EU, NATO, Schengen og eurozonen. Demokrati siden Nellikerevolutionen i 1974
Sprog
Portugisisk. Engelsk er udbredt i byer, på hoteller og i Algarve; portugisisk udtale er svær at høre sig frem til, men skriftbilledet minder om spansk
Religion
Overvejende katolsk

Natur og klima

Klima
Middelhavsklima; køligt og vådt i nord, tørt og meget varmt i Alentejo, mildt hele året i Algarve og på Madeira
Bedste rejsetid
April-juni og september-oktober for byer og vandring. Algarve har badevejr fra maj til oktober; Madeira er helårsmål
Højeste punkt
Ponta do Pico på Azorerne, 2.351 m. På fastlandet Torre i Serra da Estrela, 1.993 m

Penge

Valuta
Euro (EUR)
Prisniveau
Ca. 65 % af dansk niveau. Lissabon og Algarve i højsæsonen ligger noget over resten af landet
Kort og kontanter
Kort tages bredt, men mange små caféer og markeder har et minimumsbeløb eller vil kun have kontanter
Drikkepenge
5-10 % på restaurant. Brød, oliven og pålæg (couvert) sættes på bordet uopfordret og koster ekstra – det må gerne sendes retur

Indrejse og sundhed

Visum for danskere
Ikke nødvendigt for danske statsborgere. Pas eller nationalt id-kort er nok (EU/Schengen)
Vaccinationer
Ingen særlige krav eller anbefalinger
Drikkevand
Postevandet kan drikkes overalt
Alarmnummer
112
Sikkerhed
Trygt land med lav voldskriminalitet. Lommetyveri i Lissabons sporvogn 28, på metroen og i Portos centrum er det reelle problem

Praktisk

Flyvetid fra København
Ca. 3 t 15 min direkte fra København til Lissabon og Porto, ca. 3 t 45 min til Faro og ca. 5 timer til Madeira
Tidszone
UTC+0 (UTC+1 om sommeren) – en time bagud dansk tid. Azorerne er yderligere en time bagud
Kørsel
Højre. Motorvejsafgift opkræves dels ved bom, dels elektronisk uden bom – lejebilen skal have transponder, ellers risikerer du bøder. Motorveje er dyre, men landevejene er smukkere
Stikkontakt
Type C og F, 230 V – danske stik passer
Landekode
+351
Internetdomæne
.pt

← Guiden til Portugal  ·  Alle faktaark