Algarve

Algarve er Portugals sydligste region og landets soleste hjørne – 150 kilometer kyst fra den spanske grænse i øst til Cabo de São Vicente, Europas sydvestligste punkt, i vest. Navnet kommer af det arabiske al-Gharb, "vesten": Regionen var den sidste del af Portugal, maurerne holdt, indtil den faldt i 1249, og i århundreder derefter kaldte kongerne sig konge af Portugal og af Algarve, som var det to lande. Følelsen af at være et sted for sig er ikke helt forsvundet.

Der bor omkring 470.000 mennesker i regionen. Om sommeren mangedobles tallet. Alligevel er Algarve mere varieret, end ryet antyder: Kysten skifter karakter tre gange på under to timers kørsel, og kører man tyve minutter ind i landet, står man i korkege-skove og sovende landsbyer, hvor der ikke er en turist at se.

Tre kyster, ikke én

Sotavento – den østlige kyst fra grænsen til omkring Faro er flad. Her ligger Ria Formosa, et 60 kilometer langt system af laguner, saltenge og sandbarriereøer, som er naturpark og fuglereservat af international betydning – flamingoer om vinteren, skestorke, og en meget stor del af Portugals muslinge- og østersproduktion. Strandene ligger ude på øerne og nås med små både, hvilket holder folketallet nede. Vandet er det varmeste i Portugal. Faro, regionens hovedstad med muret gammel by og benkapel, ligger her, og længst mod øst finder man Monte Gordo med en meget bred strand, pinjeskov og Spanien lige på den anden side af floden Guadiana.

Barlavento – den centrale klippekyst fra Albufeira til Lagos er postkortet: gyldne sandstensklipper, huler, søjler og bugter, hvor sandet ligger i lommer mellem klippevægge. Det er også den mest bebyggede del med de store resortbyer Albufeira, Vilamoura og Portimão. Midt i det ligger Praia do Carvoeiro, en tidligere fiskerlandsby i en lun bugt med klippeformationerne Algar Seco lige øst for og bådture til Benagil-grotten – den berømte hule med hul i loftet og en strand indeni. Nævnes skal også Praia da Marinha og Ponta da Piedade ved Lagos, som mange regner for kystens smukkeste punkter.

Costa Vicentina – vestkysten nord for Sagres er en anden verden: åbent Atlanterhav, klippekyst uden bebyggelse, kølige vinde og bølger. Det er surfernes og vandrernes Algarve, beskyttet som naturpark, og med byer som Sagres, Carrapateira og Aljezur. Vandet er 16-19 grader selv om sommeren, og nordvestenvinden blæser næsten dagligt fra maj til september. Læs mere i vores guide til vejret i Sagres og Vestalgarve.

Ved Cabo de São Vicente ender Europa i en 75 meter høj klippe med et fyrtårn. Romerne kaldte stedet verdens ende, og få kilometer derfra ligger fæstningen Sagres, som traditionen forbinder med Henrik Søfarerens navigationsskole i 1400-tallet – historikerne er uenige om, hvor meget skole der egentlig var, men det var herfra opdagelsesrejserne blev tænkt.

Byer og steder værd at kende

• Lagos – den mest levende af de større byer, med bymur, en smuk gammel bydel, Ponta da Piedade lige syd for og Portugals ubehagelige rekord: her lå Europas første slavemarked i 1400-tallet, i dag et museum
• Tavira – af mange kaldt Algarves smukkeste by. Romersk bro, saltbassiner med flamingoer, kirker i overtal og en ø-strand ti minutter væk med båd
• Silves – regionens mauriske hovedstad, med en rød sandstensborg over floden og en katedral på moskeens plads. Ingen strand, langt færre turister
• Olhão – fiskerby med to markedshaller ved vandet og en gammel bydel af hvide, terningeformede huse med tagterrasser, bygget efter nordafrikansk forbillede
• Monchique – bjerglandsby 900 meter oppe i regionens indland, med termalkilder, medronho-brændevin lavet på jordbærtræets frugt og udsigt over hele kysten
• Alte og Loulé – indlandets stille landsbyer og markedsbyer, hvor Algarve stadig ligner sig selv

Mad

Algarve er skaldyrenes region. Cataplana er både gryden af kobber og retten i den – muslinger, fisk, chorizo, koriander. Arroz de marisco er en våd, dampende skaldyrsrisotto. Amêijoas à Bulhão Pato er små muslinger i hvidløg, olivenolie og koriander, og grillet fisk sælges efter vægt: dorade, havaborre, sardiner om sommeren. Sydkystens muslinger og østers kommer fra Ria Formosa.

På den søde side er Algarve mandel-, figen- og johannesbrødsland – prøv dom rodrigo, mandelkage og figenkugler. Vin fra regionen er ikke Portugals bedste; drik i stedet Alentejo eller Douro til maden, og gem medronho til efter.

Priser ligger under danske: en hovedret ca. 80-140 kr., dagsmenu til frokost ofte under 100 kr. inklusive vin, en kaffe ca. 15 kr. Marinaerne i Vilamoura og de centrale gader i Albufeira er dyrest og sjældent bedst.

Bedste rejsetid

Algarve har ca. 300 solskinsdage om året, og det er regionens vigtigste råstof.

• April-juni – 21-27 grader, blomstrende landskab, moderate priser. Havet er stadig køligt (17-19 grader)
• Juli-august – 28-33 grader, fyldt og dyrest. Sydkystens vand når 22-24 grader; vestkysten forbliver kold og blæsende
• September-oktober – for mange det bedste: 24-28 grader, det varmeste badevand på hele året og færre mennesker
• November-marts – 16-19 grader om dagen, kølige aftener og enkelte regnvejrsdage. For koldt til at bade, men fremragende til vandring, golf og fugleture. Mange danskere bor her i vintermånederne netop derfor

Vandreruten Rota Vicentina langs vestkysten og Via Algarviana på tværs af regionen går bedst i februar-april og oktober-november.

Golf, bådture og andre aktiviteter

Algarve er Europas vigtigste golfregion uden for Storbritannien med over 40 baner, tættest omkring Vilamoura, Quinta do Lago og Carvoeiro. Højsæsonen for golf er netop lavsæsonen for badegæster – oktober til maj – og en greenfee koster typisk ca. 400-900 kr. afhængigt af bane og tidspunkt.

På vandet er grottetur i småbåd langs klippekysten den klassiske udflugt: fra Portimão, Carvoeiro, Lagos eller Albufeira, typisk ca. 200-350 kr. for et par timer. Bådene sejler ind i huler, som er utilgængelige fra land, men vær opmærksom på, at Benagil-grotten kan være så trafikeret midt på dagen, at oplevelsen forsvinder – tag den tidligste afgang, eller sejl selv derhen i kajak. Delfinsafari sælges overalt; garantier bør man ikke tro på. På vestkysten er surfskoler i Sagres, Arrifana og Carrapateira med begynderhold hele sommeren.

En uge i Algarve

1. Dag 1-2: Base i øst – Tavira, ø-strand med båd, og Ria Formosa fra Olhão
2. Dag 3: Faro med den gamle by og en eftermiddag på Ilha Deserta
3. Dag 4: Indlandet – Silves' borg og Monchiques bjerge
4. Dag 5-6: Base på klippekysten – Carvoeiro eller Lagos, grottetur om morgenen, Praia da Marinha og Ponta da Piedade
5. Dag 7: Sagres og Cabo de São Vicente, solnedgang ved fyret

Praktisk

Faro lufthavn (FAO) er indgangen med direkte fly fra København på ca. 3,5 time i sæsonen. Fra lufthavnen er der bus til Faro på et kvarter, taxa til de centrale resortbyer koster typisk ca. 400-700 kr., og lejebil ca. 250-500 kr. pr. dag.

Jernbanen løber langs hele kysten fra Lagos i vest til Vila Real de Santo António i øst – billig, langsom og med stop i næsten alle kystbyer, men stationerne ligger ofte et stykke uden for byerne. Tog og bus til Lissabon tager omkring tre timer; til Porto skal man regne en dag eller tage fly. Motorvejen A22 løber parallelt med kysten og bruger elektronisk bompengeopkrævning – sørg for, at lejebilen har transponder, ellers bliver efterregningen besværlig.

Vil man se andet end sin egen strand, er bil praktisk talt nødvendig. Afstandene er små: hele kysten fra grænse til grænse køres på under to timer.

Ærligt forbehold: Den centrale kyst mellem Albufeira og Portimão er kraftigt bebygget, og enkelte strækninger er byggeri uden charme. Vælger man en resortby dér, bør man vælge den bevidst – eller bo i Tavira, Lagos, Carvoeiro, Sagres eller i indlandet i stedet.

Vores råd: Vælg kyst efter formål – øst til varmt, roligt badevand og natur, midt til de klassiske klippestrande, vest til vind, vandring og bølger. Og læg mindst én dag i indlandet: Silves, Monchique og markedsdagen i Loulé viser et Algarve, langt de fleste gæster aldrig ser.