Costa da Caparica
Costa da Caparica ligger på sydsiden af Tejo-flodens munding, femten kilometer fra Lissabons centrum, og er hovedstadens egen strand. Fra byen strækker sandet sig omkring 30 kilometer sydpå i én ubrudt linje – Portugals længste sammenhængende strand – med Atlanterhavets bølger på den ene side og en beskyttet klit- og klippekyst på den anden.
Byen selv har omkring 13.000 indbyggere og var indtil for få generationer siden et fiskerleje. Fiskerne brugte – og bruger stadig i mindre målestok – arte xávega, en metode hvor et stort vod sættes ud fra stranden med båd og derefter trækkes i land. Før i tiden gjorde okser arbejdet; i dag er det traktorer, og hvis man er på stranden i den nordlige ende tidligt om morgenen, kan man stadig se en båd blive skudt gennem brændingen og fangsten hældt ud på sandet, hvor den sælges på stedet.
Efter Salazar-broens åbning i 1966 blev sydsiden af floden pludselig tilgængelig fra Lissabon, og Caparica blev hovedstadens søndagsudflugt. Det er den stadig: om sommeren strømmer lissabonnere ud til stranden, og byen har en let bohemeagtig, uglamourøs stemning, som er lysår fra villakysten mod vest. Se også vores samlede guide til Portugal.
Det skal du opleve
Stranden – og forskellen på dem
Det afgørende ved Costa da Caparica er, at "stranden" i virkeligheden er tyve strande med hver sit publikum. Jo længere sydpå man kommer, jo vildere og tommere bliver den.
- Praia do Norte, Praia de São João og Praia da Rainha ligger lige ved byen og er de familievenlige: badebroer, redningstjeneste, toiletter, strandbarer og kort vej til parkering og café. De er også de mest overfyldte i august
- Praia do Castelo, Praia da Riviera og Praia da Bela Vista ligger et par kilometer sydpå og har god plads, bølger til begyndere og strandrestauranter med træterrasser
- Praia da Sereia, Praia da Morena og Praia do Rei er de mere alternative: her ligger de naturiststrande og de traditionelt homoseksuelle mødesteder, som Caparica har været kendt for siden 1970'erne, og der er langt mellem husene
- Fonte da Telha i sydenden er en lille strandlandsby under klinten med en samling farvestrålende træhuse, fiskerbåde og en helt anden, næsten afsides stemning
Vær opmærksom på, at det er Atlanterhavet. Bølgerne er høje, der er hulninger og revlestrømme, og vandet holder 16-19 grader – koldt, selv i august. Bad kun ved bemandede strande med flag, og hold øje med de gule og røde markeringer.
Transpraia-toget
Fra juni til september kører transpraia, et smalsporet minitog, langs klitterne fra byens sydlige udkant og cirka otte kilometer sydpå til Fonte da Telha, med omkring tyve stoppesteder undervejs – ét til hver strand. Toget har kørt siden 1960, består af åbne vogne trukket af en lille lokomotivtraktor, og er lige dele transportmiddel og attraktion.
Det er den nemmeste måde at finde sin egen strand på: køb en billet, kør sydpå til man ikke kan se flere mennesker, og stå af. En enkeltbillet koster omkring 15-25 kr., og der er dagsbilletter. Uden for sommersæsonen kører det ikke, og så må man gå eller køre.
Surf
Caparica er et af Portugals mest brugte begyndersteder for surf. Bunden er sandet, bølgerne er jævne og til at overskue det meste af året, og der ligger et dusin surfskoler langs strandene med undervisning på engelsk. En introlektion med udstyr koster typisk 250-400 kr.
Erfarne surfere kommer om efteråret og vinteren, når atlanterhavsdønningerne er større. Våddragt er nødvendig hele året – 3/2 mm om sommeren, tykkere om vinteren. Der er også gode betingelser for kitesurfing og bodyboard, og de sydlige strande har typisk færre folk i vandet.
Fiskerestauranterne
Maden er en af de bedste grunde til at tage herud. Langs strandene ligger enkle restauranter, hvor man spiser med sand under bordet og bølgerne som lydkulisse, og hvor menuen er kort og fiskebaseret.
Bestil peixe grelhado – dagens fisk grillet over kul, prissat efter vægt – eller arroz de marisco, en våd skaldyrsrisotto serveret i gryden til to personer, som er en portugisisk nationalret. Prøv ameijoas à Bulhão Pato, muslinger i hvidvin, hvidløg og koriander, og de grillede sardiner, der er bedst fra juni til september. En hovedret koster 120-200 kr., og en flaske hvidvin fra Setúbal-halvøen ved siden af 100-150 kr.
I byen selv ligger et marked med fisk og grønt, en fodgængergade med restauranter og en promenade langs den nordlige strand, som er byens hovedstrøg om aftenen.
Arriba Fóssil og kysten sydpå
Bag strandene rejser sig Arriba Fóssil da Costa da Caparica, en 13 kilometer lang og op til 70 meter høj fossil klint af aflejringer fra flere millioner år – i dag et beskyttet landskabsområde med sandstensvægge i okker, rødt og hvidt. Der er stier på toppen med udsigt hele vejen ned ad kysten, og geologien er så tydelig, at det ligner et tværsnit.
Længere sydpå ligger Lagoa de Albufeira, en lagune adskilt fra havet af en sandtange, hvor man kan bade i roligt, lunt vand – et godt alternativ med små børn – og Cabo Espichel, en dramatisk klippekyst med et forladt valfartsanlæg fra 1700-tallet og dinosaurspor i klippen ned mod havet. Sesimbra, en fiskerby i en beskyttet bugt, ligger 30 kilometer væk og har det roligste badevand i hele området.
Mod nord kan man køre op til Almada og statuen Cristo Rei, en 28 meter høj Kristusfigur på en 82 meter høj sokkel, opført 1959 med inspiration fra Rio de Janeiro. Elevatoren op til foden af figuren giver den bedste udsigt, der findes, over Lissabon, hængebroen og hele flodmundingen.
Bedste rejsetid
Juni til september er strandsæsonen: 25-30 grader, sol og alle faciliteter i drift. Juli og august er de mest overfyldte, især i weekenderne, hvor hele Lissabon kører derud – vil man undgå det, så tag afsted på en hverdag eller kom tidligt.
Maj og oktober er behagelige med 21-25 grader og halvtomme strande, men transpraia-toget kører ikke, og en del af strandrestauranterne er lukket. Fra november til april er kysten grå, blæsende og fugtig – vandet er stadig 15-16 grader, og de eneste i det er surfere i tyk våddragt. Til gengæld er det den bedste tid til at gå den lange strandtur, og Lissabon ligger en halv time væk med alt sit andet.
Bemærk, at det næsten altid blæser mere ved Caparica end inde i Lissabon. Den nordvestlige vind – nortada – tager til om eftermiddagen fra maj til september, så læg strandtimerne før klokken to, hvis du vil have det roligt.
Godt at vide
Costa da Caparica ligger 15-20 kilometer fra Lissabons centrum, og de fleste kommer på dagsbasis. Bus fra Praça de Espanha eller Campo Grande tager 30-45 minutter og koster omkring 30 kr. Alternativt kan man tage færgen fra Cais do Sodré til Cacilhas – en smuk overfart på ti minutter med udsigt til byen – og skifte til bus derfra. I bil kører man over Ponte 25 de Abril, hvilket tager 20 minutter uden trafik og betydeligt længere på en sommerweekend; der er broafgift mod syd.
Parkering ved strandene er gratis, men fyldt fra tidlig formiddag om sommeren – kom før klokken ti eller efter fire. Lissabons lufthavn (LIS) ligger cirka 25 kilometer væk med direkte fly fra København på godt tre og en halv time.
At overnatte i Caparica er billigere end i Lissabon: 500-1.000 kr. for et dobbeltværelse, og der er flere campingpladser og et par surfhostels. Byen er ikke smuk – der er en del nedslidt betonbyggeri fra 1970'erne – men den er venlig, ægte og fri for turistfælder. Vil man have det pænere og mere mondæne alternativ på den anden side af floden, ligger Estoril og Cascais en halv times togtur vest for Lissabon med rolige bugter og en helt anden stil.
Vores råd: Tag transpraia-toget til den fjerneste station, du gider, og gå tilbage langs vandkanten. Du får kysten helt for dig selv de første kilometer, og du ender ved fiskerestauranterne i byen præcis når solen går ned i Atlanterhavet.