Stednavnsordbog: P

Pura, pulau, playa, pur og pampa – de geografiske led på P fra Bali til Andesbjergene

Stednavnsordbog: P

Et stednavn er som regel en beskrivelse, der er stivnet. "Strand", "havn", "bro", "bjergtop", "tempel" – de samme få begreber gentager sig over hele kloden på hundredvis af sprog, og når man har lært dem, kan man læse et kort, længe før man kan sproget. Denne ordbog samler de tilbagevendende geografiske led, en rejsende møder på skilte, i busplaner og på vandrekort. Her er bogstavet P, som er usædvanlig rigt: Det rummer både Middelhavets strande, Sydøstasiens øer og templer og Andesbjergenes højsletter.

Ordbogen: P

  • pulau (malajisk og indonesisk) – ø. Pulau Langkawi, Pulau Penang, Pulau Bali. Ordet forkortes ofte til "P." på færgeskilte. Se Malaysia og Indonesien.
  • pantai (malajisk og indonesisk) – strand. Pantai Cenang på Langkawi, Pantai Kuta på Bali.
  • pura (balinesisk, fra sanskrit) – tempel, oprindelig "indhegnet by". Pura Besakih ligger på vulkanen Agungs flanke og er Balis moderhelligdom; Pura Tanah Lot står på en klippe, der bliver til en ø ved højvande.
  • pur / -pura (sanskrit og hindi) – by, befæstet plads. Jaipur, Udaipur, Nagpur, Kanpur i Indien – og Singapura, "løvebyen", som blev til Singapore.
  • -pattinam / patan (tamil og sanskrit) – havneby. Nagapattinam på Coromandelkysten, Patan i Nepal og Gujarat.
  • phu (thai og lao) – bjerg, bordbjerg. Phu Kradueng er en nationalpark på et fladt bjergplateau i det nordøstlige Thailand.
  • phra (thai, fra pali) – hellig, ærværdig. Wat Phra Kaeo, smaragdbuddhaens tempel, ligger i det gamle kvarter Phra Nakhon i Bangkok.
  • -ket (af malajisk bukit, bakke) – Phukets navn tolkes oftest som "bakkeøen", et minde om, at malajisk var kystens sprog længe før thai.
  • pu (kinesisk 浦) – flodbred, anløbssted. Huangpu er floden gennem Shanghai, og Pudong betyder "øst for Huangpu". Se Kina.
  • polis (græsk) – by. Tripolis er "de tre byer", Persepolis "perserbyen", Akropolis "den øvre by". Se Grækenland.
  • -pol / -pol' (græsk, via russisk) – bydannelser fra 1700-tallet, da zarhoffet gav nyerobrede byer klassiske navne: Sevastopol, Simferopol, Melitopol.
  • potamos (græsk) – flod. Mesopotamien betyder "landet mellem floderne", og Hippopotamus er "flodhesten".
  • piazza / plaza / plaça (italiensk, spansk, catalansk) – plads, af græsk plateia, "den brede". Piazza Navona i Rom har form efter det romerske væddeløbsstadion, den er bygget oven på.
  • ponte / pont / puente (italiensk, fransk, spansk) – bro. Ponte Vecchio i Firenze, Pont du Gard i Provence, Puente Nuevo over kløften i Ronda.
  • porto / puerto / port (portugisisk, spansk, fransk) – havn, af latin portus. Porto gav navn til hele Portugal, og Puerto de Pollença er havnen til landsbyen Pollença.
  • playa / praia / plage (spansk, portugisisk, fransk) – strand. Playa del Carmen i Mexico, Praia do Carvoeiro i Algarve.
  • punta / ponta / pointe (spansk og italiensk, portugisisk, fransk) – pynt, spids. Punta Arenas i Chile er en af verdens sydligste byer; Ponta Delgada er hovedbyen på Azorerne.
  • pico (spansk og portugisisk) – spids bjergtop. Pico del Teide på Tenerife er med 3.715 meter Spaniens højeste punkt.
  • peña / penha (spansk og portugisisk, af keltisk-latinsk penna) – klippe. Peñíscola er "den lille klippehalvø", og Palácio da Pena i Sintra står på sin egen klippetop.
  • puy (fransk, af latin podium) – vulkankegle eller stejl høj. Puy de Dôme i Auvergne, Le Puy-en-Velay med kapellet på en vulkanprop. Se Frankrig.
  • pueblo (spansk) – landsby, men også "folk". Pueblos Blancos, de hvide landsbyer i Andalusien, er blandt Spaniens smukkeste bjergbyer.
  • pampa (quechua) – flad, træløs slette. Pampas i Argentina; Nazca-linjerne er ridset i Pampa de Jumana i Peru.
  • puna (quechua) – kold højslette over cirka 3.500 meter, hvor kun lamaer og få afgrøder trives. Puna de Atacama strækker sig over Bolivia, Chile og Argentina.
  • pukará (quechua) – fæstning på en høj. Pukará de Quitor ved San Pedro de Atacama.
  • pa (maori) – befæstet landsby på et højdedrag, ofte med terrasser og volde, der stadig ses i landskabet. Se New Zealand.
  • polje (serbokroatisk og slovensk) – flad karstslette omgivet af kalkbjerge, oversvømmet om vinteren. Kosovo Polje, "solsortesletten", i Kosovo.
  • pod- (slavisk) – under, ved foden af. Podgorica i Montenegro betyder "under Gorica-højen".
  • pole (polsk) – mark, åbent land. Ordet ligger i Opole og i Polens eget navn: "folket på sletten".
  • pfalz (tysk, af latin palatium) – kongelig rejsegård fra middelalderen. Rheinland-Pfalz er opkaldt efter pfalzgreverne ved Rhinen. Se Tyskland.
  • passo / pas / paso (italiensk, fransk, spansk) – bjergpas. Passo dello Stelvio er med 48 hårnålesving et af Alpernes berømteste.
  • prado / prat (spansk, catalansk) – eng, græsgang. Museet Prado i Madrid har navn efter engen, det blev bygget på.

Pur, polis og pueblo – ordene for by

Tre af bogstavets vigtigste led betyder det samme: by. Men de fortæller tre forskellige historier.

Sanskrits pur betød oprindelig en befæstning, en indhegnet plads. Det bredte sig med den indiske kulturkreds østpå: Jaipur og Nagpur i Indien, Singapura på Malaccastrædet, og – i en anden retning – balinesisk pura, hvor ordet gled fra "indhegnet by" til "indhegnet helligdom", altså tempel. Et balinesisk tempel er netop et sæt murede gårde, ikke en bygning.

Græsk polis rejste den modsatte vej. Fra bystaterne omkring Ægæerhavet fulgte ordet Alexander den Store østpå til Persepolis, kom med romerne vestpå og blev genoplivet af Katarina den Store, der i 1700-tallet gav de nyerobrede sortehavsbyer klassiske navne på -pol.

Spansk pueblo er det tredje: ikke en fæstning og ikke en bystat, men de mennesker, der bor et sted. Ordet bruges i dag både om landsbyen og om folket – og amerikanerne overtog det som betegnelse for pueblofolkene i New Mexico, hvis lerbyer spanierne mødte i 1500-tallet.

Videre i ordbogen

Ordbogen løber gennem hele alfabetet. Gå tilbage til Stednavnsordbog: O med oued og ostrov, eller videre til Stednavnsordbog: Q og Stednavnsordbog: R. Landenavnenes egen historie ligger under landenavne, og de grønlandske navne har en side for sig: grønlandske stednavne.

Vores råd: Når du ser pura på et balinesisk kort, er stedet et aktivt tempel og ikke en seværdighed. Der kræves sarong og skærf – de udlånes ved indgangen mod et lille depositum – og man går ikke ind på den inderste gård under en ceremoni, med mindre man er inviteret. Det samme gælder omvendt navigation: pantai er offentlig strand, pura er helligt, og forskellen står på skiltet.

← Al rejseviden