Kythnos er den første rigtige kykladeø, man møder på vej ud fra Athen, og alligevel den, færrest udlændinge kender. Øen er 100 kvadratkilometer, har omkring 1.500 fastboende, over 90 bugter og et landskab af lave, tørre bakker med stenmure i alle retninger. Der er ingen berømt udsigt og ingen ikonisk kirke – Kythnos er en ø, man skal give tid, og som til gengæld ikke kræver noget tilbage.
Øen har været beboet usædvanligt længe. Ved Maroulas på østkysten har arkæologer fundet en bosættelse fra mesolitisk tid, omkring 8000 f.Kr., med runde stenfundamenter og grave – et af de ældste kendte faste bopladser i hele Ægæerhavet, fra en tid hvor øerne knap nok blev besejlet. Senere levede Kythnos af jernudvinding; minerne ved Dryopida og på nordkysten var i drift til langt op i 1900-tallet. I middelalderen hed øen Thermia efter sine varme kilder, og det navn bruges stadig af de ældre.
Det skal du opleve
Kolona
Øens vartegn er ikke en bygning, men en sandtange. Kolona er en 200 meter lang, smal stribe lys sand, som forbinder Kythnos med holmen Agios Loukas – med hav på begge sider, så man kan bade mod nord om morgenen og mod syd om eftermiddagen, alt efter hvor vinden står. Der er hverken solsenge eller kiosk, kun en enkelt kantine i højsæsonen. Man kommer dertil ad en grusvej fra Apokrousi (sidste stykke til fods), med bådtaxa fra Merichas, eller på egen køl – bugten er et populært ankersted for sejlere, og en sommeraften ligger der en lille flåde af master.
Landsbyerne
Chora (også kaldt Messaria) er øens hovedby: hvidkalket, plan og med den særlige kykladiske skik at male brede, hvide dekorationsmønstre direkte på gadens brosten, så gaderne ser ud, som om de er tegnet. Her er der kirker med udskårne ikonostaser, tavernaer om aftenen og næsten ingen souvenirbutikker.
Dryopida i syd er den gamle hovedstad og ser helt anderledes ud: husene ligger tæt i en dal og har teglstenstage – en sjældenhed i Kykladerne, som mest minder om en fastlandsbjergby. Under landsbyen ligger Katafyki-hulen, en stor dryphule, som senere blev brugt som jernmine; dele af den kan besøges, og gangene med gamle mineinstallationer er en usædvanlig oplevelse. Landsbyen har desuden et lille byzantinsk museum og et gammelt bageri.
Kanala på sydøstkysten er en beskeden badeby omkring et fyrreklædt næs og øens vigtigste kirke, hvor ikonet Panagia Kanala ifølge traditionen blev fisket op af havet – 15. august vandrer folk hertil fra hele øen.
Loutra og de varme kilder
Loutra i nord er en lille badeby bygget omkring to varme svovlkilder på 38-52 grader. Der har været kurbad her siden antikken, og det nuværende anlæg går tilbage til 1800-tallet, da Grækenlands første konge lod et badehus opføre. Man kan bade i det renoverede kuranlæg mod betaling – eller gratis nede ved stranden, hvor det varme vand løber ud gennem en rende i klipperne og blander sig med havet. Det er en fin ting at gøre en køligere aften i maj eller oktober.
Strandene
Ud over Kolona er der masser at vælge mellem: Apokrousi med sand og tamarisker ved siden af Kolona, Episkopi som den mest familievenlige, Agios Stefanos og Naousa ved Loutra, og en lang række bugter, der kun nås ad grusveje eller stier – Fykiada, Lefkes og Gaidouromandra. Øen har et voksende net af afmærkede vandrestier mellem landsbyerne, klostrene og kysterne, godt skiltet og bedst i april-maj og oktober.
Mad
Kythnos' køkken er landbokost: sfoungato (en slags osteomelet med lokal frisk ost), gedekød i ovn, thermiotiko pølse, kaninret med løg, og til dessert amygdalota og honning. Fisk er der rigeligt af i Merichas og Loutra. Priserne er lave efter kykladisk standard – 130-200 kr. for en middag med vin er normalt.
Bedste rejsetid
Maj, juni, september og oktober er de bedste måneder: 22-29 grader, klart vand fra juni og ideelt vejr til at gå og køre rundt. Juli og august er varmt (30-32 grader) og øens eneste travle tid, hvor athenske familier og sejlere fylder havnene – især i weekenderne. Meltemi kan blæse kraftigt i august og gøre nordkysten og Kolona ubehagelig, men modsat de fjernere øer er færgeforbindelsen kort og sjældent helt indstillet. Vinteren er stille, men øen er beboet året rundt.
Godt at vide
Der er ingen lufthavn. Færgen fra Lavrio syd for Athen tager cirka 2 timer og er den korteste forbindelse, mens ruten fra Piræus tager 2,5-3 timer. Kythnos er første stop på den vestlige kykladerute, så der er hyppige forbindelser videre til Serifos, Sifnos, Milos og Kimolos, samt afgange til Syros. Kombinationen med Athen i hver ende af rejsen er oplagt.
Bussen mellem Merichas, Chora, Dryopida, Loutra og Kanala kører nogle gange dagligt om sommeren og sjældnere uden for sæsonen. Vil du se de fjerne bugter, skal du leje bil eller scooter; en del veje er grus. Overnatning er små hoteller og udlejningsværelser til moderate priser, med undtagelse af de to første uger af august. Se også vores samlede guide til Grækenland.
Vores råd: Brug Kythnos som første eller sidste stop på en tur ned ad vestruten mod Serifos, Sifnos og Milos. Tag et bad i den varme kilde ved stranden i Loutra om aftenen, og gå ud til Kolona tidligt om morgenen, før bådene ankommer – tangen for dig selv er øens bedste time.