Paros

Paros ligger midt i Kykladerne og fungerer som øgruppens banegård: næsten alle færgeruter passerer forbi, og de fleste rejsende kommer til at skifte skib her mindst én gang. Det er heldigt, for Paros er en af de øer, der tåler at blive brugt til mere end et skift. Med 196 kvadratkilometer, godt 14.000 indbyggere, to rigtige byer, en håndfuld landsbyer og strande til alle temperamenter er øen stor nok til en hel ferie og lille nok til at overskue på en uge.

Øens navn er kendt i hele kunsthistorien på grund af én ting: parisk marmor. Det halvgennemsigtige, finkornede sten fra bjerget Marpissa var antikkens fineste, og af det er blandt andet Venus fra Milo og dele af templerne på Delos hugget. Marmoret gjorde Paros rig i arkaisk tid, og øen har lige siden ligget centralt i alt, hvad der foregik i Ægæerhavet.

Det skal du opleve

Parikia

Hovedbyen og færgehavnen kan virke rodet ved ankomsten, men gå 200 meter ind bag promenaden, og du står i et af Kykladernes fineste gamle kvarterer med hvidkalkede gyder, brolagte trapper og en gammel venetiansk borg, hvis mur er bygget af genbrugte antikke søjletromler – de sidder stadig vandret i muren, tydelige som dagen.

Byens vigtigste bygning er Panagia Ekatontapyliani, "kirken med de hundrede porte". Den går tilbage til 300-tallet, blev ombygget i 500-tallet under Justinian og er en af de ældst bevarede kirker i Grækenland med en bevaret tidligkristen dåbskapel. Traditionen siger, at 99 porte er fundet, og den hundrede vil vise sig, når Konstantinopel bliver græsk igen. Gå ind – interiøret er køligt, tungt og helt uden turistkulisse.

Naoussa

Nordkystens Naoussa var en fiskerlandsby og er i dag øens smukkeste og dyreste sted. Den lille havn med de blåmalede både, ruinen af det venetianske fort halvt sunket i vandet og restaurantbordene helt ude ved kanten er noget nær kykladisk perfektion om aftenen. Bagved ligger en labyrint af gyder med barer, gallerier og butikker. Fiskerne lander stadig deres fangst hver morgen på kajen, og de bedste tavernaer køber den på stedet.

Landsbyerne og marmoret

Lefkes ligger 300 meter oppe i bjergene og var øens hovedstad, mens piraterne hærgede kysten. Landsbyen er amfiteatralsk, kølig og fuld af nyklassicistiske huse og marmorkirker. Herfra fører den byzantinske vej – en brolagt middelaldersti af marmorfliser – ned til Prodromos og Marpissa: tre kilometer, cirka en time nedad, og en af Kykladernes bedste korte vandreture.

Ved Marathi kan man se ind i de gamle marmorbrud, hvor stenen blev hugget fri ved lys fra olielamper – deraf navnet lychnites. Skakterne er ikke sikrede, så gå ikke ind i mørket, men indgangene med de antikke relieffer er værd at se. Petaloudes, sommerfugledalen syd for Parikia, er en frodig kløft, hvor tusindvis af brogede natsværmere sidder på stammerne i juni og juli; kom tidligt og gå stille.

Strandene

• Kolymbithres – bizarre, vinderoderede granitformationer med små sandlommer imellem, øens mest fotograferede strand
• Santa Maria – lang, lys sandstrand med klart vand, vandsport og strandbarer
• Chrissi Akti (Golden Beach) – 700 meter sand på sydøstkysten, verdenskendt blandt windsurfere, som har afholdt VM her
• Faragas og Aliki – roligere, familievenlige bugter i syd
• Piso Livadi og Logaras – gammel fiskerhavn og børnevenlig sandstrand ved siden af hinanden
• Monastiri – ved Naoussa-bugten, med snorkling og en fin klosterkirke

Antiparos

Fra Pounta på vestkysten går en bilfærge på syv minutter til naboøen Antiparos, som er lille, hvid og markant roligere. Højdepunkterne er dryphulen i øens sydlige bjerg – 400 trin ned til en enorm hall med stalagmitter, hvor der har været holdt gudstjeneste – og udgravningen af Apollon-helligdommen på den ubeboede holm Despotiko, som er et af Grækenlands vigtigste igangværende arkæologiske projekter. Antiparos kan gøres på en dag, men er også et fint sted at bo, hvis Paros virker for travlt.

Mad

Paros har et af Kykladernes mest solide køkkener. Gouna er soltørret makrel, grillet og serveret med citron – øens signaturret. Dertil revithada, kikærter bagt natten over i lerkrukke, gedeost fra bjergene, kapers og de lokale vine fra Parikias vinkooperativ. På Naoussas havn koster en fiskemiddag let 300-400 kr. pr. person; i landsbyerne inde i landet spiser man godt for det halve.

Ærligt om Paros

Paros er ikke længere en hemmelighed. Naoussa er de seneste årtier gået fra fiskerlandsby til et sted med cocktailbarer og designbutikker, og i august står man i kø for et bord ved havnen og betaler derefter. Parikias havnefront er trafikeret og ikke smuk, og den centrale færgerute betyder, at øen får store mængder gennemrejsende. Endelig er meltemi-vinden en reel faktor: ligger dit hotel på nordkysten i august, kan flere dage være for blæsende til parasol.

Til gengæld er Paros stor og varieret nok til at man kan komme udenom det hele. Sydkysten er markant roligere end nordkysten, landsbyerne i midten lever deres eget liv, og uden for juli-august er øen en af de mest afbalancerede destinationer i Kykladerne – smuk, velforsynet og til at betale.

Bedste rejsetid

Juni og september er ideelle: 26-29 grader, badevand omkring 24 grader og alt åbent uden højsæsonens pres. Juli og august er varmt og travlt, og meltemi-vinden fra nord kan blæse hårdt i uger ad gangen – herligt for surfere på Chrissi Akti, mindre herligt for parasollen i Naoussa. Maj og oktober er behagelige til vandreture ad de gamle stier, med færre åbne spisesteder og køligere aftener. Vinteren er stille, men Paros er beboet hele året og har daglige færger.

Godt at vide

Paros har lufthavn med indenrigsfly fra Athen (40 minutter) og hyppige færger fra Piræus på 3-4,5 timer. Øen er det bedste knudepunkt i Kykladerne: 30-45 minutter til Naxos, under en time til Mykonos, gode forbindelser til Santorini, Ios, Sifnos og Milos samt til Syros og Tinos. Skal du kombinere flere øer på én rejse, er Paros næsten altid den logiske base.

Busnettet fra Parikia er billigt og går til alle større strande og landsbyer, men kører sjældnere uden for højsæsonen. Scooter og lille bil lejes fra 250-350 kr. i døgnet. Overnatning ligger klart under Mykonos-niveau – regn med 600-900 kr. for et pænt dobbeltværelse i skulderesæsonen, mere i Naoussa i august. Se også vores samlede guide til Grækenland og til Athen.

Vores råd: Bo i Parikia eller en landsby, og tag til Naoussa om aftenen i stedet for at betale for at sove der. Gå den byzantinske vej ned fra Lefkes en tidlig formiddag, og læg en dag på Antiparos – det er de to ting, folk fortæller om bagefter, ikke strandbarerne.