Sifnos

Sifnos er en af de øer, grækerne selv tager til. Den er ikke stor – 74 kvadratkilometer og godt 2.600 fastboende – og den har hverken lufthavn, natklubber eller en verdensberømt udsigt. Til gengæld har den Kykladernes bedste køkken, et af Grækenlands fineste vandrestinet og en landsbyarkitektur, der er så velbevaret, at hele øen føles kurateret uden at være det.

I antikken var Sifnos rig på guld og sølv. Minerne finansierede øens skatkammer i Delfi, et af de smukkeste og mest udsmykkede i hele helligdommen, og gav anledning til et af de bedste myter om overmod: da sifnioterne holdt op med at sende den lovede tiendedel til Apollon, oversvømmede havet minerne. De findes stadig, halvt under vand ved Agios Sostis.

Øens anden ressource er ler. Sifnos har været pottemagerø i årtusinder, og de dybe, uglaserede lerkrukker herfra – skepastaria og mastelo – er stadig standardgrej i græske køkkener. Det hænger direkte sammen med det tredje: maden.

Madøen

Grækenlands mest berømte kok, Nikolaos Tselementes, blev født på Sifnos i 1878. Hans kogebog blev så udbredt, at hans efternavn på græsk simpelthen betyder "kogebog". Han er ophavsmand til den hvide bechamel i moussaka og dermed til en hel del af det, verden opfatter som græsk mad – på godt og ondt.

De retter, man skal spise på øen, er ældre og bedre end det:

• Revithada – kikærter med løg, olie og citron i lerkrukke, sat i brødovnen lørdag aften og trukket ud søndag formiddag efter kirke; en af Grækenlands store enkle retter
• Mastelo – lam eller ged, marineret i rødvin og lagt på vinstokke i en lerkrukke over påsken
• Revithokeftedes – friturestegte kikærtefrikadeller med mynte
• Melopita – honning- og friskosttærte, øens dessert
• Amygdalota – mandelmakroner, som ved bryllupper og fester serveres i tårne

Sifnos holder hvert efterår en gastronomifestival, og selv de mest ydmyge tavernaer laver mad med tydelig stolthed. Man spiser godt her for 150-250 kr. pr. person.

Det skal du opleve

Landsbyerne

Færgen ankommer til Kamares, en badeby ved en dyb bugt. Selve livet foregår oppe i midten af øen i Apollonia, hvor gågaden Steno snor sig mellem hvide huse med barer, butikker og øens folklore-museum. Nabolandsbyen Artemonas er den fine: nyklassicistiske herskabshuse med haver, bygget af sifniotiske købmænd, der tjente formuer i Konstantinopel og Alexandria.

Kastro på østkysten er øens skatkammer. Landsbyen ligger på en klippe over havet, hvor der har været by siden antikken – man går i gader dækket af overbyggede buer, forbi venetianske våbenskjolde og antikke sarkofager, der bruges som blomsterkummer. Nedenfor, på en klippe i vandet, står den lille kirke De Syv Martyrer, som er et af Kykladernes mest fotograferede motiver. Kastro har tavernaer med bord ud til afgrunden og er stedet at være ved solopgang.

Øen har efter sigende 365 kirker og kapeller – ét for hver dag. Det smukkeste er Chrissopigi, bygget i 1600-tallet ude på en klippetange, som en revne skiller fra land. Legenden vil vide, at revnen opstod, da Gud spaltede klippen for at redde nonner fra pirater. Der bades fra klipperne på begge sider.

Strandene og stierne

Strandene er ikke Kykladernes mest spektakulære, men de er venlige: Platis Gialos er lang, sandet og velforsynet, Vathi ligger i en næsten lukket bugt med lavt vand og pottemagerværksteder, Faros har tre små bugter, og Herronisos i nordspidsen er en fiskerlandsby, hvor der stadig drejes lerkrukker.

Det, mange kommer for, er stierne. Sifnos har over 100 kilometer restaurerede, afmærkede gamle stenstier mellem landsbyer, klostre og de middelalderlige vagttårne, der ligger i sigtelinje med hinanden ud over øen. Turen fra Artemonas over Kastro eller ruten Apollonia–Chrissopigi–Faros tager to-tre timer og går gennem terrasser, olivenlunde og hvidkalkede kapeller. Forår og efterår er de bedste årstider til det.

Bedste rejsetid

Maj, juni, september og oktober er de bedste måneder: 23-29 grader, behageligt vand fra juni og ideelt vandrevejr. Juli og august er varme (30-32 grader) og øens travleste tid, hvor især athenerne fylder Apollonia i weekenderne, og hvor meltemi-vinden kan gøre nordkysten ubehagelig og forsinke færger. April er grøn og blomstrende, men mange spisesteder har ikke åbnet. Om vinteren er øen stille, men beboet året rundt.

Godt at vide

Sifnos har ingen lufthavn. Færgen fra Piræus tager 2,5-3 timer med hurtigfærge og 5 timer med konventionel færge. Øen ligger midt på den vestlige kykladerute, så der er hyppige forbindelser til Serifos, Kythnos, Milos og Kimolos, og om sommeren også til Paros, Folegandros og Santorini. Vestruten er mindre trafikeret end den centrale, så tjek fartplanen, før du booker hjemrejse.

Bussen mellem Kamares, Apollonia, Kastro, Platis Gialos og Vathi kører hyppigt om sommeren og er nem at bruge – Sifnos er en af de få øer, hvor man klarer sig fint uden lejebil. Overnatning er moderat prissat, men kapaciteten er begrænset, og august er udsolgt måneder i forvejen. Tag gode sko med, hvis du vil gå stierne, og en trøje til aftenerne oppe i Artemonas. Se også vores samlede guide til Grækenland.

Vores råd: Kom uden for højsommeren, bo i Artemonas eller Kastro fremfor ved stranden, og spis revithada en søndag formiddag, hvor den er lavet, som den skal være. Kombinér med Kimolos og Milos, så får du både den bedste mad og de bedste strande i Vestkykladerne.