Syros ligner ikke resten af Kykladerne. Hvor naboøerne byder på hvidkalkede landsbyer og badeliv, har Syros en rigtig by: Ermoupoli, Kykladernes administrative hovedstad, med marmorpladser, herskabshuse i pastel, rådhus af en italiensk arkitekt og et miniature-operahus. Byen blev grundlagt af flygtninge fra Chios og Psara efter massakrerne i 1822 og voksede på få årtier til Grækenlands vigtigste havn – større end Piræus – med skibsværfter, handelshuse og en velhavende borgerstand, der byggede efter europæisk mode.
Da dampskibene senere flyttede trafikken til Athen, gik pengene, men arkitekturen blev stående. Resultatet er en ø, der lever hele året – med gymnasier, retsbygning, hospital og et hverdagsliv, der ikke lukker ned i oktober.
Det skal du opleve
- Miaouli-pladsen – Ermoupolis salon, brolagt med marmor og domineret af det neoklassicistiske rådhus fra 1876, tegnet af Ernst Ziller. Om aftenen fyldes pladsen af børn, kaffebordene og et orkester i pavillonen.
- Apollon-teatret – et lille operahus fra 1864, bygget som en kopi af La Scala i miniature. Det er stadig i brug, og selv en rundvisning i den røde plyssal er turen værd.
- Ano Syros – den katolske middelalderby, der klatrer op ad kegleformet bjerg med gyder så smalle, at æsler stadig er nemmest. Øverst ligger katedralen San Giorgio fra 1200-tallet. Syros har en betydelig katolsk befolkning – en arv fra venetiansk styre og fransk beskyttelse – og de to kirketårne på hver sin høj, det katolske og det ortodokse, er øens signatur.
- Vaporia-kvarteret – redernes huse bygget direkte ud til vandet med badetrapper i klippen og Agios Nikolaos-kirkens blå kupler over sig.
- Loukoumi og halvadopita – Syros er Grækenlands hovedstad for loukoumi, de puddersukrede gelé-terninger, som Chios-flygtningene bragte med. Butikkerne i havnegaden har solgt dem i generationer.
- Strandene mod syd og vest – Galissas, Kini, Vari, Agathopes og Delfini; små, sandede og lette at nå med bus eller scooter.
Bedste rejsetid
Maj-juni og september er ideelle: varmt vand, lange aftener og plads på pladserne. Juli-august er livlig med græske ferierejsende og et tæt festivalprogram, men Syros bliver aldrig så trængt som Mykonos. Fordi øen fungerer året rundt, er også påsken og selv en weekend i november en reel mulighed – restauranter og hoteller har åbent.
Godt at vide
- Adgang: Færge fra Piræus (ca. 2,5 timer med hurtigfærge, 4 timer med konventionel) og fra Rafina. Syros er knudepunkt i Kykladerne med afgange til Tinos, Andros, Mykonos, Paros og Naxos. En lille lufthavn har fly fra Athen.
- Ermoupoli er bakket – regn med trapper, og pak sko med greb frem for sandaler.
- Bo i selve Ermoupoli for arkitektur og byliv, i Galissas eller Kini for strand.
- Bus forbinder havnen med de fleste landsbyer; scooter eller lille lejebil giver mest frihed.
- Prisniveauet er behageligt lavere end på nabo-øerne: taverna-middag ca. 100-150 kr. Smag den lokale ost San Michali og de fede kapers.
Få overblik over øhavet og resten af landet i vores guide til Grækenland.
Vores råd: Gå op til Ano Syros sidst på eftermiddagen ad de gamle trin, drik en øl på en af de små tavernaer med udsigt over hele Ermoupoli – og gå ned igen, når byens lys tændes under dig.