Lesbos
Lesbos er Grækenlands tredjestørste ø og ligger helt ude i det nordøstlige Ægæerhav, kun ti kilometer fra den tyrkiske kyst ved Ayvalik. Den er stor nok til at rumme flere landskaber på én gang: bølgende olivenlande i syd og øst med anslået elleve millioner træer, nøgne vulkanske vidder i vest, fyrreskove i nord og to enorme havbugter, der skærer sig så dybt ind i øen, at de nærmest deler den i tre.
Øen har givet verden ordet lesbisk – efter digteren Sapfo, der levede i Eresos omkring 600 f.Kr. og skrev kærlighedsdigte til kvinder. Hun var i antikken regnet blandt de største lyrikere overhovedet, men kun brudstykker af hendes værk er bevaret. Lesbos har siden fostret usædvanligt mange kunstnere til en ø af sin størrelse, blandt andre nobelpristageren Odysseas Elytis og den naivistiske maler Theophilos.
Lesbos er ikke en klassisk charterø. Den er stor, lidt selvoptaget, mere landbrug end turisme, og den kræver bil og tid. Til gengæld får man et Grækenland, der ikke er indrettet efter en badesæson.
Mytilini
Hovedbyen på østkysten har omkring 30.000 indbyggere og er en rigtig by, ikke en havnekulisse. Havnepromenaden bugter sig om en næsten cirkulær bugt, bag den ligger et net af handelsgader, og over det hele knejser den enorme borg fra byzantinsk tid, udbygget af genoveserne og osmannerne – en af Middelhavets største fæstninger, i dag en fyrreskovsklædt park med udsigt over strædet.
Værd at se i byen: den kuppelkronede Agios Therapon-kirke, det arkæologiske museum med romerske villamosaikker, og Theophilos-museet i forstaden Varia sammen med Teriade-museet, der rummer originalgrafik af Picasso, Chagall, Matisse og Léger – en overraskende samling at finde på en ægæisk ø.
Ouzo og oliven
Lesbos er Grækenlands ouzo-hovedstad. I Plomari på sydkysten destilleres størstedelen af landets ouzo, og flere destillerier tager imod til rundvisning og smagning. Den lokale regel er enkel: ouzo drikkes til mad, aldrig alene, og altid med vand og is, så den slører til mælkehvidt.
Olivenolien er den anden søjle. Ved Agia Paraskevi ligger et fremragende industrimuseum i en bevaret dampdrevet olivenmølle fra 1910, hvor hele produktionslinjen står tilbage – det bedste sted i Grækenland at forstå, hvordan olie faktisk blev lavet. Prøv desuden øens sardiner fra Kalloni-bugten, saltmodnede og serveret rå, og fåreosten ladotyri, der modnes i olie.
Nord og vest
Molyvos (Mithymna) i nord er øens smukkeste by: stenhuse i grå og okker klatrer op mod en genovesisk borg, gyderne er overdækket af vinranker, og nedenunder ligger en lille fiskerihavn med tavernaer på klipperne. Nabobyen Petra har en kirke på en 40 meter høj klippeknold midt i byen, 114 trin op. Mellem dem og videre mod Eftalou ligger varme kilder – Lesbos har flere naturlige termalbade end nogen anden græsk ø, og de gamle badehuse ved Eftalou og Polichnitos er stadig i brug.
Kører man vest for Kalloni, ændrer øen karakter fuldstændigt: træerne forsvinder, og landskabet bliver til gråbrun vulkansk steppe. Her ligger den forstenede skov ved Sigri, en UNESCO-geopark, hvor et vulkanudbrud for cirka 20 millioner år siden begravede en subtropisk skov i aske. Stammerne står i dag forstenede, nogle stadig oprejst med rødderne i jorden, i farvede lag af kisel. Museet i Sigri forklarer geologien, og selve parken gås på en times tid. Det er en usædvanlig oplevelse – men den kræver en lang køretur over øde højland, så læg den som en heldagstur og tag klostret Ypsilou og badebyen Skala Eresou med samme vej.
Fugle og natur
Saltsumpene omkring Kalloni-bugten er blandt Europas bedste fuglelokaliteter og et etableret mål for ornitologer fra hele kontinentet. I april-maj rykker trækket gennem øen: flamingoer, biædere, ellekrager, rovterner, dværgørne og et stort antal vadefugle. Lokale guider tilbyder ture, og der er skjul ved saltpanderne. Selv uden kikkert er foråret på Lesbos smukt – markerne står i orkidéer, og øens vandrestier gennem olivenlundene er behagelige, mens der endnu er køligt.
Bedste rejsetid
April-juni og september-oktober er bedst. Foråret er ekstraordinært her på grund af fuglene og blomsterne, mens september-oktober giver det varmeste badevand og olivenhøstens optakt. Juli-august er hedt, og de nordlige vinde kan blæse hårdt på nordkysten. Vinteren er våd og grøn, og mange kystbyer lukker – men Mytilini og Plomari lever hele året.
Godt at vide
Mytilini Lufthavn har indenrigsfly fra Athen og Thessaloniki flere gange dagligt samt enkelte sæsonruter; ellers går ruten via færge fra Piræus (en lang natsejlads) eller fra Thessaloniki og Chios. Der er også overfart til Ayvalik i Tyrkiet, cirka halvanden time, hvorfra det antikke Pergamon kan nås på en dagstur – husk pas.
Øen er stor: der er ca. 90 kilometer fra Mytilini til Sigri, og vejene er snoede, så regn med to en halv til tre timer. Lejebil er nødvendig, ca. 250-400 kr. pr. dag. Prisniveauet er lavt efter græsk målestok – en tavernamiddag med vin ca. 100-160 kr., overnatning ca. 350-700 kr. Lesbos har været frontlinje i flygtningesituationen i Ægæerhavet, og forholdene skifter; det påvirker sjældent besøgende, men tjek Udenrigsministeriets rejsevejledning inden afrejse.
Vil du kombinere øer, ligger Chios, Limnos og Samos på samme færgerute sydpå. Få det store overblik i vores guide til Grækenland.
Vores råd: Del øen i to. Brug de første dage i nord med base i Molyvos, og flyt derefter til Plomari eller Mytilini i syd – på den måde slipper du for de lange transportetaper og får både borgbyen, ouzoen og olivenlandet uden at bruge ferien i bilen.